Annonce

Annonce

Svar: Hvor meget kan man forvente af en lille dreng på 2½ år


26. oktober 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor til to

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres dejlige dreng.

Jeg synes bestemt ikke det lyder til at I springer over, hvor gærdet er lavest. For mig lyder det som om at I har en fin fornemmelse for jeres dreng, ja begge jeres børn og deres forskelligheder og at I netop lytter og anerkender jeres drengs behov - og det er sandsynligvis derfor det hele egentlig går ret godt :)

Pottetræning, renlighedstræning - det siger Christian så fint præcist selv "jeg er ikke stor endnu!" og det skal I lytte til. Det er ikke årstiden at træne renlighed nu, det er dømt til at mislykkes og han vil opleve at få nederlag på nederlag, hver gang han får våde bukser. Det vil være rigtigt synd for ham.

Til sommer, om et halvt år, så vil I kunne begynde at træne renlighed, så er han det ældre og I vil naturligt en gang imellem kunne tage bleen af ham og han vil på den måde blive mere opmærksom på hvad der sker og hvornår det så er tid til at prøve potte eller toilet. Det er sådan, at renlighed er noget man modnes til og det går bedst, hvis både barn og forældre er enige om at nu er det tid.

Renlighed har tre faser:

I første fase kommer barnet og fortæller at det har lavet i bleen og gerne vil have en ny ble på.

I anden fase registrerer barnet at det er nu det sker "nu tisser jeg!?!".

I tredje fase, når barnet at sige til lige inden.

Og jeres dreng har haft en opmærksomhed på sin krop, en fornemmelse for at der kommer noget ud af ham, det har været spændende og nyt at udforske, men han har ikke været parat til renlighed og er det ikke endnu. Det skal have sin tid.

Og når I så starter, så er det vigtigt at han stadig får lov til at få bleen på, fordi det giver ham en succesoplevelse med en tør ble - og han har brug for de små successer, hvor våde bukser som sagt er nederlag hver gang ...

Med hensyn til putteritual, så skal det ikke tage 1 ½ time, hvor I sidder der og ikke kan gå - men det lyder for mig som om at I har en lille ugle. Christian er Ugle, det vil sige B-mennesker, hans bedste tid er om aftenen, her vil han gerne lege, snakke, hygge og har det rigtig godt. Om morgenen har han det svært. Det er svært at skulle op, det er rigtig svært at overskue tøj, morgenmad osv. Det er aftenen der er hans bedste tid på dagen.

Det lyder også som om at I har fået skabt et ritual, som jeres dreng nu ...


Annonce

... næsten forventer skal trække ud - det lyder som om at I er kommet ind i en vane hvor det at putte er noget der tager 1 ½ time og det er I nødt til at ændre. jeres dreng skal derfor have en ny erfaring med sig om, at når man bliver puttet så får man godnathistorie og sover derefter - det hele tager ca 15 minutter. I må gerne stadig være der, give ham den nærhed og ro han søger, men det skal ikke trække ud.

For at give ham denne nye erfaring, så er det sådan, at I faktisk skal putte ham der, hvor han normalt falder i søvn. Det betyder, at hvis han normalt først sover kl 21.30 så skal han ikke puttes før kl 21.30. I skal bruge samme ritual som I plejer, men han skal være så træt, at han naturligt vil falde i søvn i løbet af ca 15 minutter.

Samtidig skal I så sørge for at han stadig kommer op til samme tid om morgenen og det er også vigtigt at han ikke begynder at sove længere om dagen. Han må altså ikke indhente den søvn, han egentlig mangler på andre tidspunkter.

Når I har puttet ham sent i nogle dage og når han begynder at sove efter godnatlæsning, så flytter I tidspunktet stille og roligt frem. Så bliver han putte 21.15 så 21.00, så 20.45 osv. indtil I rammer det tidspunkt hvor han normalt vil have brug for at sove.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Denne metode betyder naturligt at han i en periode vil komme lidt i søvnunderskud, men det er okay. Det er netop det, som gerne skal gøre at han så om aftenen, vil føle behov for at komme i seng og netop så vil kunne sove, når I har læst og lige talt lidt om dagen og beroliget og betrygget.

Og da han er en ugle og tydeligt har det svært om morgenen (modsat en lille lærke, hvis bedste tid på dagen er morgenstunden) så synes jeg ikke I skal kæmpe om morgengrøden der. Han kan jo sagtens spise selv på alle andre tidspunkter af døgnet og hvis det for ham er dejligt at blive madet og hjulpet om morgenen, så fred være med det. Det er ikke om morgenen I skal sætte krav til ham - det er når han er frisk og har overskud til at møde de udfordringer dagen giver - og det er han ikke der. I får meget mere rolige og fredelige morgener, hvis I hjælper ham lidt der og det har hele familien brug for - en god start på dagen er vigtig for alle. Så vælg jeres kampe og lad dem ikke ligge om morgenen :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej og giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke med dem begge :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce