Brev:

Sammenligner sig selv med andre børn

Kære Helen

Vores søn er begyndt i den grad at sammenligne sig med andre børn. Det kan være når jeg beder ham om at lade være med at gøre nogle ting; f.eks at tørre munden af i ærmet, mens han spiser, hælde vand fra sit glas ned i sin tallerken med mad eller rive en bog i stykker. Jeg forklarer ham at han ikke skal bruge sit ærme, men i stedet en serviet til at tørre munden af og siger også hvorfor. Så svarer han blot: sådan gør G (eller T eller A) fra børnehaven også. Det er ikke nogle bestemte børn han nævner som han ser op til. Det er bare som om han tror det er ok at gøre det, når de andre børn gør det i børnehaven og de voksne ikke beder dem om at lade være.

Jeg plejer at sige at det ikke er smart at de gør det. Men jeg kan også mærke at jeg bliver irriteret over at han oftest tilegner sig de dumme vaner han ser hos de andre børn. Jeg kommer også tit til at skælde ham ud, fordi han gang på gang gør de samme ting, som jeg mange gange har bedt ham om at lade være med. Skælder ikke ud i form af råb men nærmere tale nedladende om det han gør, ikke ham selv, men det han gør. Jeg ved dog ikke om det får den rette virkning.

Jeg prøver at gøre det så godt som muligt ift hans selvværd, da det er noget jeg selv (stadig) kæmper med (nogle gange føler jeg at jeg har et højt selvværd andre gange det modsatte). Jeg ved ikke om man i den alder som han har nu allerede kan tale om hvorvidt han har et højt selvværd eller ej, men nogle gange er jeg i tvivl om hans selvværd, til trods for at jeg har så meget fokus på det i min opdragelse af ham.

Hvordan kan man på et 4 årigt barn se om han har et højt selvværd? Er der nogle særlige egenskaber som er tegn på selvværd? Er der nogle særlige egenskaber som viser at hans selvværd er lavt? Jeg har som mor aldrig stillet alt for høje krav til ham ift hvad han kan, gå, cykle, tegne, skrive, lære navne på dyr osv. Altså sammenlignet med andre mødre i min omgangskreds som terper med deres børn. Han har aldrig selv vist interesse for at lære om farver, dyr osv og den dag i dag kan han stadig forveksle en elefant med en giraf. Så derfor har jeg ikke gjort et stort nummer ud af at han skulle lære den ...

... slags. Har tænkt at det nok kommer med tiden. Han er en dreng som har det bedst med kropslig bevægelse og når vi er til rytmik er det den del han er mest interesseret i og ikke når vi snakker om f.eks. dyr i Afrika, eller vejret i weekenden. 

Han laver af og til dumme ting herhjemme; skubbede f.eks. lillesøster i dag mens jeg stod med ryggen til og skyndte sig tilbage på sofaen. Det gik først op for mig at det var ham der havde skubbet hende, da jeg så at han grinede lumsk, mens jeg trøstede lillesøster. Troede først at hun faldt selv. Så spurgte jeg ham om det var ham der havde skubbet hende. Han sagde nej men jeg kunne fornemme at de var ham.

Hvordan bør jeg reagere på sådan en situation uden at skade hans selvværd??? Jeg synes godt nok det er svært at være rolig i den situation. En ting er at han skubber hende så hun slår næsen ind i bordkanten, en anden ting er at han griner lumsk når jeg trøster hende (fordi han tænker at jeg ikke har opdaget at det var ham som skubbede hende). Han laver en del ballade af den slags og han gør det også af og til i børnehaven. Ikke så tit som i starten, men en gang i mellem.

Jeg ønsker ikke at han bliver den irriterende dreng i børnehaven som hele tiden driller de andre børn eller laver ballade for at få opmærksomhed. Ikke at nogen har klaget over det som sådan, men blot nævnt det enkelte gange, når jeg har spurgt ind til det. Jeg fortæller ham hver dag hvor højt jeg elsker ham, hvor dejlig han er osv. Men at give ham plads og lytte til ham er der til tider ikke overskud til når dagen er fyldt med irettesættelser fordi han laver ballade. Han skal jo også vide hvad der er ok og hvad der ikke er. Men nogle gange har jeg så lidt overskud at jeg bare tier og på den måde prøver at vise ham at jeg er træt af det han gør. 

Mit spørgsmål er altså om jeg på nuværende tidspunkt kan se hvordan hans selvværd er ud fra hans væremåde/opførsel. Om der er nogle bestemte egenskaber som er tegn på lavt eller højt selvværd. Måske et svært spørgsmål, men jeg har bare brug for at vide om jeg har gjort det ok eller om det er helt håbløst (endnu et tegn på at jeg nok bør styrke mit eget selvværd:-)

Venlig hilsen

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

En umulig ulvetime

Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...

Læs hele brevet og Helens svar

17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Søskendekonflikter

Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...

Læs hele brevet og Helens svar

5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Suttestop - 3 år, 3 mdr.

Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...

Læs hele brevet og Helens svar

4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar

23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.

Nedsmeltninger og temperament

Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: