Brev:
Manglende trivsel?
Hej Helen.
Vi har 2 dejlige børn på hhv 2 år og 9 mdr. og 12 mdr. Vores problem er med vores søn på 12 mdr. De har sovet på samme værelse siden vores dreng var ca 3 mdr.
Lidt baggrundsinformation:
Vores dreng var en stor een ved fødslen. 4490 gram og 56 cm. Amningen kom godt igang og han havde et rigtig godt sove hjerte, sov faktisk igennem om natten de første 9 mdr. og der var ingen problemer med at putte ham i barnevognen i løbet af dagen.
Da han blev knap 2 mdr begyndte han at skrige om aftenen og var utrøstelig flere timer i streg, nægtede at tage brystet om aftenen, men ville gerne tage fra om dagen og natten. Vi holdt pause med d dråber i ca 1 uge, hvor efter det blev meget mindre med skrigeriet. Vi overgik derefter til d dråber uden kokosolie.
Efterfølgende blev han mere og mere afvisende overfor brystet. Som oftest blev han gal og skrigende, stiv som en flitsbue når jeg tilbød ham brystet. Nogle gange gik der op til 7 timer imellem måltiderne. Og de gange det endelig lykkedes at ligge ham til suttede han vældigt i 2-5min. (mælken nåede knap nok at løbe til) hvorefter han slap brystet lagde hovede tilbage og smilede tilfreds til mig (det skal siges at det tog ca 15 min at amme min store pige, da vi var kommet over start vanskelighederne). Vi forsøgte ham selv meldte sig til måltiderne og så gik der op til 6 timer hvor han ikke meldte sig, dernæst forsøgte vi med næsespray til at stimulere nedløbsrefleksen og sige at han skaulle tilbydes mad fast hver 4 time, det gik godt i 2 døgn. Og så nægtede han igen at tage brystet. Jeg forsøgte længe at tilbyde begge bryster ved måltiderne og jeg forsøgte at snyde ham ved at ligge ham i tvillingposition så han skulle tro det var et nyt bryst han fik tilbudt. Altsammen uden held.
Vi kæmpede indtil han var ca 4 mdr gammel og det påvirkede familien negativ at han protesterede sådan ved måltiderne at sundhedsplejersken foreslog at det var på tide forsøge med flaske i stede, så far kunne træde lidt mere til og jeg ikke stod så alene. I en uge tilbød vi både flaske og bryst og han ville ikke tage hverken det ene eller det andet. Så tilsidst måtte jeg tage en beslutning og og blev anbefalet at stoppe med at amme. Lejede en malkemaskine i en uge og vi tilbød hhv MME og Modermælk på flasken, Og han var ikke vild med noget af det.
I en periode på ca 3 uger fik han således kun ca 350 til 600 ml MME dgl. OG vi kom derfor til kontrol hos egen læge hvor vi blev set flere gange uden at hun gjorde noget. Efter ca 1 måned med flaske tog han den endelig.
I den periode faldt han 2 kurver på vækstkurven fra at havde ligget 2 kurver over det normale til at ligge på midter kurven. Først da han var fortrolig med flasken begydte vi med ske mad, han var således næsten 5 mdr.
Fra han var 5 mdr og til han var ca 10 mdr virkede det til at han trives. Han pludrede, spiste hvad der belv serveret og blev mere mobil. Det kunne dog tælles på en hånd hvor mange gange han rullede indtil han blev ca 11 mdr og begyndte at rejse sig op af ting. Han kravler og numer sig frem og har kun taget få skridt selv.
Da han blev 10 mdr kom han i dagpleje - den samme som storesøster. kort efter altså medio september 2011 fik han mellemørebetændelse og blev sat i penicillin behandling herfor. Og begyndte samtidig at have dårlig nattesøvn med mange opvågninger og gråd. Men aldrig noget problem med at putte ham. Han sad hos en af os på en stol på værelset og fik sin flaske med vælling, blev bøvset af og dernæst puttet i seng med sin bamse og dyne, fik en godnat sang og sov som oftes efter 10 min.
Ved efterfølgende kontroller hos ørelæge fik han dræn i ultimo oktober. Og den nat hvor han havde fået drænene i sov han godt. Men eller er det blevet værre og værre med søvnen. Han bliver putte ca 19.00-19.15 når han gaber og gnider sig i øjnene. men når han ...
