Brev:
Søvnen er stadig et ømt emne
Hej Helen
Min datter på nu 1½ år sover stadig meget uroligt og vågner grædende flere gange om natten som regel med intervaller på 1-3 timer mellem opvågningnerne :-(
Hun sovet i vores seng indtil for knap 2 mdr. siden hvor vi flyttede hende ind i tremmeseng på eget værelse mens vi havde ferie. Det gik rigtig godt en måneds tid, hvor hun sov bedre end nogensinde før.
Endnu engang var det forkølelse der ødelagde den gode stime. Vi havde et fint putteritual som fungerede godt for os alle. Vi siger godnat i stuen og den som putter går ind på hendes værelse og sidder i en lænestol med musen på skødet. Her kigger vi i en bog og synger de sange hun kender som vores godnatsange. Hun er stadig en lille ”abeunge”, der godt kan lide at putte sig på vores skulder/mave og det er også der vi er nu. Den sidste måneds tid er det nemlig blevet oftere og oftere at hun har puttet sig til rette på vores skulder (hendes ben slynget omkring vores krop og hendes arme putter hun ind under sin egen mave mens hendes næse puttes helt ind til min hals (far har skæg så her vender hun hovedet den anden vej…).
Jeg er ikke i tvivl om at det er hendes yndlingsposition og det er altid den hun vender tilbage til når hun er træt, pylret eller lige er vågnet fra en lur og stadig er lidt omtåget. Mens den gode stime stod på hvor hun sov i egen seng, gjorde hun selv en bevægelse når hun var klar til at blive lagt over i hendes seng. Her ruller hun rundt og lægger sig tilrette mens vi synger lidt videre fra stolen på værelset og når hun sover, går vi ud. Dette putteritual tog som regel under 15 min.
Den sidste måneds tid har hun vågnet oftere og oftere. Græder højt og står eller sidder op i sengen uanset om jeg kommer springende lynhurtigt. Det er her umuligt at bede hende lægge sig ned og bare nusse lidt på ryggen en lign. Hun har simpelthen brug for at komme op og hænge på os og ofte vil hun under ingen omstændigheder ned i sengen igen, græder ulykkeligt, rækker armene op og vrider sig.
Som jeg også har nævnt mange gange før har vi ikke hjerte til at hun skal græde, dog bliver vi jo indimellem så frustrerede af søvnmangel at vi bliver rigtig sure på hende og rækker det stakkels barn til den anden forælder. Det er ...
... ekstremt hårdt for mig ikke at have overskud til hendes natteroderi, selvom jeg rationelt ved at det er fordi det har stået på så længe nu og min barsel sluttede jo for 5 mdr. siden så det der med en middagslur er jo long gone! Nu kræver mit arbejde jo at jeg er på hver dag uanset hvor lidt søvn jeg har fået – det er virkelig hårdt. Vi prøver så vidt muligt at skiftes, men jeg er meget lydfølsom og hører hver gang hun vågner på trods af at vi har aftalt at det er far tager hende og jeg har ørepropper i.
Desuden er hun også begyndt at pege meget rundt og ville det ene og det andet midt om natten, tror ikke helt hun selv ved hvad hun vil, men fordi vi jo er trætte og gerne vil have at hun er tryg, mæt og kan sove har vi ofte bukket under og givet hende en halv banan el. lign. af frygt for at hun var sulten – hvordan får vi brudt den uvane vi selv har skabt?
Har netop haft 1½ års besøg af sundhedsplejersken som så en glad pige i god trivsel, god sprogudvikling, livlig, godt humør osv. Til mødet havde vi lavet mad + søvnplan over en uge og madindtag så fint ud og fordi hendes rytme er nogenlunde stabil (sover mellem 19.15-19.45 og står op ca. kl. 6.6.30 hvilket bliver til ca. 11-12 timer i gennemsnit i døgnet med lur og minus opvågn.) mener min sundhedsplejerske at tiden må arbejde for os og de fleste børn sover jo mere stabilt i 2-3 års alderen.
Meget svært at vente på at tiden går og derfor vil jeg jo meget gerne høre om du ud fra ovenstående har nogle forslag til om vi endnu en gang skal sadle om og gå tilbage til at putte i vores seng og sove sammen med os? Skal vi måske prøve med en juniorseng hvor vi kan sidde hos hende i sengen og læse/synge mens hun falder i søvn? (Dette tænker vi meget på, men er hun stor nok til det?) Skal vi tage en hårdere (og for os hjerteskærende) metode i brug hvor hun skal ligge i egen seng uden at komme op og kramme?
Jeg hælder selv mest til at tage hende ind i vores seng igen, men sover jo ikke selv bedre af at hun ligger hos os og far vil formentlig så rykke ud en del nætter for at sove på sofaen :-(
Pyha endnu engang en ordentlig smøre fra min side – glæder mig meget til at høre dine altid gode råd.
På forhånd tak!
Kærlig hilsen
Den trætte mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.