Annonce

Annonce

Svar: Kun mor kan bruges


4. november 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Rikke

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder ganske rigtigt som om at din datter næsten oplever sig selv, som "din forlængede arm" - båndet imellem jer er så stærkt, at hun altid har en hånd på dit bryst og en hånd på din mund, så hun kan mærke dig fuldstændig .. og faktisk lyder det som om at du stille og roligt skal prøve at løsne dette. Som du selv skriver, så oplever du det næsten uhyggeligt, at du nu knap nok registrerer at hendes hånd ligger der, den er der bare ...

I første omgang tænker jeg at det vil være rigtig godt, at du lærer din datter at hun sidder hos dig, holder dig i hånden, bliver holdt om, kærtegnet, nusset osv. men at hånden for din mund og hånden på dit bryst stille og roligt fjernes. Især hånden på din mund skal hun væk fra og i stedet lære at hun sagtens kan mærke dig på anden vis. Måske ville det hjælpe hende at få en bamse, en slaskedukke eller lignende, som hun kan putte med - noget som på sigt bliver en substitut for dig ... Det er værd at overveje om ikke hun skal have noget andet sat i stedet.

Det vil være rigtig godt at du hjælper hende til at sidde ved siden af dig og ikke altid på dig, når I sidder sammen. Hele tiden vise hende at du er der for hende, men også opfordre hende til at hun kan klare sig med at du sidder ved siden af. Det er vigtigt at du ikke afviser hende, for ingen kan lide at føle sig afvist, men at hun hele tiden mærker at du er der for hende "jeg vil rigtig gerne sidde sammen med dig og hvis du sidder her, ved siden af mig, så kan vi stadig mærke hinanden og jeg kan komme til at spise min mad" eller lignende.

Det lyder som om at du skal gøre det hele meget i etaper - så din datter nogle gange får lov til at starte på dit skød og når hun så er tanket rigtig godt op med sit mordepot og har noget at tære af - så skal hun sætte sig på sin stol. "Du må gerne få en frikadelle mere, men så skal du lige sætte dig på stolen" og "jeg er her, sidder lige ved siden af dig" så du på den måde stille og roligt får strakt båndet mellem jer, hvis man kan sige det sådan. Lige nu er båndet eller elastikken mellem jer meget kort og den skal strækkes ...


Annonce

... mere og mere :)

Du skal være opmærksom på at hvis hun føler sig afvist, eller har følt sig afvist, så vil det ofte gøre hende mere klyngende, fordi hun så bliver usikker på dig, usikker på hvor hun har dig og på o du nu også er der for hende 100 pct. Hvis du således skubber hende væk, så risikerer du at gøre det værre. Derfor er det vigtigt at du hele tiden bekræfter at du er der for hende og sørger for ikke at afvise hende, men kun støtte hende i at det kan hun sagtens klare - eller at far er ligeså god som dig.

For det er næste punkt - det er meget vigtigt at du er opmærksom på, hvad signaler du sender. Hvis du har haft tendens til at tage over, når hun har været utilfreds med at det var far, så har du på en eller anden måde signaleret at far heller ikke var god nok. Derfor er det rigtig vigtigt at du bakker op om at far sagtens kan og at du har helt tillid til at "nu er det far, der giver dig bad", så hun direkte hører at det synes du er super godt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Og på samme måde er det rigtig vigtigt at far ikke lader sig mærke med at han bliver ked af det, hvis og når hun afviser ham - for det vil hun naturligt kun finde interessant at udforske mere og mere og derfor gøre det igen og igen. Det er vigtigt at far tager tingene med ophøjet ro - nogle gange skal han bruge humor "skal du være fræk din lille bøllespirer, her i huset kilder vi frække børn" og så tage fat i hende og kilde hende igen og igen. Det har den effekt at hun ikke får lov til at afvise ham, at det faktisk virker lige modsat og at hun mærker sin far rigtig meget, både fysisk og mentalt - han vil hende rigtig gerne.

Andre gange skal far bare sige "jeg ved godt du gerne vil have mor siger godnat, og det gør mor også - men jeg læser historien og så kommer mor bagefter", så det bliver klart hvad reglerne er og nu er det sådan.

Og så er det rigtig vigtigt at far og lillesøster laver ting sammen, hvor du ikke er der, fordi det naturligt vil styrke båndet mellem far og datter - ligesom du også skal prioritere at lave ting med storesøster, så hun mærker at mor er der ligeså meget for hende :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce