Svar: Sygdom - 0 mdr.
Kære søde du
Tillykke med at du venter dig igen ... fire børn (den ene på vej), hvor den ældste er knap 5 år - jeg kan godt forstå du synes at børn og sygdom fylder meget :)
Det er helt naturligt at du som mor og som gravid, synes at netop denne årstid er hård. De bliver jo syge på skift, hvis ikke samtidig og det er nogle hårde måneder at komme igen. At du er gravid, og naturligt derfor også mangler overskud, er mere træt, hormonelt påvirket osv. gør det naturligvis ikke lettere at rumme de syge børn og deres manglende overskud og ekstra store krav til dig og din omsorg ...
Det du skal være opmærksom på er, om alle disse sygedage og dine tanker omkring sygdom og børn påvirker dig i en retning, hvor du går og bekymrer dig for meget. Du må ikke gå rundt og være ked af det, du må ikke gå og føle dig forkert, føle at det er din skyld eller selv føle dig dårlig.
Jeg ved fra dine tidligere breve at du tidligere har haft en fødselsdepression og det er rigtig vigtigt at du er opmærksom på, hvordan du har det. Du skal virkelig lytte til dig selv og de signaler du får fra din krop. Det er meget vigtigt at du reagerer, hvis du føler at du har tanker, som du ikke burde have.
Man kan have mange forskellige symptomer på en efterfødselsreaktion og med 3 fødsler bag dig og en ny baby på vej, så kan du sagtens reagere nu ... Du kan reagere med tanker, med følelser eller med rent fysisk at blive dårlig. Faktisk kan du godt reagere med lidt af det hele.
Hvis du har tankemæssige forstyrrelser, så vil du f.eks. kunne være bange for at gøre skade på dig selv eller dit barn. Du kan isolere dig, fordi det føles for svært at gå ud til venner og besøge familien. Du kan have tvangshandlinger, hvor du føler at du er nødt til at tjekke bestemte ting igen og igen.
Hvis du har følelsesforstyrrelser, så vil du ofte være rigtigt ked af det. Det kan være svært at sætte ord på, hvorfor du ikke ...
... er glad, du er bare ked af det. Du vil ofte føle dig som en dårlig mor, du vil ikke føle at du kan finde ud af at tage godt nok vare på dit barn, nogle gange vil du måske føle, at du hellere ville være uden barn ...
Har man følelsesmæssige forstyrrelser, vil man ofte også føle sig utilstrækkelig, du vil kunne blive let vred på din mand, dine børn eller dig selv. Du vil ofte også opleve skyldfølelse. Mange tør ikke være alene, de synes alt virker håbløst. Du føler dig træt, træt, træt, du glemmer måske ting og føler at du mister kontrollen, at du er forvirret og ikke har samling på tingene - som du plejer at have.
Hvis man har fysiske forstyrrelser, så vil man ofte have ondt i hovedet eller i maven, man kan føle sig svimmel, du oplever måske at du ryster på hænderne, du har hjertebanken og evt. smerter i brystkassen. Du føler at du befinder dig i en "osteklokke" og verden ligeså stille bevæger sig forbi dig, uden at du helt er med i hvad der foregår. Nogle oplever at de har en "jernring" om hovedet, andre at de har en klump i halsen og atter andre, oplever at have problemer med vejrtrækning.
Din uro for sygdom, din angst for at børnene skal blive syge igen, din følelse af ikke at kunne overskue dette, at du får det fysisk dårligt af at tænke på det osv. Det kan være sagtens være fordi det bare er alt for meget sygdom, når man har 3 børn der på skift er syge og overskuddet bare ikke er der - men det kan også være udtryk for at du reagerer på det hele og at situationen måske lige nu er for meget for dig og måske er noget du skal have hjælp til at få talt igennem. I givet fald skal du kontakte din læge.
Det er rigtig vigtigt at du ikke føler at du er underlig og at du ikke kan tale med nogen. Du skal tale med nogen - i første omgang din mand. Fortæl ham, hvordan du har det og tal så også med din læge! :)
Rigtig meget held og lykke fortsat og stort knus fra mig til dig :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.








