Svar: Hjælp til eftermiddagslur til vuggestuepige
Kære Anne-Katrine
Det vil som udgangspunkt være rigtig godt, hvis din datter kunne sove 2 lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur. Og jeg synes faktisk, at de bør forsøge at putte hende tidligere til formiddagslur, end de gør lige nu ...
En formiddagslur på 45 minutter, hvor hun puttes kl ca 9 kunne være ønskeligt, så ville hun få det afbræk i løbet af formiddagen, som du fornemmer at hun naturligt har behov for og samtidig vil hun komme op fra sin formiddagslur så tidligt, at hun stadig vil kunne sove middagslur i ordentlig tid - hvis hun først sover så sent som hun gør nu, så er det naturligt at det er svært for hende at sove, allerede når I henter hende ...
Samlet set vil de fleste børn i denne alder, have behov for ca 14 timers søvn i døgnet. Det vil ofte være fordelt sådan, at barnet sover ca 2 ½ time i løbet af dagen og 11 ½ time om natten. Nogle børn sover naturligt lidt mere og andre lidt mindre og nogle børn vil også sove lidt mere om dagen og længere nattensøvn - det er okay.
Jeres datter sover fra ca 19 til 07 - 11 ½ til 12 timer om natten og burde således have brug for 2-2 ½ times søvn i løbet af dagen, - hun sover lige nu ca 1 ½ time og derfor lyder det netop rigtigt at arbejde på en kort formiddagslur på måske bare 45 minutter og så 1 ½ times middagslur.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
6.30: Vækkes og dagen starter stille og roligt.
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop som nu
Afleveres i vuggestue
Formiddag 9: Frugt, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.
Puttes til formiddagslur senest kl. 9.30
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg, suppleret af kød, fisk, grøntsager, ...
... pasta, ris osv. eller får varm middagsmad til frokost. Vand af kop.
Puttes til middagslur - og de må gerne give hende mælk at sove på - det kan være en flaske, men det kan også være en tudkop med lidt lun mælk :) Puttes ca kl 13-13.30 - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur hun har fået.
Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys eller revne æbler, vand af kop.
Tilbydes lidt brød, frugt eller lignende hjemme
Aften 17.30-18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Mad der smager af noget, der skal være både mad i stykker og moset mad. Vand af kop.
Bades og gøres klar til natten, tilbydes gerne en godnatgrød som indgår som fast del af putteritualet.
Ammes og puttes til natten ca 19 som nu
Sen aften 23: Ammes rigtig godt fra begge sider
Tidlig morgen: Ammes
Der sker rigtig meget og du har derfor ret i, at hun godt kan protestere over at skulle sove fordi hun hellere vil følge med i alt hvad der sker. Det kan også være at hun er lidt stresset i øjeblikket, netop fordi der sker så meget nyt - og man kan som bekendt ikke sove, hvis man er stresset ... :)
Men søvn har hun brug for, og det er vigtigt med de små afbræk i løbet af dagen. Det lyder for mig, som om at hun skal puttes lidt før om formiddagen, så hun ikke bliver overtræt og at hun på den måde, så naturligt også vil kunne blive puttet til en middagslur i god tid - som det er lige nu lyder det som om at rytmen kører lidt for sent ...
Jeg håber at min plan for dagen og tanker, hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











