Annonce

Annonce

Svar: Søvn og rytme - 3 mdr.


4. december 2011

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Signe

Faktisk tænker jeg, at det vil være rigtig rigtig godt, hvis du kunne ændre jeres rytme, så jeres dreng får mælk som en fast del af sit putteritual. Det er netop vigtigt at han ammes inden putning, fordi han både via kropskontakten og via mælken får oxytocin, som hjælper ham til at slappe af og derved overgive sig til søvnen. Det er derfor misforstået, at børn skal lære at falde i søvn uden at få mælk og uden at være i favn - det er vigtigt at de to ting naturligt er en del af at få små børn til at sove :) Og når din dreng har så svært ved at overgive sig til søvnen så er det sandsynligvis fordi han ikke ammes før han puttes ...

Du skriver at du ammer ham fra begge bryster, når han vågner. Jeg vil foreslå at du deler det op. For naturligvis skal han have mælk, hvis han vågner og er tørstig, så skal du lægge ham til her. Lad ham spise godt fra et bryst her og skift ham så, leg med ham, aktiver ham osv. og am ham så fra modsatte bryst, før du putter ham til lur.

Det er ikke meningen at din dreng skal skrige sig i søvn, det er altså ikke skrig = vug, men han må godt småklynke, smågræder og lulles til ro. Hvis han skriger og tydeligt er oprørt og ked af det, så skal han op i din favn, ammes, beroliges og først puttes, når han atter er klar og det vil sige næsten faldet i søvn. Han skal ikke lægges vågen i sin seng eller barnevogn, han skal have mælk og slippe brystet og øjnene kører rundt i hovedet, han smasker og han puttes stille og rolig fra favn ned i seng, med vuggende bevægelser og kærtegn og lulles videre ind i søvnen.

Og nej - han lærer ikke at skrige for at blive vugget, han er på ingen måde udspekuleret og græder, skriger kun når han har brug for din hjælp : blive taget op, trøstet og holdt om.

Voksien er fin at putte ham i. Du kan naturligvis godt prøve med et rigtigt svøb, men han er nok ved at være for stor til at kunne passe et sådan. Han skal hjælpes til fysisk ro og til at holde sammen på sig selv, men han skal ikke fikseres! Han har naturligt med den alder han har nu og de næste måneder frem, også brug for at kunne skifte stilling under søvn.

Alternativet er at du lige nu vælger at lægge dig med ham og amme ham i jeres dobbeltseng, netop for at give ham fysisk ro og nærhed, som han har behov for :) Jvf. mit tidligere brev om hvordan du skal lære ham dette :)

For børn i 3-4 måneders alderen er det meget normalt at powernappe flere gange i løbet af en dag. Børn i denne alder begynder at opleve mere af verden, følge meget mere med i hvad der sker omkring dem, de skelner mere og mere bevidst hvorvidt de er ude eller hjemme, om de er i favn hos mor eller en fremmed osv. Derfor vil børn i denne alder ofte ikke sove særligt længe om dagen, det virker som om at de ligesom ikke vil give slip på oplevelserne, at de har brug for at få det hele ...


Annonce

... med.

Det kan være en god idé at man i denne alder arbejder på at få barnet til at sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en lur over middag og en lur sen eftermiddag og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, må man så vurdere, hvor tidligt barnet skal i seng om aftenen. Det er ikke usædvanligt at børn i 3-4 måneders alderen sover deres 3 lur så sent, at de ikke går i seng før kl. f.eks. er 22 og mange forældre bliver bekymrede fordi de har en forventning om at børn sover kl. 20 om aftenen ... Men sådan er det altså ikke nødvendigvis i denne alder og når man vurderer børns søvn, så er man både nødt til at se på barnets alder og behov, hvordan barnet sover hele døgnet igennem og naturligvis hvordan barnet trives med sin søvn.

Hvis barnet sover en lang og god nattesøvn, så vil lurene naturligt blive kortere i løbet af dagen og netop i den alder, hvor børn har brug for 3 lure dagligt og naturligt følger mere med i verden - så vil barnet normalt ikke sove 3 timers lur i løbet af dagen. Modsat, hvis man nu har et barn der sover 3 timer hver formiddag og eftermiddag, så vil nattesøvnen naturligt ofte blive kortere - for samlet set, har barnet jo et søvnbehov der skal dækkes over et døgn, på den ene eller den anden måde.

Hvis børn er trætte og tydeligt har behov for at sove, så skal de naturligvis have lov til at sove, så man skal ikke holde barnet vågen mod barnets vilje ... MEN, nogle gange er det også vigtigt at aktivere barnet og ikke tolke hvert gab som behov for søvn. At barnet gaber, pylrer og virker urolig kan også være et udtryk for at barnet keder sig og har brug for at blive aktiveret. Og netop med den alder din dreng har nu, så er det en rigtig god idé at aktivere ham i hans vågne perioder, give ham masser af fysisk og mental stimulation, udnytte hans lyst til at opleve og mærke verden og hvad der sker omkring jer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Han er ikke et spædbarn mere, men en aktiv lille baby og han skal behandles sådan. Derfor er det super vigtigt at aktivere ham og lege med ham, når han er vågen og så hjælpe ham med at falde til ro og overgive sig til søvnen, når det så er tiden - og det er det ofte efter 2½-3 timers vågenhed i denne alder.

Så du skal altså prøve at finde en balance imellem at aktivere ham og holde ham vågen, der hvor han har brug for det og så skærme ham og hjælpe ham med at finde roen når det er nødvendigt og her give ham mælk og få ham til at sove de vigtige lure, som han naturligt har brug for.

Du skal prøve at skabe en fast rytme for dagen, hvor han får sine 3 lure dagligt, har et fast putteritual (hvor mælk naturligt indgår) og sover godt, når han sover. Stille og roligt ændrer hans søvn sig igen og i takt med at han begynder med skemad, bliver ældre osv. så vil han atter sove anderledes om dagen.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Udfasning af flasker og søvn

Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...

Læs hele brevet og Helens svar


8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder

Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Vil ikke sove lur i barnevognen længere

Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce