Svar: Ammestop og dagplejestart
Kære Linda.
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om at din dreng får en del mælk hos dig og faktisk også som om at han får for meget. Faktisk vil han ernæringsmæssigt trives rigtig godt med kun 2 amninger i døgnet nu og du ammer jo en hel del mere. Det er naturligvis en forudsætning for at kunne undvære amning, at han får andet mad og andet at drikke, så han ikke er sulten og tørstig. Og igen - det er også en forudsætning for overhovedet at indtag mad og væske nok, at han ikke ammes så meget - tingene hænger jo sammen.
Jeg vil lige starte med at sende dig en plan for dagen, som den kan se ud:
Tidlig morgen 05: Kommer ind til dig og ammes og sover videre.
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg. Suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, ½ hårdkogt æg, lidt rejer, pastaskruer eller lignende. Suppleres også meget gerne med grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop mælk og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos, frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør og ost, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter, pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller, farsbrød, laks fra ovnen, fiskedeller, rødspættefilet osv. Der skal være mad i stykker og moset mad - frikadelle kan gives i stykker og kartofler moses med sovs. Vand af kop.
Kommes i bad og gøres klar til natten
Suppleres med en godnatgrød ca kl 19.30. Ammes og puttes derefter til natten.
Og skal så ikke have mælk igen før næste morgen tidlig. Hvis du synes det er nødvendigt en overgang, så kan du amme omkring midnat - amme fra begge bryster, så han der er fyldt rigtig godt op og derefter så ikke amme yderligere.
Det er fint at din dreng sover på eget værelse og hvis det fungerer, skal I lade det blive ved sådan. Det kan være en fordel at han ikke ligge ved siden af dig fordi han så ikke fristes af mælkebaren. Det kan være svært for ham at undvære brystet, hvis det ligger lige foran ham. Derfor vil det også være en rigtig god idé, hvis far i en periode kunne tage over om natten. Far kan give samme nærhed, fysiske kontakt osv. og far kan give ham lidt vand, hvis han virker tørstig.
Andre gange, så er det kun mor og mors nærhed der dur og det er så også helt fint. Her må du så sørge for at have en stram bluse på, så der ikke er fri adgang til brystet, så der er lukket for mælkebaren og så må du kærtegne, berolige, betrygge med din nærhed, - give ham masser af mor men ikke mælk.
Det er rigtigt at nogle børn bliver utroligt ...
... frustrerede over at de nogle gange kan ammes og andre gange ikke kan. De kender jo ikke klokken og kan ikke forholde sig til tiden - de vil bare have mælk. Derfor er man nogle gange nødt til at stoppe fra den ene dag til den anden. MEN, i første omgang vil det være rigtig godt at du trapper ned og du kan godt amme mindre end du gør lige nu og sørge for at få øget din drengs indtag af rigtig mad og så kan du vurdere derefter, hvordan tingene går.
Han har naturligt ekstra brug for brystet og din nærhed lige nu, hvor han køres ind i dagpleje, det er helt naturligt at han søger dig mere. Men du er nødt til at holde igen og få ændret på dagsrytmen og brystbehovet. Og i takt med at du ammer mindre og mindre, vil din mælkemængde også nedsættes. Hans indtag af rigtig mad vil stige og behovet for brystet blive mindre - og interessen for brystet nedsættes normalt også i takt med at der er mindre og mindre mælk at komme efter. Samtidig har din krop brug for langsom nedtrapning for at du ikke risikerer at få en brystbetændelse - det har ingen af jer brug for.
Så amning om dagen er helt slut og i stedet skal han have rigtig mad! Mange flere måltider, meget mere variation. Amningen inden putning om aftenen er en god måde at afslutte dagen på og så må du vurdere om du vil amme ham sen aften eller tidlig morgen - en overgang (det vil sige få dage til en uge) evt. amme ham 3 gange - tidlig morgen, aften og sen aften, men så derefter er det kun to gange i døgnet.
Du er nødt til at holde fast i at det er vigtigt for ham - han har brug for at spise mere og mere rigtig mad for at trives og udvikle sig og lige nu er hans mælkeindtag for stort og hans indtag af rigtig mad for lille ... Du skal ikke se det som en straf for ham, men derimod som en fornuftig voksen beslutning, at han skal have mere sufficient mad og mindre mælk. Nogle gange er vi som forældre nødt til at træffe beslutninger for vores børn, som de bestemt ikke er enige i og som de protesterer voldsomt over - men som vi er nødt til at tage, fordi vi som voksne ved hvad der tjener dem bedst. Og det handler ikke om at du skal svigte din dreng - for du er der jo for ham, beroliger, betrygger - giver ham masser af nærhed og fysisk kontakt - det er ikke et spørgsmål om at du skal lade ham ligge og græde, men om at du naturligvis stadig skal være der for ham, eller far er der for ham, han er ikke alene. Han skal bare nu klare sig uden brystet om dagen og det meste af natten :)
De to amninger kan bibeholdes til han er 12 måneder, så kan du fjerne den ene og bibeholde amningen inden putning og den kan så stille og roligt erstattes af en kop mælk og et nyt putteritual. Og så er I klar til ægoplægning i januar :)
Håber du kan bruge mine tanker videre og hermed har fået det lille skub du mangler for at komme videre. Forsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











