Svar: Lille pige har svært ved at finde ro
Kære Breln
Tak for dit brev og tillykke med lillesøster :)
Det lyder for mig som om at lillepigen har brug for mere mad. Du beskriver en pige, der generelt græder meget og som har rigtig svært ved at finde ro. Hun har taget 100 gram på over 13 dage (hun bør tage mindst 200 gram på om ugen) og når hun spiser, så er det ofte kortvarigt - du skriver at hun slatspiser ...
Det er rigtig fint at du ammer, det må du gerne blive ved med. Men jeg synes det lyder som om at hun lige nu har brug for et supplement ved siden af amning. Jeg synes du skal give hende lidt mælk på en flaske.
Start med at amme hende og lad hende spise, det hun umiddelbart virker til at have behov for ved brystet og suppler så med en flaske efterfølgende og derefter skal du så putte hende til en lur. Hun må gerne få 50-100ml af en flaske efter amning, hvis hun kan spise det.
Det er ikke sikkert at du behøver supplere med flasken mange gange, det afhænger af hvordan det hele forløber og det vil også være en rigtig god idé at du arbejder på at få øget din mælkemængde og får ændret den måde din datter spiser på hos dig.
Det er sådan at din mælk består af flere dele - den første del af mælken er meget vandholdig og den slukker tørsten. Når man malker ud, så kan man se at den ligner skummet mælk, det er en lidt lys, gennemsigtig mælk. Den næste del af mælken er mere ligesom letmælk i farven og det er hendes egentlige mad og den sidste del af mælken er fløden. Det er den der gør at hun får elastikker og dobbelthage og når man malker ud, så kan man se at fløden lægger sig øverst i flasken.
Når hun spiser hos dig, så er det vigtigt at hun spiser længe og effektivt for at nå ind til den rigtig mad og fløden. Hvis hun spiser kortvarigt på hvert bryst, så får hun en stor del vandholdig mælk og det giver uro i maven og gør at hun ikke tager nok på. Derfor er der hos jer sandsynligvis en sammenhæng mellem hendes måde at spise på og den uro i maven og gråd, som du oplever.
Det er sådan, at jo hyppigere man ammer, jo mere mælk producerer man. Det giver altså mere mælk at amme hver anden time i stedet for at ...
... amme hver fjerde time og det er derfor ikke nogen god idé at du "strækker tiden mellem amningerne", når du gerne vil øge din mælkemængde. Men det er samtidig vigtigt at du hjælper din datter med at spise til bund i brystet, så hun får den fede mælk med ud ...
Og her vil det være rigtig godt at variere mellem ammestillingerne. Det vil f.eks. være en rigtig god idé at du ligger ned og ammer om natten og at du om dagen f.eks. starter med at amme hende i den traditionelle stilling, hvor hun ligger i din favn og når hun så slipper, så kan du vende hende rundt og lægge hende til samme bryst igen men i tvillingestillingen. På den måde kan du få hende til at spise længere tid ved et bryst og dermed hjælpe hende til at få "tømt" brystet bedre. Samtidig stimuleres brystet forskelligt alt efter hvordan hun lægges til.
Det er også sådan, at du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin og derfor fremmer det dannelse af modermælk at amme om natten. Derfor er det uhensigtmæssigt for din mælkedannelse at din datter om natten springer en amning over - det er ikke godt, at hun om natten ofte sover op til 7 timer uden at få mælk ...
Du skriver at hun om dagen ofte ammes 5-6 gange og det skal hun også - hun skal meget gerne ammes 6-8 gange i døgnet, for at få mælk nok. Og jeg bliver nødt til at sige, at det at hun kan sove 7 timer om natten uden mælk, desværre ikke behøver betyde at hun får mælk nok, det kan godt være fordi hun er træt og udmattet og naturligt også har brug for at sove ...
Så mit umiddelbare råd er altså at du lige nu supplerer din datter med ekstra mælk på flaske. Du kan give hende mme, du kan også overveje om du vil til at malke ud, for at stimulere yderligere og for at hun så kan få din mælk på flaske. Og så skal du forsøge at variere ammestillingerne og forsøge at få hende til at spise længere tid af gangen, netop ved at skifte ammestilling undervejs, så hun ikke længere slatspiser, men kommer ind i en god ammerytme, hvor hun spiser, evt. skiftes, spiser igen og derefter puttes.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











