Svar: Madmor
Kære madmor
Tak for dit brev :)
Det er rigtig fint at du lige nu har holdt en pause med skemaden, men det er vigtigt at du nu kommer stille og roligt igang igen. Din datter har brug for at få skemad, for at få sit behov for næring dækket, hun kan ikke spise nok af mad i stykker, til at blive hverken mæt nok eller næringsmæssigt dækket nok ...
Det er vigtigt at du holder hendes indtag og mælk på 4 amninger i døgnet, så mælken ikke tager pladsen op for den rigtige mad. Og du skal ikke begynde at amme hende ekstra, fordi du tænker "noget skal hun jo have", for så spiser hun ikke nok. De fire amninger ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. På den måde sikrer du hende mælk / væske nok og sikrer samtidig også plads til rigtig mad i maven.
Hun skal have mad der tager udgangspunkt i jeres mad og det vil sige mad der smager af noget. Det er dog også helt fint at du supplerer med grøntsagsmos fra glas eller giver færdiglavet grød en gang imellem, jo mere forskelligt, jo bedre vil det være.
Jeg vil anbefale dig at du starter hvert måltid med at give hende noget hånden, som hun selv kan spise. Det er vigtigt fordi det sætter gang i mundvandet, enzymerne, hun fornmmer at det er spisetid og hvad der nu skal ske og så følger du efter med lidt skemad. Ikke store mængder, men lidt og hun skal have mange små måltider dagen igennem.
Det er meget vigtigt at du nu kikker lidt mere på klokken end på din datter og at du forsøger at tilbyde hende mad til fast tidspunkter hver dag. Så dagen har fast spisetider, tidspunkter for mælk og for putning. Dette fordi det påvirker hendes indre ur, hendes cirkadiske rytme og dermed på sigt hendes fornemmelse for sult og mæthed - for det lyder som om at hun ikke rigtigt har dette på nuværende tidspunkt og den fornemmelse skal du hjælpe hende med at få - netop ved en helt fast dagsplan.
Og en dag ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng.
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop. Du kan lave grøden selv, du må også gerne en gang imellem prøve med færdiglavet grød, så hun får lidt forskellig smag og konsistens tilbudt. Du må gerne starte med at give hende lidt frugtbåde i hånden og så følge efter med skemaden.
Formiddag 9: Frugtbåde i hånden at sutte på, gumle på, og du følger så efter med lidt frugtmos (jerntilskud) vand af kop.
Puttes til formiddagslur og skal ikke ammes inden lur
Frokost 11.30-12: Starter med ristede rugbrødsbjælker eller agurk i hånden, og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden, det kan også være mos fra glas eller frost. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 15.30-16: Starter igen med lidt frugtbåde i hånden at sutte på, og du følger efter med lidt flerkornsgrød med frugtmos, igen kan du lave det selv ...
... eller købe det. Vand af kop.
Skal ikke ammes eftermiddag
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Starter igen med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med mad på en ske. Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det kan være forskellige risretter som rødspætte med ris, boller i karry eller lignende. Hun kan få indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), laks fra ovnen eller hvad I nu skal have. Når hun så har fået lidt skemad, så suppleres hun igen med lidt i hånden at gumle på selv, imens I så spiser færdig. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Du skal som sagt prøve at følge en helt fast plan for dagen og du skal her også hjælpe hende med at holde fokus, når hun skal spise. Når du giver hende skemaden så er det vigtigt at du ikke lægger bånd på dig selv, men lader hende spejle sig i dig og det du gør.
Det er vigtigt at du sætter hende i den høje stol og sørger for at hun sidder direkte foran dig. Du skal holde skålen med maden i den ene hånd og skeen i den anden og så skal du fange hendes øjenkontakt og verbalisere positivt omkring det at spise og bruge din mimik og dine lyde: "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - Du skal åbne din egen mund, så hun også åbner sin mund, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.
Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.
Du skal prøve ikke at fokusere på mængden hun spiser og sige til dig selv at det ikke gør noget, at hun kun spiser få skefulde. Det er bedre end ingenting og det vigtige netop er den faste rytme omkring det. Det gør altså lige nu ikke noget, hvis der kun glider 5 skefulde ned hver gang, hvis hun så også tilbydes lidt brødskorper og lignende i hånden og så får en god oplevelser og rutine omkring det at spise.
Hvis I skal være sammen med familien her i julen, så lad en bedstemor eller en anden forsøge sig - nogle gange hjælper det at andre pludselig tager skeen i hånden. og gør det ikke til et spisearrangement, hvor hele familien så pludselig står samlet rundt om bordet for at se om lillepigen spiser - ro på, skab så naturlige rammer som muligt uden at gøre for stort et nummer ud af det. Og lad hende også smage på julemaden, det kan være hun så finder ud af at det at spise er rigtig godt ... :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to








