Svar: Mor rejser

---

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af dit dilemma .. :)

Rigtig mange børn vokser op med en forældre der rejser meget og det kan sagtens fungere. Det der er vigtigt er at barnet stadig har en god primærperson hos sig - og det har jeres børn, de har deres far :)

Børn har brug for det der hedder tilknytningspersoner. Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv.

Børn har også brug for stabilitet i hverdagen, det er vigtigt at hverdagen ligner sig selv, når du er væk - at de afleveres i institution, at de spiser, leger, hygger sig, puttes osv. præcis som de plejer - der er bare den forskel, at nogle gange er I der begge to og andre gange er far der alene.

Det er naturligt at din dreng søger dig og leder efter dig, når du ikke er der. Han er så lille at han naturligt ikke kan forholde sig til at du er væk, han ved ikke hvor du er og han kan ikke forholde sig til tid. Han ved ikke hvad det betyder at du kommer hjem igen på søndag eller at han skal sove 2 nætter, så kommer mor igen - det er små forklaringer, som jeres datter kan forholde sig til, men det ...

---

---

... kan han ikke. Han oplever bare at du forsvinder. Og netop derfor er det så vigtigt at far er der og at far betrygger og forklarer, evt. viser ham billeder af dig, lader ham se dig på skype osv. så han stadig fornemmer at du er der et eller andet sted, du er ikke forsvundet helt.

Min umiddelbare tanke er at børnene nok skal klare sig - de har jo deres far og på sigt, vil det måske være sådan at de nyder tiderne, hvor de er alene, fordi de så laver noget særligt, hygger ekstra meget eller lignende ...

Masser af børn vokser op med forældre der rejser, er udsendt som soldat, sejler osv. og hvor forældre kan være væk i kortere eller længere perioder. Men det du skal vurdere, er hvorvidt du kan holde til det ... ?

Det er jo så kort tid vi har vores børn - de flytter hjemmefra og her får vi masser af tid til at rejse og tid til at arbejde, så vi skal naturligvis også prioritere vores børn mens vi har dem og 18 år af et helt liv er ikke meget, pludselig er de store og flytter fra reden og hvad så ...

---

---

Man hører jo forældre fortryde, at de har arbejdet for meget, at de ikke har været nok hjemme ikke har været nok tilstede da børnene var små ... man hører aldrig forældre fortryde at de valgte at være hos børnene ...

Så du skal naturligvis overveje, hvad du har det godt med og hvorfor du træffer de valg du træffer ...

Det er svært lige nu, det er svært at finde nyt arbejde og du har også et job som du er glad for, men det river i dit mødrene hjerte og jeg kan godt forstå det. Derfor er du nødt til at overveje, hvad du har det bedst med og hvad der kan lade sig give sig hos jer, så du og hele familien trives :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---