Svar: Rejser sig i søvne
Kære Zombie 1 og 2 :)
Det lyder som om at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med jeres dreng lige nu, han er motorisk rigtig godt igang og øver sig i at kravle, rejse sig ved tingene, sætte sig op. Dette øver han om dagen, men også når han sover og han gør det mere eller mindre i søvne.
Det er helt naturligt for hans alder og det er vigtigt at I hjælper ham med at blive lagt ned igen og komme videre i søvnen. Det I skal være opmærksomme på er at han ikke får vaner, som på sigt bliver uhensigtsmæssige for ham - det kan være at I f.eks. giver ham sutten hver gang i hjælper ham med stillingsskift (det lyder som om at han ikke bruger sut og det er godt :)), eller det kan være at I tager ham op, vugger ham i armene og lægger ham ned i seng igen ...
Det er en god idé at holde fast i at han skal sove i sin seng og falde i søvn i egen seng. Hvis han vågner og er ked af det og kun kan trøstes ved at I tager ham op, så skal I naturligvis gøre det - men prøv om I som udgangspunkt kan få ham beroliget og hjulpet videre i sengen, hvor han allerede ligger.
Rytmen for dagen lyder til at være meget fin og det er vigtigt at I forsøger at holde fast i rytmen, så hver dag ligner hinanden. Det er rigtig godt at I ikke giver mælk eller grød kl 5 om morgenen, fordi det sikrer at han ikke vågner, fordi han er sulten - ligesom det er rigtig godt at I giver ham et godnatmåltid at sove på. I kan her overveje om I skulle give ham en portion flerkornsgrød, havregrød eller mysligrød for at se om det kunne mætte ham lidt mere end yoghurt gør :)
I fortæller at han ofte har sovet lang formiddagslur, men nu er begyndt at vågne undervejs i sin lur og at I luller ham videre i søvnen der. Jeg tænker at I måske skulle prøve at lade ham komme op, når han vågner om formiddagen, så formiddagsluren bliver kortere og middagsluren ...
... længere. Det kan både have betydning for hans rytme om natten, hvordan han sover om dagen, det kan også have betydning for tiden fremover, hvor formiddagsluren ofte vil udgå og stille og roligt skal han lære at sove en længere middagslur .. Det sker ofte i 12-18 måneders alderen.
Det at han begynder at bevæge sig mere rundt omkring, øver sig motorisk på egen hånd, betyder at han øver sig i adskillelse fra jer. Han sidder ikke længere helt så meget på skødet, som før men er mere på gulvet og mere på vej på egen hånd. Men behovet for nærhed og fysisk kontakt er stadig meget stort og derfor søger han naturligt dette om aftenen, når han skal sove og om natten.
Nogle gange kan det være nødvendigt at tage tremmsengen ind i soveværelset, fjerne tremmerne fra den ene side og koble sengen til jeres. På den måde kan han fortsat sove i egen seng og I kan sove i jeres seng, men du har mulighed for at lægge en hånd over på ham, lad ham mærke at du er der, give lidt fysisk ro og kærtegn - og netop med det samme, så han hjælpes videre i søvnen og ikke vågner for meget op og hvor du samtidig kan blive i din seng...
Nogle vælger også at lade barnet sove mellem sig i denne periode, for at give den nærhed der er nødvendig og så arbejde på at lære barnet at sove selv senere hen. Under alle omstændigheder vil det være rigtig godt, hvis I kunne tage jeres dreng ind til jer kl 05 og prøve at få ham til at sove lidt videre der, netop ved at han sover sammen med jer og mærker jeres nærhed :)
Det er en periode og går normalt over igen - dog for at vende tilbage. De fleste børn vil søge forældrene ekstra meget i 8-10 måneders alderen, igen omkring 13-15 måneders alderen og igen omkring 18-20 måneders alderen. Det hører med til deres udvikling og alt det de oplever :)
Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









