Annonce

Annonce

Svar: Prøve at få mit barn til at sove igennem om natten


14. september 2011

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Karina

Sygdom kan ødelægge alle gode søvnvaner, men behøver ikke gøre det. Det afhænger helt af, hvordan man som forældre reagerer på at ens barn er syg:)

Det er helt naturligt at din dreng når han er syg, kan have ekstra brug for brystet - men det er ikke ensbetydende med at du så skal lade ham ligge ved brystet og die hele natten igennem. Er der etableret gode vaner, hvor han kan sove uden brystet om natten, vil det være uhensigtmæssigt at man fuldstændig ændrer på disse fordi han er syg. Der er forskel på om man ammer ham et par ekstra gange, lader ham få ekstra meget nærhed, fysisk kontakt osv. eller om man lader ham styre det hele fuldstændig selv.

Har man gode vaner at bygge på, vil det ofte også være lettere at komme tilbage igen, selvom man har ændret lidt på rutinerne, fordi barnet har været syg.

Det er en forudsætning, for at kunne sove hele natten, at barnet får mælk og mad nok i løbet af dagen. Hvis ikke din dreng tilbydes mad, væske og mælk nok i dagtimerne, vil han naturligt søge det om natten. Det er vigtigt at du om dagen følger en fast plan og den kunne se således ud (har sendt dig en plan før, men gentager lige :)):

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - uden amning

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet kan variere lidt efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur han tager

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop

Powernapper ikke og forsøges undvære amning om eftermiddagen.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende. Mere og mere udgangspunkt i familiemaden, det kan være ris med sovs, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) eller lignende. Mad der smager af noget og mere mad med bid. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover uden mælk til næste morgen tidlig

Som du kan se så indgår der fire amninger i døgnet i denne plan og de ligger hensigtsmæssigt i forhold til at få mere skemad i din dreng - netop for at sikre at han får både mad og mælk nok, for at kunne undvære om natten.

Det er helt korrekt at man skal begynde med den mindst indgribende handling, når man vil have sit barn til at sove igennem om natten. Det er vigtigt at man minimere ...


Annonce

... alle de ting man gør, så barnet er i stand til at komme videre i søvnen - gerne bare med lidt kærtegn eller beroligende ord som "shh-shh" eller "såå-såå" og mærke at man er der.

Jeg er ikke enig i at man skal give sutten hver time - det er ikke "en lille indgriben", da det kan gøre, at barnet begynder at vågne hver time, for at få sin sut. Det kan give en ny dårlig vane.

Jeg er helt enig i at man skal forsøge ikke at tænde lys, og holde aktiviteterne på et minimum, så barnet lærer at det er om dagen man er aktive og om natten at man sover.

Om man skal give barnet vand .. tja, det kan nogle gange være en hjælp for især fædre, hvis de kan give lidt vand og som mor kan du da også prøve. Men hvis barnet har fået mad og mælk som beskrevet i planen jeg sender, så burde det ikke være nødvendigt med vand. Nogle gange er det dog en god idé netop fordi man som forældre, føler sig sikker på at barnet ikke tørster ... :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg ved godt at nogle forældre har stor glæde af at lade barnet sove i barnevogn om natten, men at flytte barnet fra seng og over i barnevogn - hvorfor egentlig? Hvis barnet har brug for nærhed og fysisk kontakt om natten, så kunne man i stedet vælge at flytte tremmesengen op ved siden af mors side af sengen og fjerne tremmerne fra den side. På den måde kan du stadig berolige din dreng med din hånd, du kan blive liggende i din seng og han kan blive liggende i sin. Han kan beroliges, mærke at du er der og samtidig lære at være i sin seng. Man kan også købe brio bedrockers, eller montere hjul under tremmesengen, hvis man gerne vil have mulighed for at trille sengen lidt med barnet i .... men som udgangspunkt er det jo godt, hvis man kan lære barnet at sove uden at være i bevægelse ... :)

Hvis man gerne vil bruge barnevognen om natten og synes det fungerer godt, så skal man være opmærksom på at der stadig skal bruges barnevognssele, så barnet ikke kan falde ud af sin vogn. Og det er et eller andet sted også vigtigt, at barnet om natten har mulighed for at skifte stilling - netop for også at sove godt. De fleste børn vil naturligt i din drengs alder, nyde at kunne trille lidt omkring, trille om på maven og måske sove videre der og det skal han have lov til. At spænde ham fast i en sele om natten, kan naturligt gøre, at han så sover mere uroligt, fordi han frustreres over ikke at kunne røre sig så meget ...:)

Og ja - det er rigtigt at natten skal være kedelig for barnet. Det er om natten vi sover og om dagen vi er aktive og snakker, pludrer og har det sjovt :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

God weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn pt. 2

Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar


23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce