Svar: Farbinding ...

---

Kære Mor

Det er essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person, der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet vil normalt have især to primære omsorgspersoner - oftest mor og far.

Børn har dog også sekundære tilknytningspersoner, som de naturligt vil bruge, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er der. Barnet er altså tilknyttet disse på en anden måde end sine forældre, barnet vil måske endda elske sine bedsteforældre højt, fordi de er meget knyttet og bruger meget tid sammen - men det vil stadig være på en anden måde end måden barnet elsker mor og far på ...

Når et lille barn bliver født, så vil det og forældrene naturligt begynde at knytte sig til hinanden. Forældrene knytter sig - især mor - allerede i graviditeten og barnet vil naturligt føle ro hos mor, fordi det kender mors vejrtrækning, stemme osv. inde fra maven. Når barnet bliver født, så udvikles denne tilknytning og man lærer hinanden bedre og bedre at kende. Og tilknytningen til far bliver så naturligt også stærkere og stærkere i takt med at far og barn lærer hinanden at kende.

Kærlighed er jo noget sjovt noget, for man kan elske på ...

---

---

... mange måder. Du elsker jo ikke dine forældre på samme måde, som du elsker din mand, du elsker dine søskende på en tredie måde, du elsker måske også dine børn forskelligt (det vil du måske opleve, når du nu får to) og du elsker sandsynligvis også din mand på en anden måde, end du elsker dine børn ...

Sådan tror jeg også det er for børnene - de elsker ikke nødvendigvis den ene forældre mere end den anden, men de elsker os lidt forskelligt, fordi vi giver dem noget forskelligt og det tror jeg er en stor styrke. Der er jo netop fordele ved at vi er forskellige som kvinde og mand, mor og far. Vi giver vores børn noget forskelligt og den forskellighed har de naturligt brug for, når de vokser op.

---

---

Det er helt naturligt at børn i perioder knytter sig lidt mere til enten mor eller far. Nogle gange søger børn mere den ene end den anden. Det hører med til deres udvikling og det skifter undervejs, så nogle gange er det mor der foretrækkes og andre gange er det så far.

I takt med at barnet bliver ældre, vil man ofte også se at barnet søger den ene forældre frem for den anden i bestemte situationer. Barnet finder naturligt ud af, hvem der har sine forcer hvor og hvem barnet derfor skal spørge, hvis det skal have hjælp til noget eller gerne vil tale om noget, der er svært. Igen er det helt naturligt at barnet her vælger mellem mor og far - men det betyder ikke at barnet ikke elsker begge forældre lige højt. Det er kun et udtryk for at vi er forskellige og også tilbyder barnet noget forskelligt :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---