Brev:

Forsigtig dreng - hvordan støtter vi ham?

Hej Helen..

Længe siden, men ja det går bare så fantastisk med begge drenge. De er hver især så skønne og fantastiske, og samtidig hinandens bedste venner.. Så blev det alligevel dejligt at have børn tæt på hinanden. Af den grund har vi nu valgt at de skal dele værelse, da de alligevel altid er sammen på storebrors værelse. Og det har åbnet mulighed for, at vi har kunne lave legeværelse, musikrum, puderum osv. andet sted i huset... så skønt..

Nå men spørgsmålet går på vores store dreng på 4 år og 9 måneder. Han er sådan en skøn, kærlig og kvik dreng. Har altid været lidt forsigtig med hensyn til fremmede og at turde noget på egen hånd. Han har været/ er en del morsyg, men ja det er også ok. Det er mest om natten, hvor han ofte kommer listende. Far kan ikke bruges der, men vi har valgt at prioritere at det er ok, hvis man har brug for at ligge tæt på sin mor. Far kan stadig bruges, især hvis det kun er de 2 /eller drengene og ham. Så helt slemt er det ikke.

Nå, men M har fra han var helt lille været en lille forsigtig dreng, altså ikke udviklingsmæssigt, hvor han egentlig altid har været foran med alting, motorisk, sprogligt, smid bleen tidligt osv. Han er meget glad for at bevæge sig, men er også meget glad for stillesiddende aktiviteter såsom at lave perler, sy, tegne og spille spil. Han bruger også meget tid på at skrive bogstaver og små ord ,og regne, og elsker at lave "skoleopgaver" så ja han er da helt klar med.

Han har fra han var ca. 2år gået til mor/barn gym med mig, og han elskede det. Altså med mig ved sin side konstant. Vi øvede meget i, at han selv skulle gå hen med diverse redskaber (du ved ærteposer osv). det tog ham i hvert fald et halvt år, før dette overhoved kunne lade sig gøre helt selv. Men det er som sagt også ok, og tilsidst var han rigtig god til at være lidt mere selvstændig. Da han startede i bh, udviklede han sig meget og er idag en meget snakkende og udadvendt dreng ( dog bedst med os i nærheden). Han startede i sommer til fodbold, fordi han elsker at spille det. De første mange gange ville han slet ikke deltage og sad ...

... bare og kiggede på sammen med os. Deltog lidt, men synes det var lidt svært med det samspil.

Pludselig var han klar, og overraskede os med bare at være med til alle øvelser. Godt nok forstod/forstår han ikke alle regler og fjoller ofte bare rundt under kampene. Men pyt med det, han er med, og mange andre (4årige) gør jo det samme. SÅ gik de indendørs, og der kunne forældre ikke være i hallen, men skal vente i omklædningsrummet. de første par gange gik det helt fantastisk, og han kom kun ud ( meget glad) når han skulle have lidt vand osv. En dag vendte det og han ville slet ikke ind i hallen. Og nu siger han, han ikke vil gå til fodbold mere.

Der er ikke sket noget der, og han kan ikke sige, hvorfor. Det er jo rigtig træls, at vi ikke kan være inde i hallen, så vi igen kunne kigge lidt på, indtil han var klar til at deltage igen. Men ja vil ikke presse ham, men på den anden side, vil vi gerne støtte ham i at turde mere på egen hånd. Tænker at det igen er usikkerheden over hvad der skal ske, der gør han bliver usikker. Så min umiddelbare tanke, er at vi alligevel tager derned hver gang, og så må vi jo sidde lidt i omklædningsrummet og snakke indtil han en dag måske igen springer ind i kampen.

Hvad synes du???? hvordan støtter vi vores dreng?? det skal siges at han også er en dreng, der endnu ikke har ytret ønske om at have venner med hjem. Bh siger han er meget social dernede og leger godt med mange børn, så vi er ikke bekymrede over om han også er forsigtig der, for det er han ikke..

Og så det andet lille men. Lillebror er meget mere udadvendt og en total charmetrold, så vi gør meget ud af, at sætte fokus på begge vores børn og deres helt unikke personer, men tror nu den store har luret at lillebror kan noget som han ikke kan, og vil jo ikke have det giver ham dårlig selvværd. Så han får en hel del opgaver og lov til nogle ting fordi han er storebror og en vigtig del af vores familie. Det får ham til at vokse. Lillebror er jo ligeglad og total lalleglad og sød, så vores fokus er pt på vores store.

Med venlig hilsen
Mor til 2 skønne og unikke drenge

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar

4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar

25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar

18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: