Annonce

Annonce

Svar: Sove igennem natten


13. september 2011

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lotte

Tak for dit brev og din beskrivelse af jeres dag - og velkommen til :)

Der skal ske lidt ændringer hos jer - din dreng skal have meget mere varieret mad og det er rigtig vigtigt at han nu får mad med mere bid og meget mere smag.

Det er også rigtig vigtigt at han får sit behov for mælk dækket over hele døgnet og det betyder at han lige nu bør få fire flaske og de fire flasker bør ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er altså helt normalt og helt forventeligt at din dreng stadig skal have to flasker om natten, det er netop vigtigt at flaskerne ligger sådan fordelt, fordi det giver plads til mere rigtig mad i maven om dagen.

Din dreng sover mange lure i løbet af dagen og det gør det naturligt lidt sværere at skabe en helt fast rytme med skemad og flaske og derefter ny lur. Men det kan forsøges og mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Puttes derefter til morgenlur

Formiddag 9-9.30: Tilbydes frisk frugt i hånden, lidt frugtmos, vand af kop

Flaske og sover derefter næste lur

Frokost 12.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Eftermiddag 14.30: tilbydes en lille smule flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden.

Får her igen en lille flaske og puttes så til eftermiddagslur som nu ca kl 15

Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og ...


Annonce

... udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det kan være ris med lidt sovs, det kan være kogte stykker blomkål, broccoli eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske

Som du kan se i denne plan er der lige nu 5 flasker og ikke fire, som jeg normalt anbefaler. Dette fordi din dreng sover så mange lure og fordi han lyder til umiddelbart at have behov for dette lige nu. Hans indtag af mælk bør ligge på ca 750ml over døgnet og derudover skal han som sagt, have meget mere rigtig mad, meget mere variation og mad med bid.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det vil naturligt påvirke hans søvn og også hans humør, at I får en mere fast rytme indført om dagen og at han begynder at spise mere varieret, få meget mere grønt, kød og fisk. Det er vigtigt for at stabilisere hans humør :)

Du kan lave maden selv eller du kan købe grøntsagsmos færdig - det vigtigste lige nu er at du får ham igang og at I får ændret på rytmen, så der kommer meget mere ro på det hele :)

I takt med at han begynder at spise mere og spise anderledes vil hans søvnrytme højst sandsynligt også ændre sig og behovet for de 5 flasker bliver sat ned til 4 flasker, som han så kan fortsætte med lidt videre ... men de to flasker om natten - sen aften og tidlig morgen, dem vil han skulle have længe :) At sove igennem er at kunne sove 5-6 timer uden at få mælk - fra kl er 23.30 til 05 ... +/- :)

Håber ovenstående dagsplan giver dig noget at arbejde videre med, rigtig meget held og lykke med det - og rigtig god weekend! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce