Svar: Søskende og mor-syge

---

Kære Ingrid og Maries mor

Fra børn skal man høre sandheden siger man, og jeg synes at Ingrids ord siger alt "jeg synes du pusler lige meget om os begge, mor". Selvom hun godt kan fornemme at du har det svært og at det er en måde også at trøste dig på, så er jeg ret overbevist om at hun ikke ville sige sådan, hvis hun ikke mente det. Hun siger det, fordi hun godt ved at du stadig er der for hende.

Og det lyder netop som en pige med højt selvværd, en pige der godt kan give plads til at lillesøster lige nu og det sidste stykke tid fylder rigtig meget. Netop fordi hun godt ved at hendes plads ikke er truet, at hun stadig har en vigtig rolle i jeres hjerter - ikke fordi hun er den søde pige, der opfører sig pænt, men fordi hun er noget særligt, fordi hun er den hun er.

Det er rigtig vigtigt at du stadig prioriterer at tage i teater, biograf, caféture eller måske bare går en lang tur i skoven eller går til søen for at fodre ænder eller lignende sammen med Ingrid. Det batter - det er netop med til lige at tanke hende op, fylde hendes mor-depot op så hun har lidt at tære af, når hun må vie pladsen for lillesøster. Så blive endelig ...

---

---

... ved med det du gør der.

Og så med hensyn til Marie - det lyder som om at hun på grund af sygdom, undersøgelser, indlæggelser osv. naturligt klynger sig og er nødt til at blive mødt med lov til dette .. Det er meget fint at I ikke gør en kamp ud af det. Når det er sagt, så er det dog også rigtig vigtigt, at far og Marie nogle gange gør ting sammen uden mor, så far også kan bruges og det vil også være rigtig godt, at du bakker op om at far godt kan visse ting - netop så Marie også hører at du mener han er ligeså god.

---

---

Men I skal naturligvis overveje jeres kampe - I skal nok ikke kræve at far putter hende, hvis det er mor der bedst får hende til at falde trygt og roligt i søvn - men far kan f.eks. godt give hende bad eller læse godnathistorie, hvor du så bakker op og siger "nu bader far dig lige, så kommer mor og tørrer dig" eller "nu læser far historien og så kommer mor og kysser godnat" så hun hører og forstår at du ikke har forladt hende fordi far tager over, at I begge tager del i de ting der sker og du bakker op om at far sagtens kan hjælpe hende :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---