Svar: Ulykkelig pige
Kære Linda
Der er ingen tvivl om at din datter reagerer lige nu - både fordi hun gennemgår en stor og svær udvikling, men samtidig også fordi det netop er nu hun kan reagere på, at I har mistet din mor. Det er meget normalt at børn får en forsinket reaktion. Hun reagerer ikke samtidig med dig, men reagerer først, når du begynder at falde til ro og få lidt mere overblik over situationen - hun reagerer nu, fordi du nu har mere overskud til at rumme hendes reaktion, nu er der plads til hende :)
Derfor er det helt naturligt at hun lige nu søger dig ekstra meget, klynger sig og viser stort behov for fysisk kontakt og det er rigtig vigtigt at du anerkender dette behov og lytter til hende og giver hende det hun har brug for.
Du skriver at du afleverer hende i vuggestue kl 6.30 - møder du meget tidligt på arbejde? Hvis du gør det, så er det naturligvis den løsning I må bruge, men ellers tænker jeg at din datter måske ville profitere rigtig godt af at få lov til at sove til hun vågner af sig selv. herefter have tid hjemme til at spise morgenmad og starte dagen i roligt tempo, mærke at du er der, hygge jer lidt sammen og så først derefter, når hun har fået "lidt af mor" så vil hun være mere parat til at blive afleveret.
Det er rigtigt, at det er vigtigt, at du ikke signalerer at afleveringen af hende er svær. Hun må ikke føle, at du har svært ved at sige farvel, for så vil hun tro, at der er noget galt med stedet. Hvis hun har svært ved at aflevere hende, så kan det ikke være et trygt og rart sted at være og så vil hun naturligt protestere over at du afleverer hende der.
Men det er ikke det samme som at du ikke kan blive hos hende, berolige hende og måske prioritere at være hos hende 10-15 minutter, læse en bog sammen og lige få afleveret hende stille og roligt, met et ritual som gør hende tryg ...
Hvis hun lige nu har lidt ekstra brug for sin sut, så synes jeg det er okay. Det betyder ikke at hun skal have den i munden hele tiden, den er kun til beroligelse, så skal den lægges på sin plads igen - det er vigtigt at sutten har en fast plads, hvor den så ligger og venter på hende og på at det bliver aften og sengetid. Er hun trøstet og taler med sutten i munden, så skal hun tage ...
... sutten ud af munden, så I kan høre hvad hun siger og så hun kan tale frit og den lægges på plads.
Derudover vil det være rigtig godt, hvis du kunne introducere en anden form for trøst, en substitut for dig og på sigt for sutten. Det kunne være en bamse eller en slaskedukke, et eller andet, som din datter kan "kaste sin kærlighed" over - tag hende gerne med ud at vælge, det er ikke altid det vi voksne synes er sødt og dejligt, som lige falder i barnets smag :)
Konflikter i hverdagen kan ikke undgås med en pige på 2 snart 2 1/2 år. Det er dog rigtig vigtigt at komme igennem en konflikt på en god måde for alle parter. Det er rigtig vigtigt at du kan rumme hende og rumme de frustrationer og de følelser hun har. Det betyder at du skal kunne holde ud at hun har det som hun har det, uden at ville lave det om og uden at tage det personligt. Det er vigtigt at du viser hende, at du forstår hende og det bedste du kan gøre er at være lydhør og sætte ord på de følelser og frustrationer hun har. Netop fordi hun derved oplever sig forstået og mødt.
Når verden går hende imod, når du siger nej, når tingene ikke kan være som hun gerne vil det - f.eks. fordi det er farligt, at sidde på komfuret - ja så bryder hun sammen, så går verden i kaos. Og hun bliver vred og frustreret, fordi hendes hjerne er umoden. Hun kan ikke forklare dig at hun synes det er uretfærdigt eller at det hele måske er udtryk for at hun gerne vil ses og holdes om - det eneste hun kan er er græde, skrige, sparke og reagerer fysisk - og det er det hun gør.
Derfor er det vigtigt at du sætter ord på "sså, bliver du bare så ked af det, lille skat, det er også dumt at ..." så hun hører at du forstår det, ligesom du skal holde om hende, kærtegne hende, hjælpe hende til fysisk ro. Når du er rolig, bliver hun også mere rolig :)
Om aftenen når hun skal sove, er det på samme måde vigtigt at I prioritere at sidde hos hende, læse godnathistorie, synge en sang. Lader hende mærke at I er der, gennemgår dagen sammen med hende, hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så hun får sagt farvel til dagen og er klar til natten. Tryghed er alfa omega.
Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke forsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









