Svar: Vil ikke i børnehave - 3 år, 3 mdr.
Kære bekymrede forældre
Jeg synes det er vigtigt at lytte til jeres dreng og anerkende at han lige nu ikke har særlig meget lyst til at være i børnehave. Det kan godt være at pædagogerne oplever at han trives og I oplever at han virker glad og igang med leg, når I henter, men det ændrer ikke på, at han giver udtryk for, at han ikke har lyst og det er vigtigt at lytte til dette.
Det betyder ikke, at han ikke kan være glad for at være der, eller at han ikke har det godt. Det kan meget vel være udtryk for at han snart har brug for ferie og flere fridage. Der er sket rigtig meget i hans lille liv de sidste måneder, han har været meget syg, han har været indlagt, han oplever ændringer i børnehaven, skiftende personale, ekstra uro osv. og det lyder for mig som om at han måske synes det hele bare lige nu er for meget, måske er han stresset?
Det vil sandsynligvis være rigtig godt, hvis I en gang imellem kunne give ham kortere dage, hvis bedsteforældre eller andre kunne hente en dag, så han oplevede at skulle noget andet eller hvis I måske kunne arbejde lidt mindre og tage en fridag - f.eks. en onsdag, så han var i børnehave 2 dage, havde fri en dag og så tilbage i børnehaven 2 dage og fri i 2 dage. Og hvor I naturligvis skulle vise ham, at I netop gør disse ting fordi I lytter. Så ...
... kunne I sige "i morgen holder du fri fra børnehave" og han ville føle sig lyttet til og føle at I forstår, at det har han brug for.
Hvis jeres dreng er påvirket af mange skiftende pædagoger, så er det helt reelt og noget man må gøre noget ved. Børn bliver naturligt stressede, når der sker for mange omskiftninger, fordi det stille øgede krav til børnene og ofte krav som de ikke kan honorere - netop når de voksne hele tiden skifter, så ved de jo ikke, hvor de skal gå hen og går derfor med mange ting selv. Det er rigtig vigtigt at jeres dreng kan føle tilknytning til de voksne i institutionen. Der skal være en voksen der ser ham og som han kan stole på er der. Jeg tænker derfor at I er nødt til at tale med pædagogerne om, hvem der er fast stuepædagog nu og om I kan stole på, at der er en fast pædagog tilknyttet.
Det er vigtigt at der bliver sat navn på og at I kan aftale med pædagogen og jeres søn, at når der er noget, så går han til hende og han kan stole på at hun vil hjælpe. Det lyder som om at han har brug for denne sikkerhed og denne støtte, for der har været så meget uro, at han føler det utrygt at være der og det udtrykker han så med "jeg vil ikke i børnehave" ...
Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.










