Svar: Hvordan får vi vores søn til at spise mere varieret?
Kære Mor
Der er ingen tvivl om at det at blive storebror, at I er flyttet og at hverdagen "sejler" lidt, naturligt spiller ind på jeres drengs lyst til at spise, når I sidder ved bordet om aftenen. Der er flere ting der gør sig gældende her.
Det ene er, at jeres rutiner skrider. Han får lov til at se lidt for meget dvd, er ikke længere med i madlavningen, som han var før - hvilket faktisk har stor betydning for lysten til at spise og lysten til at smage noget nyt.
Det at være med til at fremstille maden sætter også gang i enzymerne i spyttet og i maven og man får naturligt lidt appetit på den måde. Samtidig ved han hvor maden kommer fra og han kan også smage undervejs - og det der glider ned under tilberedning, tæller også med og så betyder det mindre, hvis han ikke spiser det ved bordet. At være med i madlavningen, borddækningen osv. viser ham også at det her er noget I prioriterer, det er vigtigt for jer at spise sammen og det skal være hyggeligt. Det er vigtigt at prioritere måltiderne og at det ikke bare er "noget er skal overståes".
At lukke munden for skeen, skubbe maden væk eller sidde og stikke til maden, sætter også gang i jer forældre. I reagerer på det og der er ingen tvivl om, at det er en måde jeres dreng kan være sikker på at få opmærksomhed. Og det har han brug for netop nu, for han er jo blevet storebror - så at være modsat ved aftensmaden, giver ham ekstra opmærksomhed fra jer.
Det er her naturligvis vigtigt at I prøver at anerkende hans lyst til jer og hans behov for at blive set uden for middagsbordet, så han ikke behøver være modsat for at få opmærksomheden der ... :)
Flytning, det at I bor væk fra faste rammer og generelt mangler rutinerne i hverdagen spiller ind. Det er vigtigt for hans fornemmelse for sult og mæthed, at han tilbydes mad til faste tidspunkter hele dagen igennem. At I har en nogenlunde fast og ensartet rytme. Det ændrer sig i takt med at I atter flytter og falder til ro. Men det er vigtigt at medtænke, for det har betydning.
Din idé med at køre mad efter skema og en nogenlunde fast plan for de næste uger er god. I forhold til at lære børn at spise varieret, så kan man med fordel servere ny mad med tre dages mellemrum. Altså servere det samme igen og igen hver 3. dag. Det er samtidig vigtigt at man servere det nye med noget som barnet er tryg ved og kender og naturligt går igang med at spise. Og det er også vigtigt at det er barnet der styrer processen, at det ikke er dig der siger "nu skal du smage", "prøv at smag hvor lækkert det er" osv. men at det bare indgår som en naturlig del af den mad, barnet får og er glad for.
Det betyder at hvis du f.eks. gerne vil prøve at introducere broccoli for din dreng, så kan du give ham broccoli hver 3. dag sammen med mad han godt kan lide. Det kan være sammen med frikadellen, pastaen osv. om aftenen og det kan være lidt kold broccoli til frokost. Så han får det på forskelligvis og altid sammen med noget han kan lide.
Jo mere du introducere broccoli som en helt naturlig del af den mad I spiser og jo mere han ser det indgå som en del af jeres mad, jo mere tryg vil han blive ved det og jo større sandsynlighed for at han pludselig en dag smager på det. Og det skal serveres mange gange, nogle gange 10- 15 -20 gange før han smager. Og du skal ikke sige noget, bare lade det være en del af et naturligt tilbud.
Det er vigtigt at sige, at det også skal være tilladt for din dreng at der er noget han ikke kan lide. Den mad du laver, er naturligt mad som du synes smager godt. Hvis du ikke kan lide kogt torsk, så laver du ikke kogt ...
... torsk. Hvis du ikke kan lide stegt lever, ja så laver du ikke stegt lever. Og det er vigtigt at acceptere at børnenes smag kan være anerledes end vores.
Du spørger specifikt til mild chili con carne... Hvis du gerne vil lære ham at spise kødet, så kan det være en god idé at I serverer det sammen med pasta i stedet for ris, for at gøre ham tryg ved kødet, netop fordi han er tryg ved sin pasta. Stille og roligt kan I så gå over til at spise ris sammen med i stedet. Hvis han godt kan lide ris, så giv lidt kød ved siden af, så det ikke rodes sammen og lad ham i første omgang spise sine ris. Du kan supplere med en skive rugbrød ved siden af og/eller lidt grøntsager så han stadig kan spise noget af det, der er på tallerkenen og naturligt går igang med at spise, når der bliver sagt værsgo.
Det er generelt vigtigt at der altid er en ting han kan lide på tallerkenen, så han er tryg ved det at skulle spise og bare går igang med at spise.
Han er kun 2½ år gammel og du kan godt risikere at han går helt i baglås, hvis han får at vide at han skal spise en kartoffel, før han får en kartoffel mere. Det er dog okay at have sådanne små regler, men det kommer helt an på situationen og på hvordan han reagerer. Det er som du skriver, nogle gange nødvendigt netop at lade ham spise en masse frikadeller, for at øge madlysten og for at komme ind i en rutine, hvor det at spise er hyggeligt og forbindes med noget rart. Og når madlysten er der, så kan man begynde at stille lidt små krav - positivt stillet "ja, du må gerne få en frikadelle mere, når du har spist en kartoffel".
Med hensyn til mad på tallerkenen, så er det generelt en god idé at der kun kommes lidt på tallerkenen af gangen, så det ikke bliver uoverskueligt. Det kan være en rigtig god idé at give ham en tallerken inddelt i rum. Og så komme lidt forskelligt mad i hvert rum. Og ja - det kan så her være en god idé at I en gang imellem kommer noget på, som er nyt og som han ikke har fået før og dermed ikke lader ham selv bestemme. Han må gerne levne det, men når det ligger på tallerkenen, så vil han på et tidspunkt måske smage på det.
Han skal lære at sidde ved bordet, når han spiser. Jeg er ikke tilhænger af at børn løber rundt med mad i hånden og det gælder alle måltider. Så det er generelt en god idé at I holder fast i, at når han spiser, så skal han sætte sig på sin stol. Det gælder altså også, hvis han beder om noget - så bør han ikke få det foran dvd´en men i stedet inviteres ud i køkkenet, hvor han så sidder og spiser og koncentrerer sig om det.
Om aftenen skal han også inviteres til bordet, når det er spisetid og skal som udgangpspunkt være der, når I spiser. Når han er færdig med at spise, må han gerne gå fra bordet og lege osv. i stedet. Hvis han ikke spiser noget, så må I vurdere, hvad det handler om. Nogle gange vil han måske spise, hvis han får lov til at smage fra jeres tallerken eller hvis I tager ham på skødet (brug for opmærksomhed). Andre gange vil han spise, hvis bilen må stå på bordet imens (der skal ikke leges, den skal bare være der) osv. Hvis han protesterer højlydt og er ked af det, så kan I ikke tvinge ham til at være ved bordet, hvis han acceptere at sidde der, snakke osv. så må I gerne holde fast i at han lige skal blive siddende lidt.
Hvis I synes han spiser for ensformigt og du tænker at han kan have brug for en multivitaminpille, så må han gerne få dette. Der findes mange forskellige på markedet. Det er mit indtryk at mange børn godt kan lide multitabs, fordi de findes med forskellig smag ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to