Svar: Dårlig vane?
Kære Cam
Det er rigtig dejligt at din datter trives så godt med at være i vuggestue og det lyder så fint, at hun er begyndt at knytte sig til pædagogen og kan finde trøst og ro ved hende når du ikke er der :) Det er ligesom det skal være ... :)
Din datter er aldersmæssigt lige på grænsen til, at hun begynder at få lidt bevidsthed om at du er der, selvom hun ikke kan se dig. Denne spirende bevidsthed kommer først nu omkring 16 måneders alderen, indtil da, vil hun naturligt føle sig forladt og alene, når du er ude af syne. Hun kan ikke forholde sig til tid, hun ved ikke om du kommer om 5 minutter eller om 5 timer og derfor bliver hun ked af det, når du går.
Det at du afleverer hende om dagen og I der er adskilt, gør naturligt at hun må søge dig ekstra meget når I er sammen. Derfor søger hun dig rigtig meget lige nu - især når hun skal sove og i løbet af natten. Hun har brug for at mærke, at du er der for hende og du skal forestille dig at hun skal have fyldt sit "mor-depot" op, så hun har noget at tære af, når I så ikke er sammen. Og det depot fyldes netop aften og nat - så hun kan klare dagen i vuggestuen.
Derfor er det super godt at du netop nu prioritere at være der lidt ekstra for hende, gøre hende tryg og rolig og vise hende, at du ikke forlader hende :)
Hvor længe du skal sidde hos hende om aftenen ... tja ... hvis hun kan falde til ro inden for 1/2 time, fordi du sidder der, beroliger og betrygger, så synes jeg det er meget fint og godt givet ud lige nu. Der er ingen idé i at du går og hun så græder sig i søvn. Far må også gerne putte og hvis han kan gøre det på kortere tid, så er det helt fint. Du må godt på sigt, begynde at gå lidt frem og tilbage, så du stadig er der så hun mærker at du ikke går fra hende, men hele tiden kommer ind, beroliger, ...
... betrygger, putter igen - bliver siddende, hvis det er behovet, går kortvarigt hvis hun er okay med det.
Hvis hun klynger sig til dig, græder, strækker armene op "gå ikke fra mig", "tag mig op", så skal du blive hos hende og give hende den nærhed hun beder om. Hvis hun hopper og danser og gerne vil lege og søger underholdning, så kan det være fint at du går lidt fra og til - et afhænger helt af hvad signaler hun sender, hvad behov hun har.
Det er en god idé at holde fast i at hun skal falde i søvn i sin egen seng på eget værelse, det er en god idé at holde fast i netop den rutine, så hun forbinder det at skulle sove med at være der. Hvis hun vågner og søger dig om natten, så kan du i første omgang forsøge at berolige hende og få hende videre i søvnen i egen seng, hvis hun ikke kan dette og kun kan sove, hvis hun kommer ind til jer, så synes jeg du skal lade hende kom i soveværelset. Men gør så det, at du efter et par timer, når pladsen bliver trang - at du flytter hende tilbage til egen seng igen - så hun begynder at vågne i sin egen seng om morgenen. Det at hun bliver puttet i egen seng om aftenen og også vågner i sengen om morgenen, kan gøre at hun på sigt forbinder det at sove med at være hele natten i sin seng.
Nogle forældre praktisere at have en gæsteseng eller en madras på børneværelset, fordi barnet så kan komme over til forældrene der, eller beroliges ved at forældrene er der, taler lidt med barnet osv. og samtidig holdes så fast i at man bliver på værelset, at man ikke komme ud ... Nogle gange fungerer det, andre gange gør det ikke. Om I vil forsøge, må I selv vurdere. Forskellen på at tage hende over til sig i gæstesengen eller tage hende i soveværelset er ikke stor ...
Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder











