Svar: Opdateret dagsplan
Kære Gitte
Hvis I alle trives med at din dreng sover længe og derfor også sover sent i løbet af dagen, så er det helt okay. Der er intet i vejen for at være B-menneske, så hvis I trives med det, så er det fint.
Modsat - hvis I gerne vil have at jeres dreng vænnes til at starte dagen tidligt og dermed også sover tidligere dagen igennem, f.eks. fordi han på et tidspunkt skal have en rytme der passer ind i dagpleje eller vuggestues dagligdag, ja så vil det her, være rigtig godt at vække ham om morgen og på den måde få påvirket hans indre ur, til en rytme der kan passe... Det er dog ikke noget I behøver at gøre lige nu, hvis I synes det fungerer godt som det er og far måske skal passe ham hjemme de næste måneder, så kan de to jo i princippet godt sove længe ...
Det der som udgangspunkt er vigtigt er, at I forsøger at have nogenlunde samme rytme uanset om det er hverdag eller weekend. Det er altså vigtigt at I ikke skifter for meget rytme, fordi jeres dreng er så lille som han er og det vil forvirre hans indre ur og gøre hverdagen svær at overskue for ham ...
De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen trives med kun en lur dagligt. Ofte sker dette ved at formiddagsluren bliver kortere og kortere og tilsidst helt springes over og i stedet begynder barnet så at kunne sove en lidt længere middagslur midt på dagen - f.eks. mellem kl 12-14.30/15 hvorefter barnet så kommer op og er igang hele dagen indtil det så bliver sengetid.
De fleste børn vil i jeres drengs alder fortsat trives med to amninger dagligt og de må meget gerne ligge kl 20 og 02 som hos jer - på den måde påvirker de ikke hans indtag af mad om dagen og samtidig hjælper det ham til at sove godt om natten. Omkring 1 års alderen forsvinder amningen kl 02 og amningen inden natten kan bibeholdes så længe både mor og barn trives med det.
De fleste børn vil omkring 10 måneders alderen begynde at kunne spise mere mad i stykker og dermed også undvære supplement med mos, når de f.eks. spiser rugbrødshapsere. Det er dog stadig vigtigt med grød og det er også vigtigt at du om aftenen supplerer med ...
... mos, så hans aftensmad både består af mad i stykker, som han selv kan spise og også mad som du hjælper ham med, mad der gives med en ske. Det vil også stadig være en rigtig god idé at give en godnatgrød som en del af putteritualet.
Du skriver at I gerne vil forsøge en anden dagsplan, hvor dagen starter tidligere og derfor sender jeg dig her et forslag til hvordan en sådan kunne se ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl 10 og sover her måske kun 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres derudover med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), ½ hårdkogt æg, lidt rejer eller lignende. Må også gerne få varm middagsmad, rejser fra aftensmaden osv. Vand af kop.
Tilbydes en kop mælk og evt. en banan og puttes til middagslur ca 13-13.30 - tidspunktet variere efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur han tager. Sover her måske 1 ½ time - 2 timer.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk, A38 eller lignende med frugtmos, rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende, vand af kop.
Aften 18-18.30: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, kartofler, sovs. Der skal være mad i stykker og moset mad. Frikadellen kan gives i stykker og kartoflerne moses med sovs og her hjælper I ham med at spise. Vand af kop.
Suppleres gerne med en godnatgrød som del af putteritualet
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes x 1 som nu.
Antallet af tænder har ingen betydning, han kan sagtens tygge og spise uden tænder og skal som udgangspunkt have helt almindelig mad nu - dog naturligvis stadig i en konsistens, som han kan kapere :)
Læs også min bog "Helens bog om børn go mad", hvor der er dagsplaner og opskrifter og idéer til hvordan I hele tiden går videre :)
Fortsat held og lykke - også god orlov til far - og god start på arbejde til dig :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











