Annonce

Annonce

Svar: Jern, lære at gå, sprog, rød numse


13. november 2011

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Dejligt at det er gået så fint med at stoppe amning og det er rigtig godt at du nu giver flaske to gange dagligt.

Din dreng skal have mindst 400ml mme dagligt, for at være dækket ind med jern. Via flaskerne får han 200 + 140 ml - altså 340 ml i alt og det er ikke nok. Du kan evt. give ham mme af en kop sammen med grøden om morgenen og også bruge mme i grød og mos, for på den måde at få hans indtag op på mindst 400ml. Men hvis han ikke får de 400ml dagligt, så bør han få dagligt jerntilskud. Og det er fult tilskud af jern han skal have - også selvom han får 350ml mme.

Ost er også en god kilde til kalk og han må gerne få ost af forskellig slags. Sovs til maden er også en måde at få mælk på - i alt bør han få 500ml mælk dagligt, hvoraf de 400ml så bør være mme. Resten kan være komælk eller komælksprodukter.

Det at lære at gå har forskellige faser, hvor nogle børn kommer hurtigt igennem faserne og andre er flere måneder om det:

I første fase trækker barnet sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.

I anden fase bruger barnet kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.

I tredie fase øver barnet sig i at bevæge sig fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.

I fjerde fase forsøger barnet at gå imellem møblerne uden støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden støtte.

I femte fase vakler barnet forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end dette.

I sjette fase begynder barnet at gå helt selvstændigt.

Som du kan se er det altså en proces, som din lille dreng skal igennem og der er som sagt forskel på børn. Din dreng er rigtig godt igang og det er helt naturligt at han stadig har brug for tid - han er kun 10 måneder gammel og han godt på vej :)

Sprogligt lyder han også til at være fint me:

Omkring 8 måneder: Barnet vil ofte begynde at tale i stavelse, det vil sige begynde at sige ma-ma, da-da, ba-ba og lignende og ord som ma-ma eller mam-mam vil i denne alder blive brugt i betydningen "jeg er sulten" eller "jeg er tørstig".

Omkring 10 måneder: Barnet vil ofte kunne forstå en sproglig opfordring, når man siger "vinke", så vinker barnet, når man siger "Hvor stor er du?" så vil barnet række hænderne over hovedet og strække sig op.

Omkring 12 måneder: Barnet ...


Annonce

... begynder at pege på genstande, som det gerne vil have fat i, genstande som det gerne vil have du ser på. Barnet kan f.eks. pege og sige "de?" eller "a de?" i betydningen 'se mor, hvad er det' og når man så svarer 'det er en bold', så vil barnet forsøge at efterligne ordet bold og sige f.eks. "bå" eller lignende.

Omkring 14 måneder: Barnet begynder at følge en sproglig opfordring - det kan f.eks. være at klappe i sine hænder, når du viser hvordan og sige "klappe". Det kan også være at kaste med en bold, hvis I sidder på gulvet og kaster den mellem hinanden.

Barnet begynder i denne alder også at pege på en bil og sige "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger "de" i stedet for se.

Omkring 16 måneder: Barnet begynder at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte "bar" og mor som "maaa" eller "mo".

Barnet begynder også at forstå et nej, vil stadig en gang imellem overhører det fordi udforskningstrangen er for stor, men det ved godt at hvad nej betyder. I denne alder vil de fleste børn kunne forstå ca 70 ord - de udtaler dem ikke selv, men forstår hvad man siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.

Omkring 18 måneder: Sproget tager mere og mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv.

Med hensyn til de røde, hudløse baller, så vil jeg anbefale dig at du prøver med en inotyolsalve. Det er en salve du køber på apoteket og den skal bruges som en "behandling". Det vil sige at du skal bruge den her hvor din dreng er helt hudløs og når numsen heler op, så skifter du til en anden salve.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Du skal være opmærksom på om han kan have fået en svampeinfektion, i givet fald skal den behandles med f.eks. Brentan...

Du kan også forsøge med kogtvands-klude. Det er et gammelt husmoderråd netop til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synligt er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående på puslebordet. Så kan du lave en ny portion klar hver dag.

Der bruges ikke nogen form for salve eller creme sammen med kludene og det er vigtigt at skifte kludene, smide ud og lægge nye på ved hvert bleskift.

Sørg for at skifte bleen hyppigt, sørg for at vaske ham med en mild uparfumeret sæbe - du må gerne bruge en sæbe beregnet til intimvask, så pH´en er hudvenlig. Lad også numsen lufttørre, blæs evt. med en føntørrer, men pas på at det ikke bliver for varmt :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.

Babysvømning

Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.

Vuggestue eller hjemmepasning

Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce