Svar: Sammenligner sig selv med andre børn

---

Hej med dig

Hvis man har lavt selvværd, så vil man være ked af at være som man er. Så vil man se meget kritisk på sig selv og fokusere meget på sine svagheder og ting man føler man har svært ved, ting man ikke kan. Hvis din dreng har lavt selvværd, så vil han f.eks. ofte sige "jeg kan ikke finde ud af ..", "jeg dur ikke til", "jeg er grim", "de andre er meget sødere end mig", "de andre kan godt" osv.

Hvis man har lavt selvværd, så føler man sig ikke berettiget til at modtage samme opmærksomhed som andre og man vil ofte også være ked af det og lidt trist til mode, fordi man føler sig forkert.

Hvis man har lavt selvværd, så vil man ofte også have svært ved at træffe beslutninger, fordi det at træffe valg kræver jo en sikkerhed, en tro på at det jeg vælger er godt nok og den tro har man ikke, hvis man har lavt selvværd.

Hvis man har lavt selvværd, så vil man ofte have svært ved at se det gode man gør og kan og selvom noget lykkes for en, så vil man ofte overse det eller vil ikke tage det ind - for det er nok mere held end det skyldes mig, jeg dur jo ikke ...

Det er helt naturligt at børn sammenligner sig med hinanden, de lærer af hinanden og de lærer af at bruge hinanden som et spejl. Det er helt naturligt. Det er også helt naturligt at din dreng kan være bevidst om, hvem der er rigtige gode til at spille bold, hvem der er god til at tegne osv. men det er vigtigt - at han føler sig okay, selvom han måske ikke er ligeså god til at spille fodbold, som en af de andre drenge. Og det er vigtigt, når han sammenligner sig med de andre, at han ikke altid synes at de andre er bedre, klogere, dygtigere, pænere, sjovere osv. end han. Hvis han har et højt selvværd, så ved han godt, at han er nøjagtig som han skal være og at ingen kan tage hans ...

---

---

... plads. At han er noget værd, netop fordi han er den han er og han er noget særligt, for der findes kun en af ham :)

Når han er ond ved sin lillesøster, så er det fordi hun er en rival. Der er en naturlig konkurrence mellem de to i forhold til at få opmærksomhed og kærlighed fra jer forældre. Og du skal naturligvis sikre, at han ikke gør hende skade.

Når han bevidst skubber hende, så hun falder og slår sig ind i bordet, så skal han derfor have at vide, at det er ikke okay. Det vil du ikke acceptere! Men du skal samtidig også se, at han gør det, fordi han har brug for at mærke dig, brug for mærke at du stadig ser ham. Derfor kan du sige "jeg kan godt forstå du synes lillesøster er irriterende, men jeg vil ikke have du skubber hende!". Og lillesøster skal naturligvis trøstes og beroliges.

---

---

Med den alder han har, vil det være rigtig godt at du derefter sætter dig med ham og taler med ham om, hvordan han opfører sig. At du bliver ked af det, når han laver ballade på den måde - men også tale med ham om, hvad han kan gøre i stedet for. For ofte har vi meget travlt med at fortælle børn, hvad de gør forkert og hvornår de gør ting forkerte og hele dagen kan hurtigt blive fyldt med skæld ud og nej og negative ting - men ofte glemmer vi at sætte ord på det, som vi gerne vil have mere af. Og derfor er det rigtig vigtigt at du i hverdagene husker at sætte ord på alt det han gør, som gør dig glad. For det er også med til at styrke hans selvværd, hans følelse af at han har værdi.

Det kan være helt konkret: "Hvor er det bare dejligt at sidde her og tegne sammen med dig", "jeg bliver så glad, når du hjælper mig med ..", "det er så dejligt at have så stor en dreng som dig, der ..." ...

Jeg håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---