Brev:
At lære sit barn dansk, når man bor udenlands
Kære Helen,
Vores skønne søn fylder 20 mdr i næste måned, og er pludselig kommet voldsomt igang rent sprogligt. Det er jo dejligt, at han er begyndt at bruge ord og at forsøge at gøre sig forståelig. Han er rigtig god til at gentage det vi siger, både på dansk og spansk (når han altså gider..), men jeg er lidt I tvivl omkring, hvordan jeg skal give ham feedback, når nu jeg er den eneste, som giver ham dansk input til dagligt.
Jeg er bekymret for, om han tager nok dansk ind, hvis jeg taler begge sprog til ham. Inden jeg blev mor havde jeg en idé om, at jeg selvfølgelig ikke skulle tale spansk til ham, men det har jeg i praksis fundet ud af, er meget svært, når han selv begynder at bruge spanske ord.
Det er nok lidt nemmere at forklare med et eksempel. For tre uger siden kunne han sagtens på dansk opfordring tage sine sko af og ligge dem på plads i reolen. Min ordlyd ville typisk lyde "kan du tage dine sko af og lægge dem på plads, sko af.... på plads", og så gjorde han stolt det. Så begyndte han at sige "tato" (zapato = sko), hvilket betød, at jeg begynde at bytte "sko" i min danske sætning ud med "tatos zapatos". "Kan du hente dine zapatos, hent dine sko" f.eks.
Her de sidste par dage har han kigget uforstående på mig, når jeg har sagt til ham at han skulle tage sine sko af og lægge dem på plads, hvorimod han gør det med det samme, hvis jeg siger det til ham på spansk, altså hele sætningen. Jeg er ret sikker på, at han forstår hvad jeg siger på dansk, men hvorfor reagerer han ikke på det mere? Er det fordi det ikke er nyt, spændende og noget at være stolt over mere? Eller er det fordi det er nemmere for ham at vente til jeg taler til ham på det sprog, som han har hørt på og øvet sig i hele dage i vuggestuen?
Når vi er ude, vinker vi altid til busserne, jeg har altid sagt "hejhej bus, adios bus", tilbage i september sagde han altid "ajaj us", det er nu blevet til "aios us". Han siger konsekvent adios, hvis der bliver sagt hejhej til ham. Han har en dansk Peter Plys bog som siger "farvel for denne gang" når den lukkes, så vinker min dreng og råber "aios".
De eneste forståelige ord han siger på dansk er kiks og mælk, resten er spanske: agua, no, adios, hola, no va, caca.. (vand, nej, hejhej, hej, virker ikke, pølser).
Mon det er fordi de bare er lettere at udtale end de danske ord, og de virker for ham for vi forstår ham jo allesammen (både hjemme og ude).?
Hvis han siger agua, så reagerer jeg med "agua? vand? vil du have lidt vand?"
Hvis han siger caca, så siger jeg "caca? har du lavet pølser, så kom lige hen til mor"
Eller hvis han siger caca og rækker mig noget, så siger jeg "Caca, ja det er rigtigt, caca, det må du ikke putte i munden" ...
...
Sidstnævnte er et af de ord, som jeg ikke ser nogen grund til at lære ham på dansk nu, jeg mener, det er ubetydeligt for ham at kunne sige det på dansk, men vigtigt for ham at kunne sige det på spansk, så det ikke skaber forvirring i vuggestuen. Der er andre ord såsom lyde, fuglene siger piopio og abulancerne siger ninå og fred være med det. Det har jeg ikke tænkt mig at rette på.
Men hvor meget spansk bør jeg tale til ham? Når vi er alene, så snakker jeg kun dansk til ham, med mindre han siger noget til mig på spansk. Så skal jeg vel også bakke ham op om det og gentage ordet rigtigt, så han kan høre, hvordan man siger det rigtigt. Hvis han siger tato og jeg svarer sko, så hjælper jeg ham jo ikke med at lære at sige zapato. Skal jeg lade andre om det? Hans far er jo også spansk..
Når vi er på legepladsen, så taler jeg tit spansk til ham, hvis der er andre. Dels har jeg aldrig brudt mig om, at skille mig ud fra mænden, og det er lidt grænseoverskridende for mig, at folk jeg ikke kender, hører mig tale et andet sprog. Dels synes jeg, at det i visse situationer er nødvendigt, hvis der er andre børn, at de også kan forstå, hvad jeg siger til min søn, "pigen kom først, vent lidt til hun ruscher ned", "pas på babyen, han er lille", "ikke skubbe" osv.
Når vi er hjemme sammen med hans far, så taler vi jo spansk indbyrdes, mens jeg taler dansk til vores søn. Hvis der er noget, som indebærer at min mand skal gøre noget, så siger jeg det først på dansk og så på spansk. Det kan være "gå ud til papa med den, ude i køkkenet. Daselo a papa". Og derefter henvendt til min mand: "tag lige skålen når han kommer med den". Hvis det ikke indebærer at min mand skal gøre noget, så siger jeg det på dansk "ud i skraldespanden med det, kan du smide det i skraldespanden?" og så henvendt til min mand på spansk "se lige efter om han smider det i skraldespanden". Hvis der ikke er nogen i køkkenet, sender jeg ham ikke alene derud. :-)
Er det for forvirrende for ham på den måde? Burde jeg droppe helt det spanske og udelukkende tale dansk til ham? Eller skal det danske nok komme af sig selv, når indlæringen begynder at tage rigtig fart? Hvis der er noget jeg skal ændre i forhold til dette, så er det lettere for mig at gøre det nu, inden jeg holder op med at tænke over hvilket sprog jeg taler til ham.
Det blev lidt langt, men jeg håber jeg har gjort mig forståelig. Det er alligevel ikke så let med de to sprog, og den idé jeg havde inden jeg blev mor om, "jeg kommer kun til at tale dansk til mit barn, han skulle være et skarn hvis han ikke lærte spansk med alle de spanske input han automatisk får", den holder ikke i længden.
Venlig hilsen
Anne
PS Han er ikke længere bange for vores trækat ;-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.