Svar: Søvn - jeg er snart desperat!
Kære C
Tillykke med lillesøster og velkommen tilbage :)
Det er rigtig vigtigt at du når du ammer din datter, ikke prøver at putte hende vågen i seng og heller ikke sidder med hende i ½ time inden du putter hende. Det er vigtigt at hun ammes og lige der, hvor hun er lige ved at falde i søvn, flytter du hende fra din favn og ned, hvor du ønsker hun skal sove.
Det vil være rigtig godt, hvis du kunne amme hende af to omgang. Det vil sige at du skal starte med at lægge hende til det ene bryst og her amme hende godt. Herefter skal du skifte hende, så hun vågner op til dåd igen og så skal du svøbe hende og amme hende svøbt. Gerne amme fra modsatte bryst. Det er en rigtig god idé at amme på denne måde, fordi du for det første får sat din mælkeproduktion op, du får givet hende ekstra mælk i maven og du får også lettere ved at flytte hende fra favn og ned hvor hun skal sove - når hun er fyldt op med mælk af to omgange, svøbes og flyttes.
At amme hende to gange mellem hver lur har også den effekt, at du får fyldt hende ekstra op om dagen, så hun ikke behøver søge dig helt så hyppigt om natten. Netop med den alder hun har nu, kommer man meget let ind i en rytme hvor hun ...
... begynder at slatspise og slatsove lidt hele dagen og den rytme skal du ud af. Så prøv med amning med skift ind imellem og se om ikke det i sig selv, kan have en positiv effekt hos jer :)
Du kan overveje om du vil prøve at svøbe hende i en voksipose, duniduo, slee-bee, drømmepose og hvad de nu hedder alle sammen. De fåes i mange forskellige priser og kvaliteter :) Hun kan puttes i denne indenfor, du kan igen putte hende og amme hende imens hun ligger i soveposen og så kan du lægge hende i seng eller du kan putte hende ud i barnevognen. Så soveposen bliver det hun forbinder med at skulle sove. Du kan vugge hende i posen, imellem dine ben ved at holde den i stropperne, så hun stadig vugges og på den måde lulles til ro - igen, så hun ikke vugges i dine arme, men lærer at sove i sin pose og det at vugge hende, kan så gøres mindre og mindre.
Og så skal du huske, at du gerne må lægge dig med hende i jeres seng og amme hende i søvn, hvis du fornemmer at det lige nu vil give jer begge mere ro. Du skal bare sikre dig, at hun ikke kan trille ned fra sengen, hvis du trækker dig væk og går fra hende ... :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











