Svar: Aftensmad - 17 mdr.
Kære Spip
Dejligt at høre at dine børn trives så godt som de gør - og at de har så god en appetit :)
Jeg kan godt høre at det meste af jeres eftermiddag og aften handler om at få givet børnene noget mad, så blodsukkeret og dermed også humøret stabiliseres, så børnene har overskud til at lege og være aktive resten af dagen, inden de skal i seng. Og jeg synes som udgangspunkt at det lyder fint det du beskriver.
Det er meget fint at du vælger at give børnene lidt grøntsager som "før aftensmad", fordi du derved sikrer dem nogle fødevarer der er sunde og som naturligt ofte udgør en del af maden vi spiser om aftenen, og hvis de har fået lidt der, så behøver du ikke gå så meget op i hvor meget de så spiser af dette til aftensmaden ...
Men måske har de brug for noget mere mættende - det kunne være en portion grød, en flerkornsgrød eller en mysligrød som du laver til dem om eftermiddagen. Grød ligger godt i maven, det er lunt og det mætter over længere tid. Og med så sultne børn som du har, så kunne grød om eftermiddagen være en god idé.
De må naturligvis stadig gerne få lidt grøntsager, evt. lidt fint revet råkost inden aftensmaden, så de stadig også har fået dette og så kan de stadig spise kød, fisk, kartofler, ris, pasta osv. om aftenen :)
At især jeres dreng har brug for at sidde hos sin far om aftenen, synes jeg I skal imødekomme. Det er naturligt at han/de har brug for at mærke jer rent fysisk om aftenen - de er trætte efter en lang dag, hvor de har været adskilt fra jer og de er først nu begyndt at blive bevidst om at I stadig er ...
... der, selvom de ikke kan se jer. Det er først omring 16 måneders alderen at børn begynder at danne lidt bevidsthed om at I ikke er forsvundet for evigt, selvom I er ude af syne. Så at sidde hos jer, mærke jer, føle sig omsluttet og nær - det er rigtig vigtigt.
Derfor synes jeg at I skal lade ham sidde lidt hos far, når han om aftenen er træt og mangler overskud til at spise selv, lige lade ham blive tanket op, fornemme og føle at I er der. Og så kan I godt hvis han f.eks. gerne vil have en frikadelle mere sige "du må godt få en frikadelle mere, men så skal du lige sætte dig på din stol" eller lignende, så han på den måde også lærer at det er der han skal sidde, når han spiser. Det samme gælder også når de er sultne om dagen - det er en god idé at have regler om at man sidder i stolen og spiser.
Når du en gang imellem er alene med børnene, så kan du sætte dig imellem dem, så du har et barn på hver side, eller du kan sætte dig overfor dem, så de kan se dig og på den måde begge mærke og se at du er der :)
Jeg synes ikke du skal begynde at lave aftensmad kl 16-17 - det er en god idé at holde fast i at I spiser sammen alle sammen, når far kommer hjem. Det er en god idé at holde fast i de gode rutiner omkring aftensmaden.
Så grød kan serveres kl 16.15, når I kommer hjem fra vuggestue. Før aftensmad bestående af grøntsasger, råkost eller lignende kan serveres kl 17.30 og så kan I spise aftensmad kl 18 og børnene kan blive lagt i seng omkring kl 19.30 - gerne med en banan inden ...
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







