Svar: Skrigende ved putning
Kære fortvivlede mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg kan godt forstå du synes det er frustrerende, når din dreng græder næsten altid når han skal sove og jeg vil gerne dele mine tanker med dig.
Det er nærliggende at tænke på, om han kan have ondt. Da han generelt ikke bryder sig om at ligge, heller ikke når du ammer, vil han ligge ned ... Men du skriver at han er set af både læge og kiropraktor og ingen har fundet noget. Jeg går ud fra at hans skulderblade osv også er tjekket og at man er sikker på at han ikke har ondt i nakke eller skuldre efter fødslen ... vi går ud fra at det ikke er tilfældet, da han er undersøgt:)
Jeg tænker også at det vil være rigtig godt hvis du kunne lære ham at ligge ned og blive ammet og at du lige nu godt må lade ham blive ammet i søvn og du skal ikke tænke over, om det er en dårlig vane. Hvis han kan komme væk fra at skulle græde og vugges heftigt mod at blive ammet i søvn og falde roligt i søvn, så er det værd at prioritere hos jer. Netop fordi han så får en erfaring med sig om at det at falde i søvn, er forbundet med noget trygt, roligt og noget der er okay.
Du skriver at du sidder op og ammer, kunne du prøve at lægge dig mere og mere ned, så du gør det i etaper, så du med støtte i ryggen kommer mere ned at ligge og din dreng følger så stille og roligt med. Når du ligger på siden, så skal du amme fra det bryst der ligger nederst mod madrassen. Hvis du har store bryster der presser sig ned i madrassen, så han har svært ved at få fat i brystvorten, så læg en stofble ind under brystet, så det løftes op og han bedre kan få fat.
Fordelen ved at amme ham i søvn er, at du udover at gå givet ham en ro og erfaring med at ...
... det at skulle falde i søvn er dejligt, også stille og roligt kan få ham til at finde roen netop ved siden af dig og uden at han i længden behøver brystet. Du kan trappe brystet og amningen ud på sigt og han kan falde i søvn med din nærhed, dine kærtegn osv. og på den måde finde bedre ro. Og det vil være roligt for jer begge, hvor måden han vugges på lige nu lyder til næsten at være for voldsom for jer begge, du synes ikke selv at det er rart :)
Du kan overveje at købe "brio bedrockers" til hans seng, så han kan blive puttet i sengen og du kan vugge denne. Generelt er det en god idé at minimere afhængigheden af at blive vugget og det man normalt gør er at vugge/trille barnevognen eller sengen lidt, stoppe, afvente og lytte om han græder og protesterer og gør han det, så vugger du igen, stopper, holder pauser, lytter, og vugger kun hvis han protestere, siger han ikke noget, så holder du vognen stille. På denne måde kan man godt lære barnet på sigt at falde i søvn uden at skulle være i bevægelse.
Det er også sådan at nogle børn generelt græder lige inden de skal sove. De græder ikke hjerteskærende og der triller ofte ingen tårer, men de græder lige et par minutter før de så falder i søvn. Man taler om at nogle børn på denne måde "lukker overskudsenergi ud" og først når de har gjort dette kan de sove. Der er som sagt tale om kortvarig gråd og barnet har det godt bagefter og sover godt og måske er det tilfældet hos jer, - at jeres dreng har brug for lige at slippe det sidste før han kan overgive sig til søvnen og sove godt ...? Det er ofte noget barnet vokser fra inden for de første 6 måneder ...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









