Svar: Dreng på 6 år - ikke den store spiser

---

Kære mor til to

Jeg kan godt forstå du synes det er svært. Du er selv vokset op med regler som "du skal smage" og "du kan ikke sige, du ikke kan lide det, hvis du ikke smager!" og det er meget svært for os at slippe dette. Faktum er dog, at det ofte ikke hjælper, det får faktisk ikke barnet til at synes bedre om maden og det får ikke barnet til at spise mere og spise mere varieret - det eneste man opnår er en dårlig stemning ved bordet og at det at spise, bliver forbundet med noget som ikke er hyggeligt og ikke rart og i hvert fald ikke noget vi nyder...

Og jeg kan bestemt også godt forstå din mand, der er vokset op, hvor det at få kød og æg var noget særligt og hvor man generelt skulle være glad for at få noget at spise, fordi han nogle gange gik sulten i seng. Det er også en historie, der på sigt, vil betyde noget for jeres dreng, men hvis det bruges som årsag til at han skal spise, så går det igen galt. Du har sikkert også hørt flere gange som barn "der er børn i afrika der sulter og så sidder du der og levner!" og det er rigtigt, men det er altså ofte ikke det, der får barnet til at spise.

Du nævner selv at jeres dreng stille og roligt er blevet mere og mere åben overfor mad. Han spiser nogle gange rugbrød, når I er ude. Og han spiser mere og mere varieret, selvom det i jeres øjne ikke er varieret nok. Og I er nødt til at give det tid og I skal ikke presse ham og ikke kalde ham kræsen eller kommentere, hvad han spiser, hvordan han spiser. Hverken når I er hjemme eller når I er ude.

Og nej, du skal ikke lave specielle retter til ham. Du skal lave helt almindelig børnevenlig mad og så må han spise det han nu vil, af det der er på bordet. Og I skal ikke kommenterer på det. Ikke stille nogle krav. Hvis far og mor spiser det hele og lillebror tilmed også spiser af det hele, stemningen er hyggelig og I slet ikke spekulerer i hvad storebror spiser, så vil han naturligt i takt med at han bliver tryg og dermed mere modig begynde at spørge eller bede om at få andet end pasta. Sandsynligheden for at han netop beder om at få noget af det andet på bordet er større, hvis I lader ham være og giver ham madro, end hvis I presser ham til at smage eller spise noget bestemt.

Han har en alder nu, hvor I også med stort held kan inddrage ham i madlavningen. Du kan købe en børnekogebog, med masser af billeder og lette opskrifter og hvor han så kan være med i køkkenet og være med til at tilberede maden. For det hjælper naturligt også på appetitten ...

---

---

... at deltage i madlavningen og ofte smager han så på maden undervejs og det er fint. Hvis han har spist en gulerod eller et stykke rød peberfrugt imens I laver mad, så behøver du ikke fokusere på om han spiser grøntsagerne, når maden står på bordet.

Det at være med til at lave maden, dufte maden og det at vide hvad der er i - og også det at han vælger retten ud og laver den, serverer den, giver også appetit og lyst til at spise maden. Den mad børn selv har lavet, smager bare tit bedre end den mor og far laver og med den alder han har, vil det være super godt, at han er med til at lave mad.

Og så skal du også tale til hans intelligens og netop tale med ham om, hvorfor man skal spise og spise varieret. Hvorfor er det vi har brug for mad og hvad sker der, hvis vi ikke spiser. Hvilket mad er godt og hvad er det vi bliver stærke af og derfor skal spise meget af. Hvordan fungerer kroppen, hvorfor skal vi have energi via maden - ja det skal vi jo for at kunne lege, spille fodbold og have overskud til at være sammen med vores venner osv.

At tale med ham om dette vil være oplagt med den alder han har. Og det er også noget som man naturligt ofte vil drøfte i folkeskolens første klasser. Sundhedsplejersken og/eller skolelægen vil sandsynligvis også komme lidt ind på dette, når han skal til undersøgelse der på et tidspunkt hvis han ikke allerede har været det ...? Under alle omstændigheder kan du godt foreslå klasselæren at de tager kost og sundhed på programmet ... :)

---

---

Maaholms Forlag har i 2004 lavet en serie, der hedder "Få det bedre!" og hvor der er titlerne "Sund mad", "Brug din krop", "Ren og sund", "Pas på dig selv!". Disse bøger og bøger i denne stil, vil være rigtigt gode til at drøfte f.eks. mad med din dreng. I bogen "Sund mad" behandles blandt andet emner som "hvorfor er frugt og grønt sundt?", "hvorfor skal man drikke mælk?", "hvorfor spise kød og fisk?", og "kan jeg mon leve af chips, slik og sodavand?" osv.

Det at I begynder at inddrage ham og anerkende, at han måske har lyst til at spise noget andet end I har, eller at tale med ham om behovet for varieret mad og danne lysten til at spise ved netop at tale til hans intellekt - det vil være super godt. Og det at lade ham deltage direkte i madlavningen, lade ham være med til at lave mad, vælge opskrifter og tilberede maden, vil naturligt også give større interesse for at spise.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig glædelig jul! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---