Svar: Når svigermor er for meget
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er som du skriver, rigtig dejligt og vigtigt, for jeres søn at have kontakt til sine bedsteforældre. Børn har brug for at kende deres historie og det er naturligt meget givende for børn at have kontakt til de ældre i familien - både nu, men bestemt også senere.
Derfor er det rigtig godt at du som udgangspunkt er glad for dine svigerforældre, I har haft det rigtig godt sammen før og jeg er ikke i tvivl om at I holder af hinanden. Der er dog sket lidt ændringer i forbindelse med at du og din mand selv er blevet forældre og det giver en ny rollefordeling og stiller lidt nye krav både til jer forældre og til bedsteforældrene.
Og jeg tænker at I nødt til at sætte jer ned og få talt lidt om dette og måske er det bedste, hvis du sætter dig ned og taler med din svigermor. På en hyggelig og god måde - måske skulle du invitere hende på frokost en dag og sige "jeg har brug for at tale med dig" og så få talt lidt om, hvordan du oplever tingene.
Det er vigtigt at anerkende at hun vil jer det rigtig godt. Jeg er slet ikke i tvivl om at hun holder af både dig, din mand og jeres lille dreng og er stolte af jer og at det I har og det I gør. Det viser hun f.eks. ved at vise rundt i jeres hus - hun viser huset frem fordi hun er stolt af at I kan bo så dejligt :) Der ligger ikke noget ondt i det og hun tænker slet ikke over, at du ikke bryder dig om det.
Hun er sansynligvis også glad for at hun kan komme forbi så tit og at hun får lov til at deltage så meget i plejen af jeres lille dreng som hun gør - at hun får lov til at følge med - og hun vil sandsynligvis fortælle sine veninder at I har det bedste forhold og hvor skønt hun synes det er at hun får ...
... lov til at deltage i barnebarnets hverdag. Hun er sandsynligvis en person, der har lettere ved at sige til sine venner, hvor glad og stolt hun er af jer - end hun kan sige det direkte til jer selv ...
Hun er sandsynligvis også den type, der synes at hun har ret til (fordi hun er mor til din mand) at komme med kritik - "hvis ikke jeg skulle kunne sige det, hvem skulle så kunne?" og når hun så samtidig ikke er så god til at fortælle om sine følelser og hvor meget I betyder for hende, så bliver det hurtigt kritikken og det I gør forkert, der kommer til at fylde ...
Du er nødt til at sige til hende, at du er glad for hende og at du er glad for at din dreng har bedsteforældre der går så meget op i ham som de gør. For det er rigtig dejligt. Men samtidig skal du også sige til hende, at du nogle gange synes at hun blander sig lidt for meget og at I/du har brug for at gøre tingene som du nu engang gør det. At du gerne vil have råd og høre hendes mening, hvis du er i tvivl - og at du nok skal spørge hende selv, hun behøver ikke rette på dig eller din mand eller blande sig, og kommentere på det hele. Præcis som hun også selv har sagt - bedste forældre skal først blande sig, når de bliver spurgt :)
Og så vil jeg anbefale at du køber min bog "De bedste (bedste) forældre". Du kan selv læse den og du kan også give den som gave til din svigermor. Den har fået rigtig meget ros for at anerkende begge generationer og ikke se ned på nogen - fordi udgangspunktet er, at vi jo alle vil det bedste for det lille barn, men at det nogle gange kan være rigtig svært at vide, hvad det bedste så er :) Og hvordan kan vi så bygge bro mellem hinanden :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.