Svar: Nye puttevaner skal indføres inden lillesøster kommer
Kære Jane
Tak for dit brev og stort tillykke med at I nu venter en lillebror - hvor er det dejligt :)
Der er en ting, der er vigtig for mig at sige og det er at August ikke nødvendigvis er enig i at nye puttevaner skal indføres, fordi der kommer en lillesøster. Han har naturligvis ligeså meget brug for jer og måske mere brug for jer og jeres nærhed, netop fordi hun kommer og det er meget meget vigtigt at det ikke bliver årsagen til at han nu skal lære at sove selv. Ligesom det er vigtigt at I er indstillet på at han kan vælge at søge jer igen, når først hun er der ...
Men det skal naturligvis have lov til at komme an på en prøve og det er fint at forsøge det nu :)
August er så gammel nu at han er udmærket klar over, at I er i stuen, når han er på værelset. Han kan altså godt forholde sig til at I ikke er forsvundet, selvom han ikke kan se jer og ved at han kan kalde på jer og så kommer I.
Han er også så gammel nu at han godt ved, at det er om aftenen, at I sidder og hygger i stuen. Der sidder I foran Tv'et, med slikskålen eller andet lækkert og hygger og det vil han naturligvis gerne være en del af. Han har ikke lyst til at skulle ligge for sig selv og sove, når han ved at I hygger jer sammen.
Du fortæller at han er rigtig godt med sprogligt og generelt profiterer godt af at få små forklaringer og det skal I også give ham nu. Det er vigtigt at I forklarer ham at han skal sove, at hans krop har brug for at slappe af og I kan hjælpe ham med at slappe af i kroppen ved at massere ham lidt, sige godnat til alle kroppens dele, starte med tæerne, fødderne, benene, maven, armene, ryggen ansigtet osv. så han bliver rørt ved, mærker jer og får slappet af i kroppen.
I skal også forklare ham at I har noget praktisk at lave, når han sover. Og det er vigtigt at I også viser ham dette - det kommer jeg tilbage til.
Du skriver at I har købt en juniorseng til ham og det er rigtig fint, hvis han virker parat til dette. Nogle børn føler dog stor tryghed ved tremmesengen, den mindre seng der omslutter dem og du skriver at han sover rigtig godt, når han først sover - måske fordi han føler sig omsluttet af den lille seng ... så hvis I skifter til en åben seng, så skal I være meget opmærksomme på om han er parat til det nu eller om det er bedre at vente. I kan evt. lade ham forsøge med en åbne seng og ikke skille tremmesengen fra hinanden, før I ved om han er parat.
Nogle gange er det en hjælp med skiftet til en større seng, fordi der kommer en lille ny og man kan sælge idéen med "storebror-sengen" og lillesøster skal så arve tremmesengen. En del børn vil være helt med på dette og føle sig meget stolte og meget store og dermed meget glade for den nye åbne seng. Men andre gange virker det lige modsat, netop fordi tremmesengen er så tryghedsskabende for det ældste barn og barnet føler at den lille også "stjæler" sengen ligesom barnet kan føle at baby stjæler mor og far ... Igen må I forsøge at vurdere, hvad der ...
... mon vil virke bedst for August.
Fordelen ved at give ham en åben seng er at han kan have jer tæt på. I kan sidde direkte hos ham i sengen, han kan ligge med benene på jeres skød, I kan holde i hånden, I kan sidde og læse for ham, vise ham billeder undervejs osv. så han stadig får masser af fysisk kontakt og nærhed, men så han også lærer at ligge i sin seng og lærer at det er der, han nu skal sove. Og overgangen fra jeres seng eller fra en madras på gulvet til en åben seng er ikke så stor, som overgangen fra tremmeseng til åben seng kan være, så igen - det er et forsøg værd.
En åben seng giver også ofte den tryghed, at han jo kan søge jer, hvis han vågner om natten. Og nogle gange lægger barnet sig trygt til ro netop ved visheden om dette, andre gange betyder det at barnet så stiger ud af sengen igen og igen og søger forældrene - og sker det, så må I følge ham tilbage, trygt og roligt "hov kommer du der, kom vi skal ind i seng igen skat" og så hele tiden gå tilbage :)
Men tilbage til det med at lave praktiske ting. Faktisk vil jeg foreslå jer at I bruger det som jeg kalder for "stryge-tøj-metoden". Det går ud på at I starter med at putte ham stille og roligt som I gør nu. Sidder hos ham, læser godnathistorie, taler om dagen osv. alt det I nu plejer at gøre og når I har gjort det, så går I ud og henter strygebræt og så stiller I jer i nærheden og stryger tøj.
Stil jer på værelset eller lige uden for døren, et sted, hvor han kan se jer. Det at lave noget praktisk signalerer flere ting - for det første at I har noget kedeligt at lave, når han skal sove. Han skal finde ud af, at der ikke sker noget sjovt, når han er lagt i seng, så han kan ligeså godt lægge sig til at sove.
Samtidig så kan han betrygges verbalt, I er der, taler lidt med ham, beroliger og betrygger men holder fast i at det er sovetid nu. Han kan kalde "moooar?!" og du kan svare "ja, jeg er lige her, du skal sove nu, nat-nat, skat" og så arbejde videre.
Derudover har det den fordel at I på sigt kan have et formål med at gå frem og tilbage til hans værelse. I går ikke frem og tilbage for at se om han sover, men fordi I har et praktisk formål med at lægge tøj på plads, hente nyt tøj, stryge og lægge på plads. Så I forvinder lidt nogle gange, men det er fordi I arbejder og ikke fordi han skal sove. I har altså et helt andet formål med at gå fra ham og det betyder rigtig meget at du kan sige "Jeg skal lige ordne noget vasketøj" og "Jeg kommer igen om lidt" i stedet for at sige "nu skal du sove, så nu går jeg".
På den måde kan I være der og samtidig lærer ham at sove i egen seng og også stille og roligt få lært ham at han godt kan være alene et par minutter, så I ikke behøver være der hele tiden :) Og tilsidst vil han så godt kunne være der, også selvom I er i stuen :)
Jeg håber at ovenstående giver jer lidt idéer til at komme videre og at det lykkes for jer :) Rigtig meget held og lykke med det projekt :)
Og rigtig god jul! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder







