Brev:
Trivsel - 3 år, 8 mdr.
Hej Helen.
Her er endnu et spørgsmål ang. vores søns trivsel og udvikling.
Han er nu godt 3½ år - en rigtig dejlig dreng!
Jeg har skrevet med dig før ang. vores søns trivsel i børnehaven. Jeg har fornemmelsen af, at han har svært ved at falde helt til. Jeg ser ihvertfald meget sjældent, at han leger med nogen. Når jeg henter, går han enten rundt alene eller med en voksen. Enkelte gange er han i leg - helst aktiviteter hvor der er en voksen.
Én dag jeg hentede ham sad de 6-8 børn rundt om et bord på legepladsen og lavede "mad" i hver deres spand - han så så glad ud og fortalte mig om legen:-) Det er blot sådanne stjernestunder jeg savner flere af! Ti hi... Det er sparetider - og det er meget svært at få information om hvad de laver i bh. Hvis jeg skal være ærlig, ville jeg gerne (i en opstart) høre om hvad han har lavet - bare lidt hver dag, - eller ihvertfald en enkelt eller to om ugen. Men er det for meget???
Pædagogerne kommer aldrig/meget sjældent selv hen og fortæller noget, så man skal selv spørge, men jeg synes jeg forstyrrer og tager tid fra børnene. Og jeg føler lidt, at de tænker at jeg er krævende. Han søger stadig meget ind i specialgruppen - hvilket jeg faktisk har det ok med nu :-) Altså min bekymring går stadig på, at han også helst skulle finde venner i normalgruppen.
Jeg kan mærke, at jeg gerne vil vide hvor meget han er derinde, men de fortæller aldrig om det. Det er blot det eneste vores søn fortæller om og han siger også til mig at han gerne vil derind om morgenen, når jeg afleverer. Pædagogen derinde fra spurgte en dag min mand om, vi havde noget i mod at han var derinde - og fortalte at de er meget glade for hans besøg. Han er meget stille og rolig derinde - og en gevinst for gruppen:-) På én måde beskriver de den dreng jeg kender fra dagplejen/hjemme før. Vores søn ser meget op til et par større drenge i denne gruppe. Og hjemme afprøver han ord, som han hører dem sige. Fx. sagde han forleden "Mor - din møjkælling", "Mor - dit pikhoved". Og det er ikke for at lyde hellig - men det er altså ikke ord han har hørt herhjemme. "For fanden" og "for satan" kan slippe ud, når kartoflerne brændes på eller hovedet hamres i hylden. Men ikke sådanne udtryk...
I går viste han sin lillebror sin tissemand og sagde, at det havde han også gjort i børnehaven. Det havde en af de større drenge fra spec.gr. bedt ham om. Hvordan hjælper vi ham med at forstå, at han ikke nødvendigvis skal kopiere denne opførsel ukritisk?? Kommer det blot af sig selv, at han ikke siger det (ude)?? Jeg sagde til ham, at jeg ikke ville høre sådanne ord, at jeg bliver ked af det, når nogen kalder mig det. Jeg sagde (i mangel af bedre) at han en anden gang kan komme og fortælle hvilke nye ord han har hørt.
Vores søn er på mange måder en sød, meget omsorgsfuld dreng. Det er som om han har to sider. Den side der godt ved hvad han skal og må - og den side der bare prøver af. Og når han er i rette humør - prøver han virkelig af!
Er det blot alderen - eller skyldes det vores opdragelse?
Vi har fx. haft gæster i dag. Han bliver noget vild når de kommer - han har ventet og ...
... glædet sig i flere timer. Paradoksalt ganske stille og roligt. Her har han dels hjulpet med at bage og pyntet hus og have med flag:-) Men da gæsterne kommer vil han ikke sige pænt goddag og løber rundt. Farmor, farfar og olde virker lidt stødte over det:-(. Han stopper ikke, når man beder ham om det. Han forsøger sig på et tidspunkt med lidt bandeord (heldigvis ikke de helt slemme:-)) Men han vil ikke stoppe. Det er først når jeg tager ham med ind ved siden af - at han stopper.
Når vi skal se et bestemt hold venner er det ofte samme historie. De har en dreng på samme alder - ham han går i børnehave med. Vores søn vil hele tiden "børle" og lege vildt. Det er som om, at han tror det er sådan han skal være (det er på mange måder en ny side af vores søn - er det alderen??). Vennen lægger også selv op til denne leg, men "hyler:-)" bare meget let - og så er vreden rettet mod vores søn.
Jeg synes, at det er super svært, hvordan jeg skal reagere. Jeg prøver altid at tale med ham om det, inden vi skal være sammen - eller inden han får lov at lege med vennen. Men det hjælper sjældent - mon han overhovedet kan huske sådan en besked? Kan du hjælpe med, hvordan jeg evt. kan se mere afslappet herpå:-) Nogle gode standard svar/anvisninger/konsekvenser jeg kan have parat??
Vores søn er faktisk ikke den letteste, når der er flere gæster - eller vi er i byen. Jeg kan mærke, at jeg (der ellers er vældig social) begynder at vælge besøg fra på grund af ham. Jeg er simpelthen så sårbar overfor om andre siger noget om vores søns opførsel - så har jeg med det samme lyst til at forsvarre ham - men kommer ofte til at skælde ud på ham i stedet:-(
Vi vil rigtig gerne anerkende og det prøver vi virkelig alt hvad vi kan. Det er vel det vi når længest med?? :-) Men nogle gange (ofte for tiden) får han alligevel en del skæld ud - da han bliver ved med at gøre det han ved, han ikke må.
Han søger/kalder på vores opmærksomhed. Er det nok blot at give ham den - er det unødvendigt at skælde ud? Lærer han det virkelig bedst helt uden?? :-)
Han har altid fået meget opmærksomhed - er nummer ét alle steder i familien. Nu deler han opmærksomheden hjemme - og ude med sin lillebror!
Kan man få for meget opmærksomhed - han får virkelig mange kys og knus hver dag - kan det blive for meget??
Jeg sidder og har lyst til at fortælle alt, at det gode han også kan og gør. Altid er det "fejlene" jeg får beskrevet for dig. Jeg elsker min søn helt ubeskriveligt - han er virkelig så kærlig og betænksom!
En enkelt solstrålehistorie:
Han havde bygget en bilbane på værelset - lillebror kravler ind og "ødelægger/leger med". Denne gang kommer storebror ud og spørger mig ganske pænt, om jeg ikke vil lege lidt med lillebror - da han gerne vil lege lidt selv. Lillebror græder lidt, da han bæres ud :-) 10 min. senere kommer storebror ud i stuen - går hen til lillebror, knuser ham og siger: blev du lidt ked af, at du ikke måtte være med? ...og han fortsætter... "Ja - det er også lidt træls, når nu du gerne ville være med - en anden dag må du" og så får han endnu et lille trøstende klem:-).
Med venlig hilsen
Mor:-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.