Svar: Hvordan undgår vi natte-hysteri?
Kære trætte mor
Din datter er rigtig godt igang motorisk og er faktisk i begyndende separationsfase, hvilket betyder at hun lige nu øver sig i at separere sig fra dig, øver sig i at udforske verden mere og mere på egen hånd. Hun er lidt tidligt på den og det gør det bestemt ikke lettere .... :)
Hun kravler nu og er også begyndt at rejse sig ved tingene og hun øver sig i dette både når hun er vågen og også når hun sover. Faktisk taler om om "Head-banging" og "Head-rolling" netop i denne alder, fordi barnet ofte lægger sig op i kravlestilling og vugger frem og tilbage eller ligger og virrer med hovedet fra side til side. Det er således helt normalt at hun sover uroligt og har brug for hjælp til stillingsskift om natten.
Et bad inden putning, som en fast del af putteritualet kan være en rigtig god idé. Lidt god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme, få lidt massage - det kan være med til at give hende fysisk ro.
At blive puttet i en sovepose - en voksipose, drømmepose eller lignende kan være en idé nogle gange, fordi det vil hjælpe hende til at holde fysisk sammen på sig selv og dermed hjælpe til fysisk ro - lidt ligesom når I forsøger at holde hænderne på hende og berolige hende netop ved at hun kan mærke jer, så hun ikke kan ligge og sprælle, sparke osv. med arme og ben ...
Modsat, kan det også nogle gange være nødvendigt netop at lade hende tumle lidt omkring, skifte stilling og så lade hende sove videre derefter - her er I nødt til at forsøge jer frem.
Det kan i en periode fungere rigtig godt, hvis I fjerner tremmerne fra den ene side af sengen og kobler hendes seng til jeres. Det giver mulighed for at hun kan sove i sin egen seng og at I samtidig kan ligge i jeres seng. Og samtidig kan du så lægge en hånd over på hende, berolige og betrygge med det samme hun begynder at give lidt lyd fra sig og på den måde hjælpe hende videre i søvnen og give hende ro - uden at du behøver stå op ...
... og uden at hun skal op, vugges eller andet for så at kunne sove videre.
Tryghed er meget vigtigt - det at hun nu er i separationsfasen og øver sig i at adskille sig fra jer, betyder at hun lige nu har ekstra meget behov for at se jer, mærke jer, ekstra meget behov for fysisk kontakt og nærhed, for at kunne sove. Det kan derfor nogle gange hjælpe, at du lægger dig med hende, når hun skal sove og lader hende falde i søvn i din seng - netop fordi I ligger tæt og hun har brug for at være tæt. Hun kan ikke adskille sig, hvis ikke hun føler sig tæt knyttet til dig :)
Det at hun græder, når du går ind i et tilstødende lokae og i det hele taget virker mere klyngende og helst vil være på din arm, er helt normalt og netop tegn på den udvikling hun lige nu går igennem. Og det er meget vigtigt at du anerkender dette og giver hende ekstra kontakt og nærhed. Jo mere du kan være der for hende i dagtimerne og i løbet af aftenen, lade hende mærke dig, føle at du er der kun for hende, - jo mere ro vil der falde over hende om natten og jo bedre vil hun naturligt kunne sove ... :)
Hun er så lille at hun ikke kan forholde sig til at du er inde på den anden side af væggen. Hun forstår ikke, at du er der, når hun ikke kan se dig. Når du går fra hende, så føler hun sig forladt og alene. Hun kan heller ikke forholde sig til tid, hun ved ikke at du kommer tilbage, hun ved ikke om du kommer om 5 minutter eller om 5 timer ...
Hun har derfor brug for at kunne se dig hele tiden og det er vigtigt at du tager hende med dig, lægger hende på et tæppe på gulvet, eller sætter hende i den høje stol, så hun kan se dig og følge med i hvad du laver. Tal også til hende, så hun kan høre dig og høre at du ikke forsvinder selvom du kortvarigt lige går ind i et andet rum.
Ekstra nærhed, aftenbad og at koble hendes seng til din kan måske hjælpe jer til bedre nætter .. det er et forsøg værd :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











