Annonce

Annonce

Brev:

Vores pige på 7 mdr. vil ikke spise


29. oktober 2011

Alder:
7 mdr.

Vores pige på 7 mdr. vil ikke spise

Hej Helen,

Tak for dit sidste brev, hvor du anbefalede vi skulle gå i gang med grød til morgenmad, selvom min datter ikke spiser ret meget grød til frokost og næsten slet ingen mos til aftensmad.

Det gik vi i gang med lige efter dit brev, men nu vil hun slet ingenting spise! Det er nok ikke på grund af grøden til morgen, men er bare så frustreret over det, for det har været en kamp lige fra starten... Hun er lige blevet 7 måneder.

Hun får den sidste flaske ad et par omgange fra ca. kl. 19 til 19.30 og bliver så lagt i seng, når hun viser tegn på at være klar til det omkring kl. 19.30-20.
Hun er blevet rigtig nem at få til at sove og falder selv i søvn umiddelbart efter vi har sunget en godnatsang for hende og givet hende et kys. Når vi kigger til hende efter 10 min. sover hun som regl.

Hun har i en lang periode først meldt sig kl. 05, men det sidste stykke tid vågner hun ikke før kl. 6.15-7.15 for at få mad. Fordi hun slet ikke har fået mad hele natten giver jeg hende en flaske, når hun vågner, hvor hun spiser ca. 140-160 ml.
Når vi er kommet op og hun har fået tøj på tilbyder jeg hende havregrød eller øllebrød, men hun vil slet ikke åbne munden, så hun smager det ikke engang.

Inden hendes formiddagslur ca. kl. 9 tilbyder jeg hende endnu en flaske for at være sikker på hun er mæt og for at komme ind i en rytme hvor hun spiser inden hun skal sove, som du har anbefalet. Her spiser hun ca. 100-200 ml, selvom det kun er ca 1 time siden hun fik den første flaske.

Jeg når simpelthen ikke at tilbyde hende frugtmos, som du ellers også har anbefalet.

Til frokost omkring kl. 11.30 laver jeg grød til hende og her vil hun heller ikke spise. Hun får efterfølgende en flaske inden hun skal sove.

Til eftermiddag omkring kl. 15-15.30 bliver hun tilbudt frugtmos, men heller ikke det vil hun smage på. Hun lukker simpelthen munden i og vender hovedet væk. Tidligere har det ellers været frugtmos, der har været nemmest at give hende.
Hun får en flaske inden hun får hende 3. lur. Hun vågner allerede af hendes eftermiddagslur kl. ca. 14, så vi føler ikke hun kan undvære hende 3. lur ...


Annonce

... endnu og hun har heller ingen problemer med at falde i søvn til nat.

Til aftensmad omkring kl. 18 tilbyder vi hende grøntsagsmos, men hun vil ikke have det.

Kl. ca. 19 er det så hun får den sidste flaske.

Under måltider med grød/mos prøver vi at gøre de samme ting, hvor hun kommer i hendes højstol og får en agurkring, en gulerod, ristet rugbrødsbjælke, melon osv. Hun får vand af en kop. Hun bliver nogle gange lidt utidig med det samme vi sætter hende i stolen, men det går som regl hurtigt over.

Jeg har nogle gange givet hende lidt legetøj og jeg har sunget for hende, så hun får en god oplevelse af det at skal spise, men det hjælper ikke.

Vi har prøvet at snyde hende lidt et par gange, men det vil vi holde op med for det er jo ikke fair. Når hun får noget i munden ligner hun én der synes det er helt fint, men hun vil ikke have mere.

Jeg har prøvet at lade hende sidde med en ske og tallerken og det leger hun fint med, men det hjælper heller ikke på det at spise..

Hun har altid fået D dråber med en ske når hun bliver skiftet til nattøj og her er der ingen problemer. Hun åbner glad munden og tager det hver gang. Det er med en ligende ske som vi mader hende med.

Jeg har prøvet at give hende D dråber sammen med grød, men så vil hun ikke have det.

Vi varierer hendes mad og prøver alle dine opskrifter i bogen. Synes efterhånden jeg har prøvet at gøre alt.

Vi mader hende mens vi spiser. Er det bedst at give hende mad først og så spise selv bagefter?

Når hun skal have flaske er hun det sidst stykke tid blevet sværere at give. Der skal helst ske noget og jeg skal synge eller også skal hun have noget i hånden hun kan lege med. Ellers er det som om hun ikke gider at spise. Nogle gange afvise hun flasken, men spiser så hvis jeg synger eller hun får noget at lege med.

Kan det hænge sammen med at hun ikke vil spise? Er hun mon inde i en urolig periode?
Far må ikke længere give hende flasken og hun er ekstrem morsyg om aftenen.

Håber du har nogle råd til os, så vi kan komme lidt videre med maden og får en god oplevelse alle sammen.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
en mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce