Annonce

Annonce

Svar: Nægter pludselig at spise skemad - det gik ellers så fint


20. oktober 2011

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære frustrerede mor

Jeg kan godt forstå det er frustrerende, - nu gik det lige så godt og lillepigen var rigtig godt igang og så pludselig vil hun bare ikke ... :(

Nogle gange hjælper det at holde en pause, simpelthen glemme skemaden i et par dage og kun amme og så gå tilbage til skemaden igen .. jeg er dog ikke sikker på at det er løsningen hos jer. For det lyder jo som om at hun rent faktisk godt vil spise og gerne vil have mad i munden - og det vil derfor være rigtig godt, at I giver hende mad i hånden at starte med og også samtidig med, at I så giver hende lidt på skemaden.

Det er naturligvis en balance mellem at hun ikke hverken presses eller snydes, - og få en skefuld i munden, når hun selv åbner munden for at tygge på noget - men samtidig så virker det også nogle gange, fordi hun smager at det I giver faktisk er ret lækkert og så vil hun alligevel gerne have lidt mere .. så prøv at finde balancen her.

Hun må altså meget gere få mad i hånden. Det skal netop forberede hende på at det er spisetid, det sætter gang i en masse enzymer, hun får stimuleret sin spytsekretion, hun får udviklet sin mundmotorik, finder også ud af at det at spise er forbundet med forskelligt smag, konsistens osv. Men naturligvis skal hun have bløde frugtbåde (ikke æble som knækker nemt), ristede rugbrødsbjælker og lignende, som hun kan opbløde med spyt og gumle på. Og hun skal naturligvis altid være under opsyn.

Det er vigtigt at du lige nu fokusere på at hun skal have små hyppige måltider og at det at spise er forbundet med samme ritual hver gang. Det er måden hun får maden serveret på - at hun sættes ved bordet, starter med lidt i hånden, du sætter dig overfor hende, giver hende skemad, vand, skemad osv. som er det samme igen og igen hele dagen igennem - mere end at hun spiser større eller mindre portioner. Det gør ikke noget, hvis hun kun spiser 4 skefulde havregrød om morgen og gumler på en ...


Annonce

... appelsinbåd - det er ikke mængden, men rutinen, genkendeligheden og dermed trygheden, som er vigtig lige nu.

Jeg vil anbefale at du forsøger at adskille frugtmos og grød/mos mere, så hun får tingene mere rent og får frugtmos som mellemmåltid. Jeg vil anbefale at du giver hende både hjemmelavet og færdiglavet babymad, for at variere mere og netop pirre til hendes nysgerrighed igen. Og så vil jeg anbefale at du skærer lidt ned for antallet af amninger, - selvom du ikke synes hun spiser så meget ved dig hver gang, så fylder det naturligt i hendes lille mave og det kan godt fjerne lysten eller appetitten til skemad.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Grød - variere mellem de forskellige typer, giv lidt bløde frugtbåde i hånden, vand af kop

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden

Puttes til formiddagslur - og prøv her at undvære amningen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk - prøv med hjemmelavet og med købt, for variation. Giv ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes rigtig godt og puttes til middagslur ca kl 13

Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Og ammes også stadig gerne om eftermiddagen

Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, og udgangspunktet skal være mere og mere jeres mad - det kan være lidt kødsovs, laks fra ovnen, indmaden af en frikadelle osv. Suppleres her også med ristede rugbrødsbjælker eller andet i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30

Sen aften 23: Ammes rigtig godt, prøv at amme fra begge bryster, så hun bliver fyldt rigtig godt op og herefter skal du så stille og roligt arbejde på, at hun begynder at springe amningen midt nat over.

Jeg håber at ovenstående vil hjælpe jer lidt videre - find også inspiration på opskrifter i min nye bog "Helens bog om børn og mad" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce