Svar: Afføring 5-6 gange dagligt - er det normalt?
Hej med dig
Hvis din datter har brug for at få den ekstra modermælkserstatning skal hun naturligvis have den. Det vigtigste er at hun trives og har det godt og så er det bedre at supplere amning med erstatning ... Men, det vil altid være sådan, at jo mere erstatning du giver, jo mindre vil hun die ved brystet og jo mindre mælk vil du naturligt producere.
Der er altså altid en risiko for at mælkeproduktionen nedsættes og amningen stopper når man vælger at supplere amning med flaske. Hvis det er et meget stort ønske for dig at amme og du gerne vil amme så længe som muligt, så kan det være en god idé at du lægger din datter til brystet først, så hun starter med at stimulere dig og så derefter fylder ekstra op med en flaske. Og hvis hun slet ikke vil acceptere brystet, så kan du vælge at malke ud i stedet, så dit bryst stadig stimuleres. Den udmalkede mælk kan hun så få på flaske.
Det er også sådan at det at spise af en flaske er betydeligt lettere end at spise af et bryst, hun skal ikke arbejde helt så meget for det, når hun får flaske og derfor vil mange børn foretrække flasken fremfor brystet. Så igen, jo mere flaske, jo mere vil hun blive irriteret på brystet og afvise brystet.
Det er din datter der er bedst til at stimulere dit bryst og du vil sandsynligvis ikke kunne opretholde en amning udelukkende ved brugt af brystpumpe. Derfor skal hun tilbage på brystet igen, hvis du gerne vil fortsætte med at amme. Modsat, kan en brystpumpe jo være med til at øge din mælkemængde ekstra, så mælken flydere lettere til hende og så hun ...
... dermed atter gerne vil die, fordi det så igen bliver lettere at spise af brystet ... men det kommer an på hvor meget flaske hun når at få.
Du skal naturligvis også overveje om du synes det er praktisk og dejligt at hun tager flaske, fordi far så kan give hende mad og det er lettere at få hende passet. Hun har brug for brystmælk eller modermælkserstatning til hun er 1 år, og hvis du med dig selv ved, at så længe vil du ikke amme, så er det jo i princippet fint hvis hun stille og roligt går over til flaske og så kan du amme sålænge det fungerer godt for jer begge.
Og ja - din datter vil sandsynligvis sove længere på modermælkserstatning, da dette mætter mere end modermælk. Og børn der får flaske spiser ofte 1 gang mindre i døgnet end børn der ammes.
Når din datter afviser brystet og du gerne vil have hende til at tage fat, så kan du prøve at dryppe lidt mme i munden på hende med en 1 eller 2 ml sprøjte. Hvis hun ligger ved dit bryst og du drypper mælk i mundvigen på hende, så kan hun mærke at der er noget at komme efter og du kan på den måde være heldig at få hende til at tage fat. Du kan også prøve at stimulere dit bryst og din nedløbsrefleks, så mælken løber hurtigt til hende, når hun tager fat.
Du kan hos lægen også få en syntocinon-spray på recept. Det er en hormonspray, hvor du skal tage et pust i hvert næsebor, lige inden amning. Det sætter gang i nedløbsrefleksen, så mælken begynder at løbe. Det kan også være en god midlertidlig løsning for jer.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke og rigtig god jul :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











