Svar: Morsyg storebror

---

Kære far og mor

Tak for jeres brev :)

Det lyder som om at der er sket meget for jeres ældste dreng de sidste stykke tid og I er også opmærksomme på det og fornemmer, at han virker presset. Det er helt naturligt at han reagerer på flytning, på at blive storebror osv. og når I skriver: "Der er dog faldet meget mere ro på familien, så vi håbede, at der nu også ville falde mere ro på vores store men stadig lille søn", så tænker jeg at det sandsynligvis hænger sammen med at der nu er mere ro på, at han reagerer.

Det er netop nu, hvor hverdagen begynder at hænge mere sammen og I selv begynder at have mere overskud, at der netop så er plads til at han kan reagere. Det er nu at der er plads til ham ...

Og ja - det spiller helt sikkert ind at han har fået en lillebror, selvom de er glade for hinanden, så fylder lillebror også mere og mere. Han kommunikerer med omgivelserne og alle siger "nej, hvor er han sød" og pjatter med ham osv. og det ser storebror naturligvis. Lillebror ligger ikke altid bare og sover og i de næste måneder frem, vil han fylde mere og mere. Storebror bruger enorme kræfter på at finde sin rolle i jeres familie, finde sin plads.

Og det kammer naturligt over for ham sidst på dagen. Han har ikke overskud til alt for mange valg, han kan ikke overskue tingene, når han er træt, så er det hele bare for meget og han bliver ked af det, frustreret og hans verden bryder sammen, han kan ikke mere ...

Og samtidig har han så også en alder, hvor det generelt bare er rigtig svært at være ham. Der er så meget han gerne vil selv og så mange ting han kan og ting han forstår og alligevel også så meget han endnu ikke mestrer. Han forhindres dagligt i at gøre ting selv, fordi I som voksne ved bedre og kan bedre og det er enormt frustrerende for ham. Han er igang med at øve sin selvstændighed og det er en rigtig svær proces.

Han har brug for rigtig meget omsorg og forståelse - især når verden går ham imod. Når han råber, mister besindelsen, viser temperament, så er det fordi han mangler ord. Han er ikke i stand til at sige "jeg kan ikke overskue det" eller "det er så irriterende at ..." eller "I kigger meget mere på lillebror end I kigger på mig" eller .. ja masser af følelser, som han ikke kan sætte ord på.

Og derfor bliver det til at han vrider og vender sig, skriger og sparker i stedet for, viser temperament, bliver sur, vred, frustreret og ked af det ....

Da det ofte sker sidst på dagen, så er han træt. Prøv derfor at sidde lidt med ham på dette tidspunkt, prioritere at I sidder sammen og han får masser af fysisk kontakt, når I kommer hjem og ikke har været sammen hele dagen. Sid med ham på skødet, og læs en historie eller lignende, som et fast ritual. Det behøver ikke være noget der varer en time, bare det at han lige får kontakten, mærker jer og at I er der og at I prioriterer det, vil være rigtig dejligt for ham.

Det kunne også være en rigtig god idé, hvis far og søn kunne gå en sen eftermiddagstur eller tidlig aftentur, også næsten som en fast tradition, som de to har sammen og mor og lillebror skal ikke med. Det er noget far og søn gør - og hvad ...

---

---

... de så skal lave, det kommer helt an på, hvad jeres søn og far interesserer sig for. Hvis det er at kikke på biler, så gå en tur for at se på biler, hvis det er at vende store sten og kikke på biller og hvad der ellers kan ligge under sten, så gør det. Hvis det er at hoppe i vandpytter så gør det, en tur på en kælk vil være en rigtig god idé, hvis vi får sne ... :) Og det kan netop være far og søn der gør disse ting.

Det er naturligt vigtigt at lytte og anerkende jeres dreng, møde ham og også nogle gange give ham et ja, fordi børn der oplever at få ja, naturligt også bedre kan acceptere at få et nej en gang imellem. Men der skal naturligvis også være regler og måske har I givet ham lidt for løs snor det sidste stykke tid. Forstået på den måde at reglerne er blevet uklare for ham og det gør ham naturligt usikker. Regler er vigtige fordi han kan forholde sig til det og det er altid sådan, genkendelighed er tryghed. Men regler er også godt fordi det giver retfærdighed og det er netop vigtigt, når man har en lillebror, at han oplever retfærdighed.

Det er vigtigt at I som forældre bakker hinanden op om at den anden kan ligeså godt og rigtig gerne vil. Men det skal ikke være en kamp, hvor I bare vil trumfe igennem at "nu gør far det! slut!", hvis mor er der og egentlig kan gøre det uden problemer. Generelt er det en god idé at se tingene brede og at I som noget naturligt begge deltager i tingene, fordi den anden så naturligt også stille og roligt vil kunne tage over.

Det vil f.eks. være rigtig fint at far f.eks. bader jeres dreng. Hvis jeres dreng protesterer over det, så bakker mor op og siger "far bader dig, men jeg kommer og giver dig tøj på bagefter" eller lignende. Så han hører at I er enige om at far sagtens kan klare badet, men at mor naturligvis stadig er der og også kommer.

---

---

Det samme gælder, når han skal sove. I skal begge sige godnat, så det er ikke et spørgsmål om at han skal vælge mellem mor og far, men "i dag læser far godnathistorien og så kommer mor ind og kysser dig bagefter" og næste dag er det så omvendt. Og på den måde deltager I begge og har naturligt en vigtig rolle i forhold til ham og han mærker også at I gerne vil ham begge to.

I skal også prøve at medinddrage ham. Han kan sagtens være med til at dække bord, servere morgenmad, tømme opvaskemaskinen eller lignende og det er vigtigt at I giver ham sådanne små opgaver, så han føler sig betydningsfuld og så hans rolle i familien netop styrkes. Der er masser af små opgaver I kan være fælles om :)

I skal prioritere at I gør noget alle sammen, men også at far og søn gør noget sammen. Pas på med at mor og lillebror tager væk sammen - det vil kunne forstærke jeres drengs følelse af at I har noget sammen, som han ikke er en del af og det vil han blive ked af. Han vil i forvejen føle at pladsen i mors hjerte er usikker og vælger mor at tage lillebror med sig, så føles det som at mor fravælger ham ... Derfor er det bedre at han og far vælger at gøre noget sammen og mor og lillebror "bare" er derhjemme :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig glædelig jul til jer alle fire :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---