... kommer i egen seng skriger han og rejser sig op gantagne gange, vi ligger ham ned og siger nu skal du sove skat, vi beroliger ved at snakke til ham, synge, hånd på hans bryst, stryger over panden eller ved at vugge ham lidt liggende i sengen. Men det har udviklet sig til at han skriger hysterisk i 1½ og vores store pige kan således ikke sove (bliver puttet mellem 19.30-20.00) og hun blivert ked af det og råber at lillebror og ber os om at tage ham med nedenunder.
Nogler nætter vågner han hver halve time og klynker og hvis vi er heldige når vi at give ham en sut før det udvikler sig, når vi når hen midt på natten skriger han som oftes og er utrøstelig, vi tager ham med nedenunder sidder med ham, går med ham imens vi vugger og forsøger at trøste, men oftes hjælper det ikke. Vi er efterhånden desperate så vi har indimellem puttet ham i barnevognen og gået ture med ham midt om natten for at få ham til at sove igen. Og de sidste par aftener har vi haft ham ude i barnevognen for at få ham til at falde i søvn - men der er altså først når han har skreget i over 1 time og ikke kan finde ud af at falde i søvn til trods for at han knap kan holde øjnene åbne.
Da han blev 11 mdr afviste han flasken. Så nu ser putte ritualet således ud. sidder på stolen i værelsen, drikker lidt vand. Synger en sang og han bliver herefter puttet i seng med bamse og dyne. Går udenfor døren og synger en sidste sang.
Vi er heldige med at vores datter sover tungt, men vi andre har snart ikke fået 2 sammenhængende timers søvn siden september måned og er ved at være helt udkørt. Min mand og jeg hakker på hinanden, jeg kan næsten kun lige fungere på mit job, min mand ligeså (han er læge, jeg er sygeplejerske), vores store pige kan mærke der er noget galt. Kan mærek at far og mor ikke har overskud, hun får desværre ikke den opmærksomhed hun har krav på og det viser sig nu ved at hun er blevet meget pylret, græder ved det mindste, klager over at hun har ondt i mave ellre øre og at hun også skal til læge ligesom lillebror. Vores manglende overskud hjælper heller ikke på at få vores søn til til at sove bedre.
Vi har lige været til 1 års us med ham og han er faldet endnu en kurve på vækstkurven, så han nu ligger en kurver under det normale. Han er således droppe 3 kurver siden fødslen. Vi skal til kontrol af vægt hos egen læge medio december.
Vi har været ved ØNH læge og drænene er velfungerende og han kan ikke se der skulle være noget i mund og hals der generer ham.
Vi har været til kiropraktopr. Hun oplever at han er stiv i højre side af bækken og ryg samt i nakken. Har 2 behandlinger mere hos hende.
Han er på ønskekost nu. Vi synes egentlig han spiser godt, dog ikke så meget for morgenmad. Han vil rigtig gerne have frugt, men det har vi skåret ned til 1 stk dgl efter råd fra vores sundhedspl og tilbyder ham nu sødmælk til samtlige måltider.
En døgnrytme ser således ud.
05-05,30 vågner og står op
ca 06 morgen mad øllebrød, havregrød, havregyn med sukker og sødmælk eller yoghurt
ca 6.45-7.30 afleveres i dagpleje
ca 8.30 puttes i barnevogn - sover ca 1 time
ca 10 formiddagsmad
ca 11.30 frokost - kan spise op til 2 hele skiver rugbrød
ca 12-12,30 puttes
ca 15.30 vækkes hvis ikke han selv er stået op
eftermiddagsmad
ca 17.45 aftensmad, han spiser havd vi spiser
ca 18.30 bad, nattøj, tandbørstning tidligere "aftenkaffe", men det har vi sløjfet i en periode - måske han har mavepine om natten??
ca 19-19.30 forsøger at putte ham
I løbet af dagen er han smilende, stor pludrende og en bestemt herre der gerne vil selv og vil være med i det hele.
Vi har brug for nogel gode råd og gerne så vi hurtigt kan få vendt den dårlig rytme vi er i. Vi elsker vores søn, men kan snart ikke rumme hans gråd og "ked-af-det-hed" aften og nat mere, vi er frustrerede og kede af det.
Hilse de desperate forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Svær søvnmangel pga mange opvågninger
Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder