Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp min søn vil ikke


9. november 2011

Kategori:
Alder:
3 år, 8 mdr.

Hjælp min søn vil ikke

prutte!!

Vores søn William er nu 3,8 år. Han bruger stadig ble.
Han kan tisse på WC, vi kan se når han holder sig og følger ham afsted nogle gange om dagen, hvor han flot tisser på toilet. Det gør han også nede i børnehaven, hver gang han har fået skiftet bleen. Nogle enkelte gange har han selv sagt, at han skal tisse, er gået ud og begyndt at tage tøjet af.

Siden juli har han holdt på sin afføring. Han står simpelthen og klemmer ballerne sammen, så han kan undgå at komme af med det! Vi har prøvet at følge ham på toilet, hvilket enten ender i skrig og skrål eller at han sidder på toilet med en bog og der sker ingenting. Han har lavet på toilettet ca. 4 gange, men han kan ikke li det. Det gør ondt siger han. Jeg har kigget meget på det og haft handske på for at mærke om det er meget hårdt, men det er altså ikke min fornemmelse!

Vi har taget dage, hvor vi tager bleen af ham og aftaler med ham at han skal tisse og prutte på toiletet. Når vi fanger ham med fast toilet tider, kan han gå en sådan dag næsten uden tisseuheld. Men der sker intet mht. afføring på toilet. Da han holder sig kan sådan en dag resultere i 10 skift af tøj, da der kun lige kommer en lille prut, som han ikke kan holde tilbage. Han sidder ufortrødent med det i bukser og ble uden at reagere!

Ligesådan kan en dag bestå af 10 bleskift, da det hele tiden er bitte små mængder. Han siger ikke til, når han skal, siger enkelte gange, når han har gjort det.

Jeg har næsten smidt håndklædet i ringen og vi har mange overvejelser i hjemmet frem og tilbage, om hvorvidt vi bare skal vente vente vente, men så synes vi også at han jo er bevidst om at han tisser og ...


Annonce

... prutter! Synes vi er kommet ind i en knude, som jeg ikke kan se at løsne op.

Jeg kan være pædagogisk til de første 4-5 bleskift/uheld inden for 4-5 timer, men så må jeg også være ærlig og sige, at jeg synes det er irriterende. Det mærker William selvfølgelig, og jeg prøver ikke at vise det, tage dybe indåndinger, men det er ikke altid det lykkes..... jeg er jo også den jeg er. Det er jo den mor William nu en gang har :O)

Jeg havde engang en vision om, at når William sku ha bleen af, så skulle den aldrig på igen. Har altid tænkt meget over, hvad jeg sagde ifht. renlighedssituationen osv. Nu har vi gjort op med berøringsangsten og taler med ham om, at store drenge går ikke med ble, kun lille drenge... det er virkelig noget han responderer på. SÅ beder han gerne om, at få bleen af osv. Vi er også der, at hvis vi har aftalt med ham, at han skal sige når han skal - men gentagne gange ikke gør det, så får han bleen på igen. Alt dette er kommet til inden for den sidste måned, altså 2-3 måneder efter, han er begyndt at holde på det...

Jeg tror sagtens William kan finde ud af det! Det bliver bare bremset af, at han ikke vil af med det!!! Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at hjælpe ham til det? Han har helt klart kontrollen i øjeblikket :O)

William bliver selvfølgelig rost, når han siger han skal tisse, tisser på toilet og når han fortæller os, at han har "pruttemås". Vi tilbyder også et lille stk. slik, når han har tisset eller pruttet på WC. Må sige, at det ikke har den store virkningskraft!

Hmm håber du kan se hoved og hale i dette - og måske også fornemmer desperationen :O)

Tak for en dejlig brevkasse

Med venlig hilsen
Jane

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce