Svar: Hvornår kan børn begynde at have pligter?
Kære mor
Her hos os, hjælper vi alle sammen hinanden fordi vi er i en familie. Jeg hjælper mine piger med lektier, sørger for madpakker osv. og de hjælper så mig med at lave mad, dække bord, når der er behov for det. Det er sådan - fordi i en familie hjælper man hinanden og det er også den forklaring de har fået da de var små - vi har alle sammen ting vi gør i hverdagen, fordi vi er en familie.
Derudover har jeg også sagt, at det jo netop er, når vi hjælper hinanden med de "måske kedelige ting" som at tage ud af bordet, tømme opvaskemaskine, lægge tøj sammen, gøre rent osv. at der jo bliver tid til, at vi kan hygge os sammen, spille et spil, se en god film eller lignende.
Og ja - der er ting, som jeres ældste datter godt kan gøre, netop fordi hun er ældst og som lillesøster derfor ikke kan. Men der er også ting, som lillesøster kan være med til. Der er f.eks. ikke noget i vejen for at lillesøster får en skål, en tallerken, en gaffel af gange i hånden og at hun så bære en ting hen på bordet, og på den måde hjælper til med at dække bord. Lillesøster kan også komme majs, udskårne stykker agurk, tomat eller lignende op i salatskålen og på den måde, være en del af det der foregår. Og storesøster kan på samme måde også have ting, som hun naturligt hjælper til med.
Og ja - hun har rigtig meget brug for anerkendelse, når hun gør noget og hun har brug for at du helt konkret siger, hvad det er du er glad for at hun hjælper med. Det er ikke nok at sige til hende, at du er glad for at hun hjælper, du skal sætte præcist ord på "hvor er det dejligt, at du selv kan bære din tallerken ud", "hvor er jeg glad for at du nu selv kan hente en ske, når jeg har glemt den" eller lignende.
Og et eller andet sted, så bør det at hjælpe hinanden og det at få anerkendelse for det man yder, jo være nok - det burde i princippet ikke være nødvendigt, at få lommepenge, for at hjælpe til i familien.
Meningerne om lommepenge er mange og I skal gøre det, som I synes vil fungere godt hos jer. I nogle familier, bruger man ikke lommepenge, I andre familier er det helt naturligt at børn har fast pligter og får penge, for at udføre disse. I nogle ...
... familier føres der nøje regnskab og børnene trækkes i lommepenge, hvis de ikke har udført det pligter, som er aftalt ...
Nogle vælger at give et fast beløb om ugen eller om måneden. Andre vælger at give x antal øre eller kroner for de ting der er udført. Andre vælger at sætte stjerner eller krydser på et stykke papir og når der er x-antal stjerner, så udløser det så noget, som barnet har ønsket sig eller vil være glad for. Det kan være en ting, det kan også være en tur i biografen eller lignende :)
Jeg er ikke stor fortaler for lommepenge, fordi jeg alt for mange gange har oplevet børn der ikke kan blive bedt om at gøre noget, uden at det med det samme lyder "hvad får jeg for det?!" og jeg synes som sagt, at man i en familie skal hjælpe hinanden gensidigt og det man får for det, er jo netop glæden ved at være familie og når vi sammen hjælper hinanden, så har vi også mere tid til at være sammen og hygge sammen ...
Men nogle gange kan det godt være en gulerod og hos jer, vil det måske fungere, hvis jeres datter kan se et tydeligt formål med at skulle hjælpe. Et skema på køleskabet, hvor der hver aften sættes et kryds, en stjerne eller lignende, når hun har udført de pligter I har aftalt og så udløser det så en eller anden form for bonus, når skemaet er fyldt.
Hun kan sagtens hjælpe til derhjemme og naturligvis skal hun hjælpe til med den alder hun har - ingen problemer der. Der er masser af ting hun kan lave i hverdagen og det er rigtig vigtigt at I inddrager hende i f.eks. madlavning, borddækning, madpakker osv. som hun også kan lære noget af. Hun kan også være med i haven eller køre med far op og vaske bil :)
Og ja - der vil være ting hun kan, som lillesøster ikke kan endnu, men som lillesøster lærer og på sigt også skal hjælpe til med. Og så vil der være noget, hvor det er hende der skal fordi hun er bedst til det, ligesom far sikkert også tager sig af ting han er bedre til end mor og omvendt. Sådan har vi alle sammen forskellige roller i familien og det er jo netop det gode ved at hjælpe hinanden - at alle har betydning, gør det de kan og ingen kan undværes :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder











