Svar: Søvnproblemer med lillesøster
Kære Mima
Tak for dit brev og beskrivelse af de udfordringer I har med lillesøsters søvn :)
Det har stor betydning for søvnen om natten, hvordan rytmen er i hverdagen og hos jer, lyder det som om at jeres datter sover tidligt dagen igennem - det betyder at hun ofte vil have brug for 3 lure dagligt og netop denne lur om eftermiddagen, kan godt have indflydelse på hendes opvågninger / vågenperioder om natten ...
Det vil derfor være rigtig godt, hvis I kunne arbejde på en rytme, hvor hun stille og roligt begynder at kunne nøjes med to lure dagligt - en kort formiddagslur og en længere middagslur. Det vil på samme måde, være rigtig godt, hvis du kunne aktivere og stimulere hende rigtig godt både mentalt og fysisk, så hun virkelig bruger sig selv rigtig meget i sine vågne perioder og så dagen bliver meget opdelt i netop, hvornår hun skal være vågen og hvornår hun skal sove.
Det er et helt reelt behov at hun får mælk - også på ydertidspunkterne og det er derfor alt for tidligt at arbejde på, at hun kun skal have vand. Der er ingen næring i vand og hendes døgnbehov er mellem 800-1000ml mælk og derudover det vand hun drikker af en kop, samt den skemad hun spiser.
Jeg har fuld forståelse for at du gerne vil have ro og kunne sove om natten og det er fint hvis far vil tage over - men det er i givet fald en flaske med mælk jeres datter så skal tilbydes, så hun skal altså have flaske i stedet for at blive ammet. Da hun allerede får begge dele, kan du godt lade far tage over og give flaske med mme aften og sen aften, hvis det er sådan I skønner at det lige nu vil være bedst for jer alle - fordi du har brug for din søvn :)
En plan for dagen til en pige på 6 måneder, vil normalt se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes eller flaske og sover lidt videre i mors/fars seng. Det kan være en god idé at tage hende over til jer her, netop for at se om I så kan holde hende lidt mere sovende.
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca 9-9.30 - dette kolliderer med storesøsters afleveringstid .. Prøv evt. at sætte hende op i barnevognen og se om du så kan holde hende vågen lidt længere tid, netop for at sikre, at hun ikke ...
... sover for tidligt dagen igennem ... Prøv også i weekenden hvor storesøster ikke skal afleveres eller måske kan far aflevere storesøster nogle gange ...?
Formiddag 10.30: Frugtmos (evt. jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og/eller flaske og puttes til middagslur ca. kl 13. Du kan en overgang prøve at ilægge et bad her efter frokost, for at holde hende vågen og sikre at hun så derefter måske tager en længere lur midt på dagen og således kan nøjes med kun to lure dagligt.
Eftermiddag 16: Ammes og tilbydes også her lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop som mellemmåltid
Powernappen forsøges sprunget over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes og / eller flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og / eller flaske og begynder herefter at kunne sove uden mælk indtil næste morgen tidlig. Det vil være rigtig fint hvis du begynder at undvære amning og netop i dette tidsrum, må far gerne tage over.
Du kan også vælge at far giver flaske sen aften og at du så går tidligt i seng og sover, inden hun vågner og søger mælk - far og datter kan evt. sove i forældresengen sammen i nogle dage, så hun stadig får masser af nærhed og fysisk kontakt - men af far og ikke af mor. Modsat, kan det også være at alle sover bedre, hvis du er der, giver hende nærhed men prøver at nedtrappe amning i løbet af natten. Som sagt er mælk sen aften og tidlig morgen, dog et reelt behov :)
Jeres datter har også en stor motorisk uro og sover derfor uroligt lige nu. Hun har en alder, hvor hun har rigtig meget brug for hjælp til stillingsskift og fysisk ro om natten, hun har en alder, hvor hun også drømmer meget, når hun sover og derfor kan smågræde, klynke, virke søgende osv. uden at det er fordi hun er sulten, men hvor hun har brug for nærheden og trygheden. Det er helt normalt og det er et helt reelt behov :)
Jeg håber at du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke - både med lillesøster og storesøster :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre









