Annonce

Annonce

Brev:

Nægter vandladning og afføring på toilettet


12. december 2011

Kategori:
Alder:
3 år, 7 mdr.

Nægter vandladning og afføring på toilettet

Hej Helen.

Jeg er nyt medlem, men har ofte benyttet mig at dine kompetente svar. Jeg har en datter på 3½ og er gravid i uge 14 og jeg glæder mig til at "være med" på siden fremover :)

Jeg savner lidt sparring ifht min datters renlighed. Lidt om forløbet: Hun var allerede i foråret helt bevidst om hvornår hun skulle tisse og have afføring, hun gav fint udtryk for at nu står jeg og tisser eller nu laver jeg pølser. Hun har hele tiden kunnet holde sig og har aldrig haft uheld. Så på det fysiske plan har hun været parat længe.

Jeg synes vi siden foråret har forsøgt mange ting. I starten tilbød vi hende at sidde på potten eller prøve toilettet, og i en lang periode synes hun det var sjovt og spændende at sidde på toilettet og de dertil hørende rutiner med at tørre sig og vaske hænder osv. Potten har hun aldrig rigtig gidet (kun 2 gange hvor hun ikke ville tisse i badekarret og så gik hun med til at tisse på potten ved siden af karret og så tilbage i vandet igen)

Vi har generelt hygget os ved toilettet og læst bøger og været ret afslappede omkring den situation. Det var jo egentlig tidligt, så ingen hastværk der.
Der er dog aldrig kommet så meget som en dråbe eller andet på toilettet, vi har bare sagt at det var fint hun prøvede, men så kom der nok noget næste gang.

Som tiden er gået over sommeren er jeg blevet noget utålmodig og har forsøgt at presse hende, for ligesom at få hende over den første hurdle, og så er jeg sikker på at det ville fungere fremover.

Jeg har presset hende ved at være meget insisterende på at nu bliver du siddende og prøver, til at belønne med klistermærker og til i afmagt at kalde hende en baby. (Det blev hun selvfølgelig meget ked af og jeg fortrød jo i det sekund det kom ud af min mund). Jeg kan også huske en dag hvor hun sagde til og prøvede 4 gange og tilsidst grædende bare ville have ble på. Ingen tvivl om at hun ved hvad jeg forventer af hende, og hun ved godt hun ikke kunne leve op til det. Jeg snakkede med hende om drilleblæren der ikke ville tisse, selvom hun skulle tisse meget, men den idé kom jeg ikke videre med. Det var for at tage det "tunge" ansvar af hendes skuldre.
Desuden har jeg snakket meget med hende om at sidde på toilettet. Hun er en klog og følsom pige og hun vil gerne snakke om emnet. Bøger om emnet har vi også hygget med.

I børnehaven har det været det samme med at hun har siddet på toilettet men ikke lavet noget. De har heldigvis i børnehaven været ret afslappede omkring det.
Det ovenstående er sket over en lang periode.

Der gik selvfølgelig lidt hårdknude i det og hun mistede ...


Annonce

... lysten til at forsøge med toilettet. Vi besluttede at give hende en pause.
Måske var der for mange forventninger til hende. Hun drømte meget om div konflikter/oplevelser i børnehaven og der skete jo generelt meget da hun blev "en stor pige" og startede i børnehaven.

Nu har pausen efterhånden varet en 3-4 måneder. Hun bestemmer selv om hun vil have ble på. Ofte vil hun ikke have ble på og så fung det fint med at hun kommer og siger når hun skal tisse eller lave pølser. (Vi kan også tage ud at handle og der siger hun også til og så finder vi et toilet hvor hun så får bleen på. Så fint.) Når hun er trængende, går vi på badeværelset og jeg spørger om hun vil prøve på toilettet, hun siger "nej jeg vil gerne have ble på" og det får hun med et "ok" fra mig. Nogle gange tisser hun stående med let spredte ben med det samme og vi tager bleen af igen. (hun vil dog gerne lege videre med den våde ble, men accepterer at den skal skiftes da den ikke kan rumme 2 store vandladninger).

Hvis hun skal have afføring vil hun ofte gerne være alene. Jeg siger bare, "sig til mor når du er færdig". Ofte går hun selv ud og leger videre og er ikke på nogen måde generet af den tunge ildelugtende pølseble. Så må jeg insistere på at bleen skal skiftes.

Hvis jeg spørger hende hvorfor hun ikke vil gøre det på toilettet siger hun, "at det vil hun bare ikke". "Jeg vil gøre det når jeg bliver stor". "Ok" siger jeg så, "hvornår er du stor?" Hun svarer, "det er jeg på fredag" :) Jeg siger, "ok det bliver da dejligt for dig ikke at skulle bruge ble mere".
Men der sker absolut intet. Hun er ikke bange for toilettet men vil bare ikke give slip.
Vi har lige fået foræret et nyt toiletbræt med trin op, som hun selv behersker 100%, det var sjovt et par gange men bleen skal stadig på. Vi lader hende styre det selv.

Min graviditet har hun først lige fået at vide for en uge siden, så det påvirker hende ikke endnu. Ellers er hun på alle måder en alderssvarende sund pige. Lidt følsom, men velfungerende fysisk og socialt, også i børnehaven. Er så småt startet med at være lidt trodsig og vil ikke gøre som vi siger, men det er meget lidt vi oplever af det (endnu).

Hun er "nem" at gå i øjenhøjde med og vil gerne samarbejde, og jeg synes egentlig vi er gode til at møde hende, der hvor hun er. Når hun får en god forklaring accepterer hun det meste, og ellers er hun ret nem at aflede:)

Det blev en lang beskrivelse, men det strækker sig som sagt også også over mange måneder.

Hvad tænker du om det jeg skriver og har du evt et godt råd?

Mange hilsner

En stolt mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.

Toilettræning - 3.5 år

Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce