Svar: Bliver hevet i håret
Hej med dig
Det er godt du skriver, for naturligvis skal der gøres noget og det er ikke rimeligt at din datter bliver hevet så meget i håret, at hun nu ikke har lyst til at komme i institutionen ...
Har din datter så meget hår, at det kan samles i en fletning, i rottehaler eller i en hestehale, så kan det være en god idé at gøre dette? Du kan også prøve at sætte et par spænder i håret, så håret ikke hænger løst, - du risikerer naturligvis at de andre børn så hiver i hårpynten, men det er måske også rarere at de hiver i det, end at der bliver hevet i håret ...
Der vil naturligt være børn i institutionen, som har svært ved at kommunikere og også en del børn der er yngre end jeres datter. Jeres datter er dog stadig så lille, at hun naturligt ikke forstår, hvorfor de andre reagere som de gør. Her tænker jeg på små børn der kommer kravlende, rejse sig op af hende ved at hive i hende, river hende i tøjet eller i håret, fordi de lige får fat i det eller fordi det ser spændende ud, stikker fingre i ørerne, i øjnene osv. Små børn vil naturligt ofte kommunikere på denne måde og dette fordi de stadig er meget små og ikke fordi de bevidst forsøger at gøre jeres datter ondt eller irritere hende.
Og det vil naturligt være sværere for jeres datter at finde ud af at kommunikere med de mindre børn, hvor det kan være lettere at lege og være sammen med de 2½ -3 årige børn, som har mere forståelse for hvad det de gør, gør ved den anden. De mindste børn tænker jo ikke over at noget kan gøre ondt, virke voldsomt og direkte ubehageligt.
Når børn hiver i hår, kradser, skubber, bider og lignende, så er det ofte udtryk for at barnet mangler sprog og derfor reagerer fysisk i stedet. Og der kan sagtens opstå situationer, hvor jeres datter også selv har skyld i at hun bliver hevet i håret. Det betyder ikke at de andre børn så bare skal have lov til det - men det er rigtig vigtigt at ...
... begge børn lærer af situationen. Det er vigtigt at jeres datter trøstes, når hun oplever at blive hevet i håret og at hun også hører, at det er forkert, hører at det andet barn får at vide, "du må ikke rive i håret, det gør ondt og xx bliver ked af det" - ligesom det andet barn har brug for at blive forstået "du kom til at hive xx i håret, fordi hun tog din dukke" eller hvad det nu kan være.
Der ligger således en pædagogisk opgave i at hjælpe børnene med at finde ud af at være sammen, så begge børn føler sig set, lyttet til, mødt og anerkendt. Og det er rigtig vigtigt at man i institutionen også er ekstra opmærksom på, hvad der sker børnene imellem, så man får forhindret disse situationer i at opstå. Det er rigtig vigtigt at man får stoppet det, inden det når at ske.
For hvis man altid først griber ind når skaden er sket og hvis man altid skælder ud på den som hiver i hår (det lyder som om at det ofte er det samme barn), så for man desværre ofte forstærket problemet. Så bliver barnet ligesom fastlåst i rollen som "den der hiver i hår", "den der bider" eller hvad problemet nu er og det hjælper ingen og slet ikke det barn, som forløber sig. Derfor er det vigtigt at aflede og hjælpe inden det sker :)
Og I skal naturligvis anerkende jeres datter og lytte til hende og de følelser hun har. I skal bekræfte at det gør ondt at blive hevet i håret og at I godt kan forstå hun bliver ked af det, det er ikke rart. Og samtidig skal I naturligvis støtte op om at de i vuggestuen kan tackle det og opfordre jeres datter til at søge en voksen, når hun kan. Også selvom hun ikke er så gammel endnu og knap nok forstår det. Og samtidig skal I så naturligvis tale med pædagogerne om problemet og sikre at de så forsøger at forebygge at det sker og griber ind, guider og hjælper børnene, så alle har det rart med at være der.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
8. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Indkøring i dagpleje - 15 mdr.
Kære Helen Min søn på 15 måneder er for en uge siden startet i dagpleje....
5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.