Svar: Hvad må hun spise? - maden driller
Kære Lea
Dejligt at høre at det går så godt hos jer og også rigtig dejligt at fornemme, at du har en helt anden ro på - her anden gang :)
Det er super godt tænkt, at Ronja har brug for noget at gumle på, men brødhapsere er nok lige tidligt nok. I stedet vil det være rigtig godt, at du giver hende bløde frugtbåde, ristede rugbrødbjælker, agurkeringe eller lignende som hun kan sidde med selv og du kan en overgang, forsøge at starte hvert måltid med dette.
Det vil også være rigtig godt at du indføre en helt fast plan for dagen, hvor hun får skemad på faste tidspunkter og hvor I har en helt fast rytme omkring det. Det vil give hende en påvirkning af det indre ur, og dermed påvirke til hendes sult-mæthedsfølelse og samtidig vil det være trygt for hende, at hun ved, hvad der nu skal ske.
Du skal også hjælpe hende med at holde fokus, når hun skal spise. Når du giver hende skemaden så er det vigtigt at du ikke lægger bånd på dig selv, men lader hende spejle sig i dig og det du gør. Det er vigtigt at hun sidder i den høje stol og at du sidder foran hende. Du skal holde skålen med maden i den ene hånd og skeen i den anden og så skal du fange hendes øjenkontakt og verbalisere positivt omkring det at spise og bruge din mimik og dine lyde: "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - Du skal åbne din egen mund, så hun også åbner sin mund, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.
Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.
Du skal prøve ikke at fokusere på mængden hun spiser og sige til dig selv at det ikke gør noget, at hun kun spiser få skefulde. Det er bedre end ingenting og det vigtige netop er den faste rytme omkring det. Det gør altså lige nu ikke noget, hvis der kun glider 5 skefulde ned hver gang, hvis hun så også tilbydes lidt brødskorper og lignende i hånden og så får en god oplevelser og rutine omkring det at spise.
Det er også vigtigt at du sørger for at hun får væske nok og ud over amning er det vigtigt at hun drikker vand. Hun skal have vand af kop til sine måltider og også gerne som ...
... tørstslukker ind imellem.
Hun skal have grøntsagsmos og også de grovere grødtyper (havregrød, øllebrød) og du må forsøge at variere mellem hjemmelavet og købt. Hun må få alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men ikke i større mængder. Generelt er rodfrugter dog en rigtig god idé - de har en naturlig sødme og mange børn kan rigtig godt lide rodfrugtsmos.
Sovs på grøntsagerne er en god idé. Det giver smag og ekstra fedtstof, det kan give mere lyst til at spise og det er med til at holde maven igang - det smører :) Sovs kan være smørsovs, det kan også være lidt tomatsovs eller hvad I andre nu spiser - hvad du nu kan finde på for at variere og få hende til at spise :)
Hun skal have lidt kogt kød eller fisk i sin grøntsagsmos - så den får lidt struktur og hun får mere smag :)
En plan for dagen vil se således ud:
Morgen 7.30-8 : Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet afhænger af hvor sen og hvor lang en formiddagslur hun tager
Eftermiddag 16: Frisk frugt i hånden, lidt frugtmos og ofte også amning her.
Powernappen kan måske springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover videre - så vil hun måske ammes tidlig morgen. Eller du kan gør som nu - amme kl 19.30- 20 og så amme hende igen kl 03 og derefter starte dagen med morgengrød. Det er også meget fint :)
Jeg håber ovenstående hjælper videre og så vil jeg også anbefale dig at købe min nye bog "Helens bog om børn og mad" fyldt med masser af gode råd og dagsplaner du kan følge fra nu og til din datter er 1 ½ år gammel :) I den kan du læse hvad hun må spise hvornår og hvis du er i tvivl, kan du slå den fødevare op, som du er i tvivl om, via bogens register.
Fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








