Annonce

Annonce

Svar: Forvirret


10. oktober 2011

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Ditte

Du skriver at din dreng er dit 3 barn og du synes du har erfaringen med dig, men det her er bare rigtig svært. Og børn er forskellige og nogle gange er nummer 3 bare helt anderledes end de andre ... Og så kommer man til kort, fordi alt det man har gjort med de andre, alt det man har fundet ud af virkede, ja det virker bare ikke og hvad gør man så ..?

Det er rigtig vigtigt at du siger til dig selv, at børn er forskellige og derfor skal mødes forskelligt og det kan sagtens være at din dreng har brug for andre rammer, anden nærhed, fysisk kontakt, anden struktur osv. Og det betyder ikke at du er en dårlig mor - det er vigtigt at du siger til dig selv, at det ikke er din skyld, det er bare et andet behov og at du skal forsøge at finde ud af, hvad det er.

Jeg vil gerne give dig lidt retningslinier du kan prøve at følge:

- Det vil være rigtig godt, hvis han kan sove 2 lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur. Formiddagsluren må gerne være kort, det kan godt være at han ikke sover mere end 30-45 minutter der og det er helt fint - middagsluren må gerne vare et par timer, hvis han kan sove det :)

- Det vil være rigtig godt at han får skemad morgen, frokost og aften og få lidt mellemmåltider formiddag og eftermiddag. Derudover skal han have fire flasker i døgnet og de kan meget fint ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften.

- Det vil være rigtig godt, at du hjælper ham med at få en nogenlunde fast rytme, ved at han står op på nogenlunde samme tid hver dag og puttes til samme tid hver aften. Det vil naturligt også påvirke dit overblik over dagen og give dig en idé om, hvornår han kan tænkes så at ville spise og ville sove.

- Det vil være en god idé at han får mad, når han vågner og får lidt mælk inden han skal sove.

- Og det vil være rigtig godt at du sørger for at aktivere ham i løbet af dagen, både motorisk og mentalt så han bliver rigtig godt træt og netop derefter føler behov for at sove. Ligesom han naturligt også vil begynde at føle sult og tørst, hvis han har brugt en masse energi - når han forbrænder, så skal der fyldes mad og mælk på igen og han skal stille og roligt lære, hvornår han føler sult og hvornår han føler mæthed.

Det lyder som om at du skal prøve at styre tingene lidt og måske se lidt mere på klokken end du ser på ham ...


Annonce

... fordi han er rigtig svær at aflæse og det er svært for dig at finde ud af, hvad behov han egentlig har. Så her kan kan fast plan med faste tider hjælpe ...

En dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca kl 9.30-10 og sover her måske kun 30-45 minutter

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop. Det kan være hjemmelavet mos eller mos fra frost eller glas.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til middagslur kl 13 og du må her meget gerne starte med at lade ham sidde op i vognen og så triller ham en tur, hvor han kikker på verden, bliver fyldt med oplevelser, mærker vinden i ansigtet osv. og først når han virker træt og parat, så lægger du ham ned så han kan sove. Tril gerne dagligt og du må gerne holde ham sovende på denne måde, så han der får en god lang middagslur. Læg mærke til klokken, læg mærke til hvornår han falder i søvn.

Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, mere og mere familiemad - han må f.eks. gerne få forskellige risretter som boller i karry, rødspætte med ris osv. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20 som nu

Sen aften 23-24: Flaske og selvom han ikke vågner og melder sig her, så giver du den stadig til ham, så han kan drikke den i søvne og blive fyldt op og derefter sove en god lur, til han så vågner og har brug for flaske igen næste morgen tidlig.

Du skriver at du føler at du skal gætte dig til alt - det er svært at vide hvad han vil og om han er sulten, tørstig eller træt - og derfor er du nødt til at prøve at tage styringen her og følge planen så det er dig der skønner, at nu har han det behov. Du skal ikke gå så meget op i om han spiser 5 skefulde eller 1 dl. grød eller mos - det er lige meget lige nu. Det der er vigtigt er, at du forsøger at følge en nogenlunde fast plan, så I kan få lidt rytme og dermed lidt overblik ind i dagen :)

Jeg håber derfor at mini plan her kan hjælpe dig videre - fortsat held og lykke og stort knus fra mig til dig! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce