Annonce

Annonce

Brev:

Den pokkers søvn ..!


28. november 2011

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Den pokkers søvn ..!

Hej Helen

Så er jeg tilbage - igen med spørgsmål ang. søvn.

Vores datter er nu godt 22 mdr. og jeg synes absolut ikke hendes nattesøvn kører speciel godt. Jeg tror/ved vi selv har noget af skylden - mht. nogle dårlige vaner men nu er vi altså nød til at få gjort noget så vores lille pige kan lære at sove selv, i egen seng - hele natten (eller ihvertfald det meste af den :-) )

Det er et problem som har udviklet sig over lang tid - ja faktisk næste siden hun blev 1 år. Så det kan ikke være udvikling der spiller ind - jeg tror det er dårlige vaner - og dem skal vi have hjælp til at have ændret.

Hermed lidt detaljeret hvordan det foregår:

Aftensmad ca. 18.30
Herefter bad (kun hveranden dag)
Nattøj på - børste tænder
Sidder ved mor i værelset, snakke dagen igennem, godnatsang og så ned i sengen.

Her opstår så ofte det første problem:
Hun har siden hun fik flaske - egentlig faldet i søvn i mine arme, hvorefter jeg kunne lægge hende i sengen uden problemer. Da hun stoppede med flasken, blev denne metode hængende - stadig uden problemer. Men nu er hun ved at være så stor at hun er for tung at sidde med, hun tager længere og længere tid om at sove og vågner ofte når hun bliver lagt. Derfor skal hun lære at blive lagt vågen i sin seng og selv falde i søvn. Det virker nogle gange og andre ikke.. (Oftest ikke) så er der skrig og skrål så snart hun bliver lagt - selvom hun er træt. Så vi skal have indarbejdet en ny måde at putte på - så hun lærer selv at falde i søvn.

Det skal vi have hjælp til - vi har prøve lidt af hvert: Lægge hende og blive siddende ved siden af - mens hun skriger og skriger til hun er så træt at hun segner - vi sidder ved hende, snakker beroligende med hende, men det hjælper absolut ingenting. Hun stopper først, når jeg tager hende op igen. Dette kan nogen gange tage flere timer og det synes jeg ikke er ok længere. Jeg er klar over det er en vane vi selv har givet hende - men hvordan ændrer vi den igen..?

Vi har sågar overvejet at bruge Godnat og sov godt metoden - men jeg er ikke tilhænger af hun skal skrige sig i søvn og at vi bare går fra hende.. Jeg vil gerne hun skal synes det er trygt og godt at lægge sig til at sove.

Nogle gange ender det endda med vi må putte hende i vores seng fordi hun er så oprørt at hun slet ikke kan falde til ro igen.

Næste problem opstår så senere på aftenen, hvor hun næsten hver aften vågner mellem 21.30 og 22.30. Her er det nærmest umulig at få hende til at sove videre i sin egen ...


Annonce

... seng. Ligegyldigt om jeg tager hende op og sidder med hende eller hvad vi gør. Hun nægter - lægger med åbne øjne og kigger bare på os.. Her ender det som regel med hun kommer ind i vores seng - hvorefter jeg går i seng og hun falder i søvn. Det er heller ikke optimalt for os. Hun får afbrudt søvn og det kan vi mærke på hende dagen efter. De få nætter hvor hun rent faktisk sover igennem i sin egen seng er hun meget bedre udhvilet dagen efter.

Vi kan godt nogle gange flytte hende tilbage til hendes egen seng igen men oftest falder vi jo selv i søvn.

Hvordan bryder vi det mønster med at hun vågner sent aften og hvordan får vi hende til at sove videre i hendes egen seng igen hvis/når hun vågner..?

Vågner hun midt nat og vil ind til os er det helt ok - det må hun gerne - men som det er nu bruger vi alt for meget tid og for mange resourcer på at få hende til at sove - hele aftenen i sin egen seng.

Vi var på ferie sydpå for nogle uger siden. Her skulle hun sove i en weekend seng i vores soveværelse. Vi havde snakket om at det ville hun nok ikke - hun er ikke specielt begejstret for weekendsenge. Men det gik så fint - aldrig har hun været så nem at putte. Vi lagde hende bare i seng - og hun lagde sig til at sove og sov der hele natten.

Det stoppede så da vi kom hjem igen. Så tænkte vi at det måske var fordi hun sov i samme værelse som os - og prøvede (mod vores vilje) at flytte hendes tremmeseng ind i vores soveværelse. Her kunne vi helt klart se en positiv effekt - hun vågnede ikke så ofte om aftenen og kunne ofte sove til midt nat før hun vågnede.

Nu har hun så her i weekenden fået en ny seng - en juniorseng. Vi har flyttet rundt på hendes værelse og sat sengen op derinde - lavet det rigtig hyggeligt. Vi snakkede meget med hende om af nu skulle hun sove i sin stor-pige seng og det er rigtig dejligt at sove der. Det gik fint med at putte hende den første aften - men hun vågnede efter en time og endte til sidst i vores seng. Den anden aften hun sov i den (i nat) vågnede hun efter 2 timer og endte til sidst i vores seng.

Det er frygtelig frustrerende for os - og vi synes det er synd for hende at det skal være en kamp hver eneste aften.

Vi tænker mange ting - er hun bange for sit værelse - for at sove alene - ja listen er uendelig.

Vi har brug for noget hjælp - for hendes og vores skyld så vi kan få ro i det lille hjem igen..

Jeg beklager det blev så langt - men håber du har nogle gode råd som kan hjælpe os.

Mange hilsner fra
Kristina

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce