Annonce

Annonce

Svar: Problemer med middags- og natteputning


11. oktober 2011

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mamma til S.

De fleste børn vil, når de er omkring 1 1/2 år få en periode, hvor de sover meget uroligt, og hvor de også har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen. Netop i denne alder, begynder jeres dreng at have farefornemmelse og samtidig har han også en masse tanker der skal bearbejdes, for at han kan falde til ro.

At han har farefornemmelse betyder at verden nu opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

For alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.

Derfor er det vigtigt at I giver jeres dreng den nærhed og ro som han lige nu viser behov for, gør ham tryg, når han skal sove og beroliger ham, når og hvis han vågner om natten.

Det er meget fint at du prioriterer at han skal falde trygt i søvn og det kan være en rigtig god idé at bruge lidt tid på ham om aftenen. Han kan sidde på skødet, få en godnathistorie der, ligeså stille få ham over i egen seng, læse videre på historien, synge lidt for ham, tale med ham, giver jer god tid og prioriterer at lade ham mærke at I er der. I kan altså godt starte med at han er tæt hos jer og så opfordre ham til at han kravler over i sin seng, I er der stadig, læser stadig, men han skal lige lægge sig over og putte sig, så læser I videre. Små krav, som lærer ham at det er i egen seng at han skal sove :)

Og så skal I tale med ham om dagen, om alt hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så I hjælper ham med at få noget af det bearbejdet inden han skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe ham af med noget af hans tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "i morges ...


Annonce

... da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

Derudover kan det være en rigtig god idé fortsat at bibeholde godnatgrød som en del af hans putteritual, så du er sikker på at han ikke går sulten i seng. Og I skal også sikre jer at puttetidspunktet er rigtigt, hvis han puttes for tidligt, så risikerer du at han ikke kan sove og at puttetiden trækkes unødigt langt ud.

Han må stadig gerne have sin seng i soveværelset hos jer - det lyder som om at I alle er glade for denne løsning og det er netop vigtigt at han forbinder sin seng og det at skulle sove med noget trygt, dejligt og rart. Der må gerne være lidt dæmpet belysning og han skal have en bamse at sove med. Sengen skal være rar at ligge i, døren skal være åben ind til værelset, så han stadig kan høre jer og mærke at I er der. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når han vågner om natten, så er det fint at du i første omgang prøver at berolige og betrygge ham med kærtegn, beroligende ord osv. men hvis han kryber over til jer og sover videre, trygt fordi han netop kan dette, så synes jeg han skal have lov til det. Som du selv skriver, så nyder I det jo alle tre og det fungerer lige nu godt - så lad det være sådan.

Hvis du bliver gravid og en lille ny også skal have plads og I derfor vil lave nye vaner og rutiner, så kan du gøre det til det tidspunkt. Din dreng bliver jo også ældre og kan derfor så også forholde sig mere og mere til de små krav I stiller og de små forklaringer I giver ... :)

Med hensyn til putning i barnevognen, så prøv at lade ham sidde op i vognen, så han ikke skal sove, men bare sidde og kikke på alt det I kører forbi. Tal med ham om alt det I møder, biler, busser, hunde osv. så det er sjovt at sidde der. Giv ham evt. også en rosinbolle eller andet som han kan sidde med og gumle lidt på. Og læg ham ikk ned før han selv viser sig parat - måske vil han selv lægge sig tilbage og halvt ligge, halvt sidde i vognen og på den måde stille og roligt acceptere at være i vognen igen og også at skulle sove i sin vogn.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce