Svar: Vil selv...
Kære Lotte
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt at børn i 8-9 måneders alderen lukker munden for skeen og det er som du skriver, ofte udtryk for at de vil spise selv :)
Det er rigtig fint at du giver din dreng små brødhapsere og du må meget gerne komme forskellige slags smørtbart pålæg på brødet. Gerne fiskepålæg og smørbart kødpålæg (opskrifter finder du i min bog "Helens bog om børn og mad", som netop er udkommet). Jo mere forskelligt pålæg du kan give ham, jo mere variation, jo bedre er det.
Du må også gerne give ham godt kogte pastaskruer, hårdkogt æg, rejer, stykker af kogte grøntsager, grøntsager bagt i ovnen osv. så han på den måde får mad i hånden, som han selv kan spise. Du kan give ham større stykker han kan gumle sig igennem og du kan også give ham mindre stykker, som han skal øve sig i at spise med sine fingre.
Du kan lære ham at spise med en gaffel - en ske er han for lille til at mestre, det er for svært for ham, men en lille babygaffel kan han godt lære at bruge.
Men stadig skal han også have grød og mos og det er vigtigt at du supplerer ham med skemaden. Det at spise selv kræver rigtig stor koncentration og han mister derfor overblikket og bliver for træt inden han har fået mad nok. Det er derfor vigtigt at du samtidig med at du giver ham mad i hånden, mad han selv kan øve sig i at spise og mad han sidder og gumler på - også giver ham mad med ske. Du kan f.eks. selv lade ham spise frikadellen, men kartoflerne moset med sovs giver du ham.
Med hensyn itl flaske så skal din dreng stadig have flaske og han er alt for lille til at skulle sove uden at få mælk! Hans mælkebehov er faktisk stadig stort - de fleste børn vil i 8-9 måneders alderen have brug ...
... for 3 flasker dagligt, svarende til ca. 600ml mme i døgnet.
At han skal undvære og have en kold tyrker - nej! Han skal have mindst 400ml mme dagligt for at få sit jernbehov dækket og denne mængde skal bibeholdes til han er et år. Og han skal have mindst 1/2 liter dagligt, for at få sit kalkbehov dækket, så hans knogler får det de har brug for, for at han vokser og trives. Derudover handler det også om at sikre ham væske nok og han kan simpelthen ikke drikke sit behov for mælk og væske, hvis han kun får det tilbudt af en kop.
En dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur uden flaske
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kød, fisk, grøntsager, pasta, æg eller lignende i stykker, og suppleres derudover også med grøntsagsmos (det kan være hjemmelavet eller mos fra glas) Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion flerkornsgrød med frugtmos eller en lille smule tykmælk med revne æbler og banan. Vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, kartofler, sovs - der skal være mad i stykker og også moset mad. Han skal spise selv og han skal suppleres med mad på en ske, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Flaske
Hvis din dreng trives bedst med at få lidt mælk af en kop inden han puttes om aftenen og så får de to flasker kl 23 og kl 04 så er det rigtig fint - bare han får de tre flasker om dagen :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








