Svar: Skilsmisse - 3 år, 6 mdr.

---

Hej med dig

Jeg er ked af at høre, at I har besluttet at gå fra hinanden. Det er altid rigtig svært og især, når man har børn - for inderst inde, vil børn jo bare gerne at mor og far kan finde ud af at være sammen, inderst inde vil det bare være dejligt, at være "en helt almindelig familie" og det er jo også den drøm I selv har haft, en drøm som nu er brast.

I dag er det dog "helt almindeligt" at være skilsmisse familie. Masser af børn bor på skift hos deres forældre og trives med nye stedforældre, nye søskende osv. Og måske vil det hjælpe jeres dreng, hvis I eller pædagogerne i børnehaven, kunne tale med ham om at han ikke er den eneste. For måske føler han sig alene og ved ikke hvem han skal tale med - han vil jo ikke gøre nogen af jer kede af det og børn er utroligt loyale overfor deres forældre. Så han savner far, når han er hos dig og han savner dig, når han skal være hos sin far - og det er svært at give udtryk for dette, når man jo egentlig skulle være glad for at være sammen med den man nu er sammen med ...

Det kan også hjælpe at læse bøger om børn, hvis forældre bliver skilt. Der findes her flere muligheder. Et par eksempler kunne være:

"Du vil altid være vores dreng" af Christine Mertz. Om Benjamins far der skal flytte og Benjamin der er bange for at miste far og alle de ting de har sammen.

"Mor og far Lim" af Kes Grey. En billede bog om at finde en limbøtte, så man kan lime mor og far sammen igen ...

"Mor græder" af Annette Herzog. Om at far er flyttet og mor er ked af det, så Rune og Signe prøver at gøre noget, der kan gøre hende glad igen...

Det at læse om andre, kan gøre det legalt at tale om noget af det der er svært. Det kan gøre det lidt lettere at tale om at være ked af det, at være bange for at miste, at få sat ord på alt det som man har det rigtig svært med. Og det kan hjælpe at læse om andre i samme situation, så man ikke føler sig alene.

Det er også en mulighed for dig, at læse bøger skrevet til forældre netop om skilsmisse og der findes også her mange forskellige muligheder. Så en tur på biblioteket kan hjælpe både dig og jeres dreng :)

Og så er det noget med at rumme din dreng - rumme hans følelser og give ham lov til at reagere, give ham lov til at bryde sammen, når det hele er for meget og anerkende, at han har det svært. Det er også vigtigt at du forklarer ham igen og igen, at det ikke er ...

---

---

... hans skyld, at det ikke er fordi han har sagt eller gjort noget forkert, han har ikke noget med det at gøre.

Det er vigtigt at han føler at han stadig er elsket og det er vigtigt at han mærker, at I stadig gerne vil ham - selvom I ikke vil hinanden.

Når forældre bliver skilt, påvirker det i høj grad barnet. Han skal finde ud af at bå to forskellige steder, han skal finde ud af at se sin familie adskilt - der er fars familie og mors familie og han oplever at de to primære omsorgspersoner, han har haft omkring sig ,pludselig ikke er der mere - i hvert fald ikke sammen. Samtidig med at han oplever at de to der plejer at være der og støtte ham, nu selv har det rigtig svært, og naturligt er påvirket af alt det der sker.

Han skal vænnes sig til kun at have den ene af sine forældre hos sig af gangen, han skal vænne sig til at I skiftes til at aflevere og hente ham. Måske skal han vænne sig til at hverdagene bliver længere, fordi I nu, hvor I bor hver for sig, måske er nødt til at arbejde mere, for at få tingene til at hænge sammen ...

---

---

Det er rigtig vigtigt at jeres dreng har nogen at tale med og det vil være rigtig godt, hvis bedsteforældre, pædagoger i børnehaven eller andre vigtige voksne stiller sig til rådighed og vil lytte. Det er kun af omsorg for ham og det vil være rigtig godt, hvis nogen vil spørge ind til ham "Hvordan går det hjemme hos jer?", "Hvordan har du det?", "Er det svært at sove?", "Savner du nogle gange din far/mor?", "Hvad gør du så?" osv. osv. Der skal gives plads til at han kan tale om det.

Du skal være opmærksom på at han kan blive lidt ekstra pylret, virke mere omklamrende, måske gå tilbage i sit udviklingsstadie og nogle gange gøre sig yngre end han er. Det er normalt at han kan reagere som et yngre barn i visse situationer. Det skyldes at han netop nu har brug for ekstra meget opmærksomhed og omsorg fra din side. Og det er vigtigt at du ikke presser ham eller stiller for store krav til ham i øjeblikket, men nurser ham lidt ekstra :)

For ham er det at I bliver skilt et tab og han skal have lov til at sørge over dette tab. Han skal have lov til at reagere både med gråd og med vrede og det er vigtigt at du lytter og som sagt prøver at rumme ham - selvom det er svært og selvom du selv i øjeblikket har svært ved at finde overskuddet til det :)

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---