Annonce

Annonce

Svar: Dagsrytme med søvn og mad søges


26. september 2011

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

De fleste børn vil i 6 måneders alderen have behov for 5-6 flasker i døgnet og derudover få skemad. I 7 måneders alderen vil det ofte være passende med fire flasker i døgnet og disse fire flasker ligger ofte hensigtmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften.

Når flaskerne ligger her, så giver det plads til mere rigtig mad og flere måltider i løbet af dagen og det vil være rigtig godt, at du nu arbejder på en rytme, hvor din dreng får morgenmad, frokost og aftensmad til faste tider og også gerne får to små mellemmåltider - formiddag og eftermiddag.

De fleste børn vil i din drengs alder begynde at kunne nøjes med kun to lure dagligt, men når barnet står så tidligt op, som din dreng gør, så er det helt naturligt at han kan have brug for 3 lure dagligt og det er okay :)

Gennemsnitligt vil barnet have brug for at sove ca. 14 ½ time i døgnet, dette kan være fordelt lidt forskelligt, men det vil godt kunne være sådan at barnet sover 3 ½ til 4 ½ time samlet i løbet af dagen og sover 10-11 timer om natten. Det er helt naturligt at børn i din drengs alder sover en kort formiddagslur på måske kun 45 minutter og så sover en længere middagslur på et par timer og derudover kan han så få en kort 3. lur.

Jeg har her forsøgt at lave en plan, ud fra de tidspunkter du angiver:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og prøver at sove lidt videre, men går det ikke, så står I op og dagen begynder

Morgen 7.30: Tilbydes havregrød, vand af kop.

Puttes til første lur

Formiddag 9.30-10: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden at sutte på, frugtmos (evt. jerntilskud, afhænger af hvor meget mme han får) vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl ...


Annonce

... 11-11.30, sover her en god lang lur og du må gerne trille ham for at holde ham sovende som nu

Frokost 13-14: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Eftermiddag 16: Flaske og puttes til powernap, som han lige nu stadig har behov for.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med brødskorper, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig. At sove igennem i denne alder er at sove fra midnat til morgen - svarende til at sove 5-6 timer uden at få mælk.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Nogle børn trives også med at få flaske kl 20, 02 og 06 - så ligger deres længste søvnstræk mellem kl 20 og 02 og det er også helt okay :)

Jeg vil anbefale dig at du giver ham lidt frugtbåde, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden, når det er tid til skemad. Ved at starte med lidt at spise selv, sutte på osv., så får han naturligt opmærksomheden på at det er tid til mad og vil derfor bedre kunne tage imod skemaden, når du så følger efter med den.

Flasken sen aften er god at give ham, fordi det faktisk også kan gøre at han ikke er helt så sulten tidlig morgen og måske derfor begynder at kunne sove lidt længere og jeres rytme på sigt dermed ændres ... :)

Som du kan se af planen, så har jeg lagt 5 flasker ind og det vil være helt relevant at han får dette antal, med den alder han har. Tilbuddet om flaske ligger hensigtsmæssigt i forhold til tilbuddet om skemad, så der er bedst mulig plads til begge dele :)

Håber at du her har fået lidt at arbejde videre med :)

Fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce